Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2419951_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 23-06-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMZO
Sagsnr.: 2107964
Dok. nr.: 1792039
Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1196 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF) og Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 1196:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen fra ME-Foreningen til udvalget (april
2021), som indeholder ME-Foreningens opsummering og dokumentation om ME, jf.
SUU alm. del - bilag 374?
Svar:
Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der blandt
andet oplyser følgende:
”I spørgs ålet he vises til ME Fore i ge s otat dateret april
so er se dt til
Folketingets sundhedsudvalg i forbindelse med et møde den 22. april 2021 (SUU alm
del Bilag 374).
I notatet peges på, at der i Sverige ses en stigning i patienter som henvender sig til
ME-specialiserede centre på grund af senfølger efter COVID-19. ME Foreningen skri-
ver, at manglende etablering af et ME-specialiseret tilbud mindsker muligheden for et
målrettet sundhedstilbud til de COVID-19 senfølgeramte, der vil udvikle ME.
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i november 2020 anbefalingerne Senfølger ved
COVID-19 Anbefalinger til organisering af indsatsen for patienter med langvarige
symptomer ved Covid-19, udarbejdet med faglige input fra en bredt sammensat føl-
gegruppe. Anbefalingerne er i marts 2021 blevet opdateret efter en bred litteratur-
søgning. På baggrund af den aktuelle viden og hidtidige erfaringer beskriver anbefa-
lingerne langvarige symptomer og senfølger ved COVID-19, samt hvordan de bedst
håndteres i sundhedsvæsnet med beskrivelse af aktører og organisering samt faglige
indsatser. Anbefalingerne omfatter både patienter med langstrakt sygdomsforløb
med langvarige symptomer ud over det akutte sygdomsforløb og patienter med sen-
følger til COVID-19. Symptomerne kan have karakter af fysiske og psykiske senfølger,
herunder eksempelvis langvarig træthed og kognitive symptomer som hukommelses-
og koncentrationsbesvær. Viden på området er endnu sparsom og anbefalingerne
opdateres løbende i takt med at ny viden er tilgængelig.
Alle regioner har etableret specialiserede tværfaglige tilbud om udredning af patien-
ter med uventede eller komplekse og langvarige senfølger efter sygdom med COVID-
19. Organiseringen varierer mellem regionerne og tilbuddet findes både i form af
tværfaglige murstensløse samarbejder og egentlige fysiske klinikker. Tilbuddene er
typisk forankret i infektionsmedicinsk eller lungemedicinsk regi. Nogle regioner har
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1196: Spm., om kommentar til henvendelsen fra ME-Foreningen, som indeholder ME-Foreningens opsummering og dokumentation om ME, til sundhedsministeren
etableret multidisciplinære teamkonferencer, som ramme for en tværfaglig vurde-
ring. Tilbuddene er under opbygning og forventes tilpasset løbende på baggrund af
indhentede erfaringer og vidensopbygning.
I notatet skriver ME Foreningen afslutningsvis, at Canadakriterierne burde være de
gældende diagnostiske kriterier i Danmark for ME. Årsagen til kronisk træthedssyn-
drom er ikke klarlagt og der pågår i faglige kredse drøftelser af hvordan man bedst
klinisk og forskningsmæssigt afgrænser sygdommen. Der er i den sammenhæng op-
stået forskellige diagnosekriterier, men der er på nuværende tidspunkt ikke faglig
ko se sus o hvorda kro isk træthedssy dro CFS/ME skal diag osticeres.”
./.
I forhold til bemærkningerne vedrørende opfølgningen på Folketingets vedtagelse nr.
V82, kan jeg henvise til mit svar på spørgsmål S 180.
Som det også fremgik af mit svar på samrådsspørgsmål CJ-CL, så har Sundhedsstyrel-
sen i løbet af dette forår, efter ansøgninger fra regionerne, godkendt oprettelsen af
regionsfunktioner for både voksne og for børn og unge. Derudover har Sundhedssty-
relsen godkendt oprettelsen af højt specialiserede funktioner både for voksne og for
børn og unge. De højt specialiserede funktioner er for de hårdest ramte patienter,
der kræver specialiseret behandling og rehabilitering under indlæggelse. De nye funk-
tioner forankres i somatikken, hvilket flugter med vedtagelsestekstens krav. Der er
hermed fulgt op på de sidste punkter i vedtagelsen V 82 fra folketingsåret 2018-19 (1.
samling).
De nye funktioner er et stort fremskridt, som vil kunne bidrage til udviklingen af ud-
redning og behandling af denne patientgruppe. Det vil også sikre de bedste forudsæt-
ninger for, at vi får opsamlet ny viden om behandlinger, og vi sikrer, at den hurtigst
muligt kommer de enkelte patienter til gavn.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Martin Zohar
Side 2