Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2400206_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-05-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2107722
Dok. nr.: 1736295
Folketingets Sundhedsudvalg har den 23. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1176 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1176:
”Hvad
er ministerens holdning til, at der ikke er nationale retningslinjer for begra-
velse af se e aborter, og at der derfor jf. artikle ”Aborterede fostre ka ve te flere
eder på gravplads” i Kristeligt Dagblad de
. april
ka gå op til flere å-
neder førend der sker nedgravning på en kirkegård, og vil ministeren sikre at dette
ændres?”
Svar:
I sundhedsloven er der udtrykkeligt taget stilling til håndtering af børn, der efter ud-
gangen af 22. svangerskabsuge fødes uden at vise livstegn (dødfødte børn), jf. sund-
hedslovens § 189, og børn der har vist livstegn efter fødslen (levendefødte børn), jf.
sundhedslovens afsnit XIII ligsyn og obduktion.
I sundhedslovens bestemmelser om svangerskabsafbrydelse §§ 92-103 eller i sund-
hedsloven i øvrigt er håndtering, herunder udlevering, af aborterede fostre før uge 22
ikke direkte reguleret.
Sundhedslovens § 34 omhandler patientens ret til udlevering af biologisk materiale,
som en patient har afgivet i forbindelse med behandling. Udleveringen er afhængig
af, at den pågældende patient kan godtgøre en særlig interesse heri. Den særlige in-
teresse, som en patient skal godtgøre for at få udleveret biologisk materiale, jf. sund-
hedslovens § 34, kan være begrundet i religiøse forhold (fx nedgravning) eller ønsket
om behandling andetsteds, hvor det biologiske materiale kan have interesse.
Ved biologisk materiale forstås ikke alene blod- og vævsprøver, men også hele orga-
ner, amputerede lemmer, større eller mindre kropsdele. Det vurderes, at abortmate-
rialet ikke adskiller sig fra kvindens øvrige biologiske materiale, og at det derfor må
betragtes som en del af kvinden. Et aborteret foster må derfor anses som en del af
kvindens biologiske materiale og derfor skal behandles i henhold til sundhedsloven §
34 om udlevering af biologisk materiale.
I 2011 afgav Det Etiske Råd en udtalelse om behovet for fælles retningslinjer for syge-
husenes og lægernes rutiner for håndtering af aborterede fostre og inddragelse af
forældre. Her anbefaler Det Etiske Råd bl.a, at der indføres fælles retningslinjer for,
hvordan sygehuse og læger må håndtere aborterede fostre før uge 22.
Der er lokale retningslinjer, som sygehusafdelingerne følger. Hverken regionerne
el-
ler andre relevante aktører - har efterspurgt fælles retningslinjer for håndtering af
aborterede fostre. Endvidere fremgår det af sundhedsloven, hvordan patienten skal
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1176: Spm. om ministerens holdning til, at der ikke er nationale retningslinjer for begravelse af sene aborter, og at der derfor kan gå op til flere måneder førend der sker nedgravning på en kirkegård, til sundhedsministeren
informeres om patientrettigheder. Hvis der laves særlige retningslinjer for informa-
tion om udlevering af aborterede fostre, vil dette være et særligt tiltag i forhold til de
øvrige patientrettigheder, som er reguleret i sundhedsloven.
Hvis regionerne
eller andre relevante aktører - efterspørger retningslinjer på områ-
det, vil ministeriet overveje, om der bør udarbejdes retningslinjer.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
Side 2