Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2397798_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 20-05-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPSDE
Sagsnr.: 2108063
Dok. nr.: 1730110
Folketingets Sundhedsudvalg har den 22. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1163 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1163:
”Mener
ministeren stadig at de særlige pladser har sin berettigelse? Der henvises til
artiklen https://www.tv2east.dk/region-sjaelland/psykiatriledelse-om-alvorligtpaa-
bud-vi-vidste-ikke-at-det-var-saa-kritisabelt”
Svar:
Formålet med de særlige pladser er lige så vigtigt i dag, som dengang de blev etable-
ret. Pladserne blev etableret for at løse et akut problem i socialpsykiatrien med at
håndtere en udsat gruppe af borgere med svære psykiske lidelser, udadreagerende
adfærd mv. efter, at der gennem en årrække var sket flere drab på medarbejdere på
socialpsykiatriske botilbud.
Formålet med de særlige pladser er således bl.a. at tilbyde en intensiv og helhedsori-
enteret behandlings- og rehabiliteringsindsats med henblik på at stabilisere patien-
tens helbred og forbedre patientens evne til at mestre hverdagen. Formålet med
pladser er derudover at nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter, at opnå
bedre sikkerhed for andre patienter og medarbejdere samt at forebygge anvendelsen
af tvang over for målgruppen.
I begyndelsen af juni 2021 offentliggøres en evaluering af de særlige pladser i psyki-
atrien, der bl.a. undersøger om pladserne lever op til formålet. På baggrund af evalu-
eringen kan der således tages stilling til, om der er behov for justeringer af pladserne.
Sundhedsministeriet vil på baggrund af evaluering drøfte behovet for justeringer med
KL og Danske Regioner, hvorefter udvalget vil blive præsenteret for eventuelle forslag
til justeringer.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Sofie Dencker