SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1159: Spm., om ministerens holdning til at kontrollen i forhold til ydelseshonorar på sundhedsområdet er mangelfuldt, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 03-06-2021

Enhed: NAERSOM

Sagsbeh.: DEPBHK

Sagsnr.: 2108205

Dok. nr.: 1765291

Folketingets Sundhedsudvalg har den 22. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

1159 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 1159:

”Hvad

er ministerens holdning til at kontrollen i forhold til ydelseshonorar på sund-

hedsområdet er så mangelfuldt, som det fremgår af artiklen

https://www.tv2fyn.dk/fyn/efter-historisk-svindelsag-kontrol-af-laeger-er-ikke-god-

nok?”

Svar:

Sundhedsministeriet har indhentet bidrag fra Danske Regioner til besvarelsen af

spørgsmålet. Danske Regioner oplyser følgende:

”Honorarsystemerne

på praksisområderne

–

dvs. ikke bare praktiserende læger men

også fx praktiserende speciallæger, fysioterapeuter og psykologer - indebærer, at der

betales for de konkrete ydelser, som de enkelte behandlere (ydere) giver borgerne.

Det være sig konsultationer, email-svar, konkrete behandlingsydelser, laboratorieun-

dersøgelser mv. Som yder er man forpligtet til at leve op til den indgåede overens-

komst - herunder også bestemmelserne om, hvad man kan tage honorar for. Der er

således grundlæggende tale om et tillidsbaseret system, hvor det forventes, at yde-

ren lever op til den overenskomst, som man har tilsluttet sig og forpligtet sig til at

praktisere efter, herunder også at man følger de afregningsregler og regler for anven-

delse af de forskellige ydelser, som overenskomsterne beskriver.

Som det således også tidligere er bemærket af Rigsrevisionen er der tale om et sy-

stem, som er baseret på tillid til, at yderne indberetter de ydelser, der er givet, og re-

gionerne kan ikke kontrollere, om udbetalingen af honorar til yderne modsvarer den

ydelse, borgeren har modtaget.

Den samlede årlige mængde regninger på praksisområdet er meget stor. Der sendes

årligt regninger til regionerne for ca. 125 mio. ydelser, hvoraf de praktiserende læger

alene tegner sig for ca. 70 mio. ydelser. Regionernes muligheder for at kontrollere hver

eneste ydelsesafregning, inden der bliver udbetalt honorar, skal ses i lyset af dette me-

get store regningsomfang.

Der er desuden lovgivningsmæssige rammer for, hvilke data regionerne må bruge i

regningskontrolmæssigt øjemed. Eksempelvis må data indsamlet til kvalitetsudvik-

lingsformål ikke bruges til kontrol, og regionerne har heller ikke data til rådighed om

årsagerne til, at man som borger henvender sig til en behandler.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1159: Spm., om ministerens holdning til at kontrollen i forhold til ydelseshonorar på sundhedsområdet er mangelfuldt, til sundhedsministeren

Når regionerne har mistanke om, at der ikke er afregnet korrekt, er regionernes mulig-

hed for at få yderligere dokumentation for afregnede ydelser både vanskeligt og om-

stændigt. Det baserer sig primært på, at den praktiserende læge er villig til at samar-

bejde, og at regionerne administrativt gennemgår hver eneste afregning med lægen.

Oftest vil regionen vælge at anmode om journaloplysninger, som dokumentation for

at en behandling er fundet sted. Den praktiserende læge er dog ikke forpligtet til at

udlevere journaloplysninger, selvom regionerne har hjemmel til at kunne se patienters

helbredsoplysningerne i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 2. Danske Regioner er

bekendt med, at Praktiserende Lægers Organisation anbefaler deres medlemmer at

udarbejde en overordnet redegørelse fremfor at udlevere journaloplysninger i kontrol-

øjemed.

Når en region vurderer, at der i en periode ikke er udbetalt korrekt honorar til en prak-

tiserende læge, vil de som udgangspunkt rejse et tilbagebetalingskrav. Men hvis den

praktiserende læge ikke er enig med regionen i, at der er tale om fejlagtig afregning,

følger det af en opmandskendelse, at spørgsmålet kun kan afgøres ved at blive bragt

op i det paritetiske samarbejdssystem, hvor Praktiserende Lægers Organisation skal

være med til at godkende tilbagebetalingskravet.

I langt de fleste sager vil det betyde, at regionen skal fremlægge dokumentation for, at

hver eneste afregning er forkert. I store sager kan der være tale om tusindvis af afreg-

ninger, og dermed er der tale om en massiv administrativ opgave for regionen at do-

kumentere fejlafregningen, som i nogle tilfælde jf. ovenfor kan være særdeles vanske-

lig at belyse.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Benjamin Haslund-Krog

Side 2