SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1177: Spm. om kommentar til henvendelse fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade (LMS) om forslag til indsatser mod spiseforstyrrelser, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 28-06-2021

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPMZO

Sagsnr.: 2107836

Dok. nr.: 1795708

Folketingets Sundhedsudvalg har den 26. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

1177 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1177:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelse

og selvskade (LMS) om forslag til indsatser mod spiseforstyrrelser - særligt Binge Ea-

ting Disorder - BED, jf. SUU, alm. del - bilag 367?”

Svar:

Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. De oplyser

blandt andet følgende:

”Ker esy pto et ved Bi ge Eati g Disorder BED er karakteriseret ved

overspis-

ningsepisoder. Ved BED spises en stor mængde mad inden for et kort tidsrum, ledsa-

get af en følelse af kontroltab, og der er ikke regelmæssig tilbagevendende kompen-

serende adfærd (fx opkastning eller overdreven motion), som det fx ses ved spisefor-

styrrelsen bulimi.

Undersøgelser viser, at op til ca. 2/3 med BED har overvægt eller klinisk fedme, og at

andelen med overvægt stiger med alder og sygdomsvarighed

. Overvægt kan være

medføre stigmatisering og alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, både fysisk og

psykisk. BED er ofte forbundet med skam, skyld, væmmelse og lavt selvværd, og har

således alvorlige konsekvenser for den berørte. BED er en spiseforstyrrelse, der kræ-

ver et behandlingstilbud på linje med andre spiseforstyrrelser.

Mennesker der lider af BED har ofte været udsat for mobning, omsorgssvigt, fysiske

og seksuelle overgreb eller andre typer af traumer. Særligt er seksuelt misbrug i barn-

dommen en stærk risikofaktor i forhold til udvikling af BED

BED som diagnose

BED er en diagnose i DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders,

Fifth Edition). BED har været en diagnose i DSM-5 siden 2013

. BED har ikke en sær-

skilt diag osekode i WHO’s diag ose a ual ICD-10,

som er den, som anvendes i det

danske sygehusvæsen. BED får en særskilt diagnosekode i den nye version af ICD

(ICD-11). Det betyder, at patienter i Danmark kan registreres med diagnosen BED.

Dingemans, A. E. & van Furth, E. F. Binge eating disorder psychopathology in normal weight

and obese individuals. Int. J. Eat. Disord. 45, 135–138 (2012).

Palmisano G L, Innamorati M & Vanderlinden J (2016) Life adverse experiences in relation

with obesity and binge eating disorder: A systematic review. Journal of Behavioral Addictions,

volume 5(1), s. 11-31

https://www.nationaleatingdisorders.org/blog/new-dsm-5-binge-eating-disorder

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1177: Spm. om kommentar til henvendelse fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade (LMS) om forslag til indsatser mod spiseforstyrrelser, til sundhedsministeren

På nuværende tidspunkt registreres patienter med BED under diagnosen F50.8

’An-

de spiseforstyrrelse’ . Der foreligger derfor ikke da ske tal for udbredelse af BED,

men på baggrund af internationale tal anslås det, at BED er den hyppigste spisefor-

styrrelse, da BED forekommer hos ca. 2-3 pct. af befolkningen

, svarende til 40.000-

50.000 personer (i alderen 15-45 år), hvor ca. 1/3 er mænd

Dansk og international erfaring med behandling af BED

International forskning viser, at psykoterapi og strukturerede selvhjælpsprogrammer

baseret på kognitiv adfærdsterapi har god effekt på spiseforstyrrelser

. Patienterne

kan tilbydes gruppebehandling og/eller individuelle samtaler, og behandlingen består

dels af psykoterapi og diætistbehandling. Der ses også god effekt med terapiformer

som dialektisk adfærdsterapi fra international forskning

, samt med narrativ terapi,

der blev afprøvet i to danske satspuljeprojekter i 2012-2015

. Der ses også gode erfa-

ringer med internetbaseret behandling til nogle mennesker med let til moderat BED,

hvor der tilbydes et online psykologstøttet program baseret på kognitiv adfærdste-

rapi. Derudover er anvendelse af interpersonel terapi i behandlingen af mennesker

med BED afprøvet i en international kontekst

1011

, men der er fortsat mindre erfaring

med dette i en dansk kontekst.

Specialiserede behandlingsmodeller til mennesker med BED bliver afprøvet syv for-

skellige steder i Danmark, i regi af satspuljeprojekter, som udløber i 2021. Projek-

terne evalueres i en tværgående evaluering og effektmåling, der foretages af Lands-

foreningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS).

Der er stor efterspørgsel og lang ventetid på de eksisterende behandlingstilbud til pa-

tienter med BED, og der er ikke en entydig og klar visitation til de eksisterende tilbud,

herunder en uklar ansvarsfordeling mellem region og kommune. Derfor har en større

del af målgruppen ikke har adgang til en tilstrækkelig behandlingsindsats.

Organisatorisk tilrettelæggelse af BED-behandling

Da BED betragtes som en psykisk sygdom, der ligesom andre spiseforstyrrelser kræ-

ver behandling, bør tilrettelæggelsen og indsatsen tage udgangspunkt i eksisterende

Hecht og Schousboe, 2012, Spiseforstyrrelser

–

symptomer, årsager og behandling; Kess-ler,

R. C. et al. The Prevalence and Correlates of Binge Eating Disor-der in the World Health Organi-

zation World Mental Health Surveys. Biol. Psychiatry 73, 904–914 (2013).

Striegel-Moore, R. H. & Franko, D. L. Epidemiology of binge eating disorder. Int. J. Eat. Disord.

34, S19–S29 (2003).

Hilbert, A., Petroff, D., Herpertz, S., Pietrowsky, R., Tuschen-Caffier, B., Vocks, S., & Schmidt,

R. (2019). Meta-analysis of the efficacy of psychological and medical treatments for binge-ea-

ting disorder. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 87(1), 91–105

NICE guideline: Eating disorders: recognition and treatment:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK568394/pdf/Bookshelf_NBK568394.pdf

Safer D. L., Telch C. F. & Chen, E. Y: Dielectical behavior therapy for Binge eating and Bulimia

(2009)

Behandling af Binge Eating Disorder (BED)- SAMMENFATNING AF RESULTATER FRA TO SATS-

PULJEPROJEKTER, Sundhedstyrrelsen, 2016

Hilbert A, Bishop ME, Stein RI, et al. Long-term efficacy of psychological treatments for binge

eating disorder. Br J Psychiatry. 2012; 200(3):232-237.

Wilson GT, Wilfley DE et al Psychological treatments of binge eating disorder. Arch gen

psychiatry. 2010;67(1): 94-101

Side 2

viden om behandling af BED fra evalueringen fra 2016 samt ny viden, løbende erfarin-

ger og fremtidige evalueringer på området. Evalueringen fra 2016 viste bl.a., at pati-

enter med let til moderat BED profiterer af et lavintensivt tilbud, der kan placeres

uden for den regionale psykiatri og kan varetages af en række offentlige og private

aktører med specialviden om BED. Patienter med moderat til svær BED kræver der-

imod et højintensivt, tværfagligt tilbud i regi af den regionale psykiatri, der med for-

del kan placeres organisatorisk i funktionerne, der allerede varetager behandling af

spiseforstyrrelser.

Det vil altid være en konkret lægefaglig vurdering af den enkelte, hvorvidt der er be-

hov for at henvise patienten til udredning og behandling i den regionale psykiatri. Re-

gionerne har, i henhold til Sundhedsloven, en forpligtelse til at tilbyde behandling til

patienter med et sundhedsfagligt begrundet behov for behandling. Patienter, som

sundhedsfagligt vurderes at lide af BED, skal altså tilbydes hjælp, fordi de har sympto-

mer af relevant sundhedsfaglig karakter, der kræver behandling.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens bidrag. Jeg kan derudover oplyse, at

Sundhedsstyrelsen er i gang med at udarbejde anbefalinger for tværsektorielle forløb

til mennesker med spiseforstyrrelse, hvori forslag til videre proces og indsatser til

mennesker med BED også vil indgå.

Derudover vil jeg bemærke, at regionerne har ansvaret for at tilbyde behandling til

patienter, der lider af en spiseforstyrrelse, herunder BED, hvis patienten vurderes at

have et sundhedsfagligt behov for en behandlingsindsats på et sygehus. Det danske

sundhedsvæsen er grundlæggende bygget op omkring, at alle har ret til behandling i

henhold til konkrete sundhedsfaglige vurderinger og ikke i henhold til eventuelle di-

agnosekoder.

Der er ingen tvivl om, at den store efterspørgsel vi ser på behandlingen af BED med til

at understrege, at vi ikke gør det godt nok for de mennesker, der lider af en psykisk

lidelse. Psykiatrien er i mange år blevet underprioriteret. Det ønsker regeringen at

gøre op med og har med Aftale om finansloven for 2020, sammen med aftaleparti-

erne, sikret et markant løft af psykiatrien på 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem.

Endelig har regeringen igangsat arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien. Sund-

hedsstyrelsen og Socialstyrelsen er ved at se på status og udfordringer på det sam-

lede psykiatriområde samt anbefalinger til, i hvilken rækkefølge udfordringerne skal

løses, og hvordan de løses bedst. Dette arbejde afsluttes i andet halvår af 2021, og

kommer til at udgøre det faglige grundlag for regeringens oplæg til en kommende 10-

års plan for psykiatrien og de efterfølgende politiske forhandlinger herom.

Regeringen vil løbende inddrage Folketingets partier, regionerne, kommunerne og in-

teressenterne i arbejdet med 10-års planen. Der er nemlig ingen tvivl om, at en bred

og lokal forankring af 10-års planen er helt afgørende for at skabe en holdbar udvik-

ling.

./.

I forhold til spørgsmålet om ICD-11, kan jeg henvise til min besvarelse af SUU alm. del

–

spm. 1279.

Side 3

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Martin Zohar

Side 4