Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-06-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRHH
Sagsnr.: 2107977
Dok. nr.: 1757659
Folketingets Sundhedsudvalg har den 23. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1171 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1171:
”Vil
ministeren i forlængelse af samråd i Sundhedsudvalget den 20. april 2021 sende
en opdateret statistik over Medicinrådets anbefalinger af lægemidler til sjældne syg-
domme og herunder oplyse, om der kan påvises nogle skævheder i anbefalingernes
fordeling mellem store patientgrupper og små patientgrupper med sjældne diagno-
ser?”
Svar:
Jeg har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Danske Regio-
ner og Medicinrådet.
Medicinrådet oplyser, at de har opdateret deres notat vedrørende metodeændrin-
gens betydning for vurdering af lægemidler til sjældne sygdomme.
./.
Notatet er vedlagt som bilag til dette svar.
Jeg kan henholde mig til Medicinrådets oplysninger, og hæfter mig bl.a. ved at Medi-
cinrådet i deres notat konkluderer følgende:
”Efter
metodeændringen i 2019 er andelen af lægemidler, som opnår en positiv mer-
værdi (lille, moderat, stor eller ukendt merværdi), samlet set uændret.
[…]
Lægemidler til sjældne sygdomme er generelt blevet kategoriseret mere positivt efter
metodeændringen. Det er dog uvist, om de mere positive vurderinger reelt er et resul-
tat af selve metodeændringen, fordi der er tale om et lille antal lægemidler, som kan
adskille sig markant på andre parametre, end hvilken metode der er anvendt til kate-
goriseringen. Medicinrådet har anbefalet 4 ud af 10 lægemidler til sjældne sygdomme
før metodeændringen og 5 ud af 11 efter metodeændringen.
[…]
Efter metodeændringen blev 7 ud af 9 lægemidler til sjældne kræftsygdomme ikke til-
delt en merværdikategori, og færre lægemidler blev anbefalet. Opgørelsen bygger på
meget få lægemidler, og det er derfor også for disse lægemidler uvist, om det er selve
metodeændringen, lægemidlets evidensgrundlag, lægemiddelprisen eller andre for-
hold, der er den primære årsag til, at færre lægemidler til sjældne kræftsygdomme er
blevet anbefalet efter metodeændringen.
[…]
Det er Medicinrådets vurdering, at metodeændringen samlet set har givet større
transparens i forhold til, hvornår Medicinrådets vurderinger er baseret på hhv. en sik-
ker dokumentation eller på kliniske skøn vedrørende lægemidlets værdi.
[…]