Sundhedsministeriet
Att/ Trine Lasson Andreasen
Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af SSU spm. nr. 1154
SUU almindelig del – spm. nr. 1154
Spørgsmålet lyder: Der bedes redegjort for hvordan de såkaldte videreud-
dannelsesregioner er organiseret og sammensat samt deres beslutningskom-
petence mv.
Sundhedsstyrelsen er ved mail af 19-05-2021 fra Sundhedsministeriet blevet
anmodet om at bidrage til besvarelse af ovenstående spørgsmål. Ved over-
sendelsen har ministeriet pr. mail præciseret, at der ønskes et notat/bidrag
der skal kunne vedlægges som bilag til besvarelse af spørgsmålet.
Sundhedsstyrelsen skal i den anledning bemærke følgende:
Regionsrådene har nedsat tre regionale råd for lægers videreuddannelse i
form af
Videreuddannelsesregion ØST omfattende Region Hovedstaden og
Region Sjælland
Videreuddannelsesregion SYD omfattende Region Syddanmark
Videreuddannelsesregion NORD omfattende Region Midtjylland og
Region Nordjylland
De regionale råd for lægers videreuddannelse består af en formand, udpeget
af de respektive regioner i forening/regionen, og et antal øvrige medlemmer
fra videreuddannelsesregionen. De regionale råd for lægers videreuddan-
nelse sammensættes med repræsentation fra regionerne/regionen, de uddan-
nelsesgivende læger (herunder mindst et medlem med speciale i psykiatri el-
ler børne- og ungdomspsykiatri), de praktiserende læger, de uddannelsessø-
gende læger og det sundhedsvidenskabelige fakultet ved videreuddannelses-
regionens universitet(er). Et medlem fra hver af de lægelige grupper (uddan-
nelsesgivende speciallæger, praktiserende læger og uddannelsessøgende læ-
ger) udpeges efter indstilling fra Den almindelige Danske Lægeforening.
Til gyldig beslutning i de regionale råd for lægers videreuddannelse kræves
at et flertal udgørende mindst halvdelen af rådets medlemmer er enige i be-
slutningen, og ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
De regionale råd for lægers videreuddannelse rådgiver regionerne i forhold
vedrørende den lægelige videreuddannelse.
De regionale råd for lægers videreuddannelse træffer afgørelse vedrørende
Fordeling af uddannelsesforløb inden for regionen
19-05-2021
19. maj 2021
Sagsnr. 06-0199-34
Reference MIVR
T
E