SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1155: Spm. om, hvilke kriterier, som lægges til grund for den geografiske fordeling af speciallægeuddannelsesstillinger og for hvordan/på hvilket grundlag disse kriterier udarbejdes, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 23-06-2021

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPTLAN

Sagsnr.: 2107570

Dok. nr.: 1790021

Folketingets Sundhedsudvalg har den 21. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

1155 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Martin Geertsen (V).

Spørgsmål nr. 1155:

”Vil

ministeren redegøre for hvilke kriterier, som lægges til grund for den geografiske

fordeling af speciallægeuddannelsesstillinger og for hvordan/på hvilket grundlag

disse kriterier udarbejdes?”

Svar:

Ministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sund-

hedsstyrelsen og de Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i hver af de tre Vide-

reuddannelsesregioner (Nord, Syd og Øst), som jeg kan henholde mig til.

Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:

”Su dhedsstyrelse fastsætter i di e sio eri gspla e , årlige ra

er for di e sio-

nering af introduktions- og hoveduddannelsesforløb (speciallægeuddannelsen) i hver

enkelt videreuddannelsesregion og for hver enkelt speciale. Det sker efter rådgivning

fra Prognose- og Dimensioneringsudvalget under det Nationale Råd for Lægers Vide-

reuddannelse (jf. § 16 i bekendtgørelsen BEK nr. 96 af 02/02/2018 om uddannelse af

speciallæger), og Task Force for dimensionering af speciallæger.

Task Force for dimensionering af speciallæger blev af Sundhedsstyrelsen nedsat

primo 2020 og supplerer de på daværende tidspunkt allerede eksisterende fora

–

det

Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse og det permanente Prognose- og Dimen-

sioneringsudvalg. Formålet med Task Forcen er at sikre en optimal koordinering og

bredere tilgang til planlægning af sundhedsvæsenets behov for speciallæger. Fokus i

Task Forcen er drøftelser og samarbejde mellem regionsråd/driftsherrer, Sundheds-

ministeriet og Sundhedsstyrelsen blandt andet med henblik på at sikre et fælles ud-

gangspunkt for den overordnede ramme for antallet af speciallægeuddannelsesfor-

løb, med hensyntagen til relevans og beskæftigelsesmuligheder for speciallæger.

Herunder følger principperne for dimensionering af introduktionsforløb og hovedud-

dannelsesforløb i speciallægeuddannelserne samt overordnede principper (kriterier)

for den geografiske fordeling af speciallægeuddannelsesforløb samt hensynstagen til

faktorer (kriterier) ved udarbejdelse af dimensioneringsplaner, herunder fordeling af

speciallægeuddannelsesforløb. Slutteligt anføres grundlaget for udarbejdelse af disse

kriterier.

Dimensionering

Dimensionering af antallet af introduktionsforløb har til formål at udbyde et tilstræk-

keligt antal stillinger til, at sikre kvalificerede ansøgere til hoveduddannelsesforlø-

bene. Det bør samtidig sikres, at der er en balance mellem antallet af forløb mellem

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1155: Spm. om, hvilke kriterier, som lægges til grund for den geografiske fordeling af speciallægeuddannelsesstillinger og for hvordan/på hvilket grundlag disse kriterier udarbejdes, til sundhedsministeren

specialerne, at der er tilstrækkelig uddannelseskapacitet og en rimelig balance mel-

lem introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Dimensioneringen af antallet af intro-

duktionsforløb fastsættes som en minimums- og maksimumsfaktor for hvert speciale,

relateret til antal hoveduddannelsesforløb.

Dimensionering af antallet af hoveduddannelsesforløb har til formål at sikre, at der

uddannes et tilstrækkeligt antal speciallæger til at dække sundhedsvæsenets behov.

Dimensioneringen fastsættes som et konkret antal årligt. I fastsættelsen indgår en

vurdering af behovet for speciallæger, uddannelseskapacitet og ønsket om at fordele

uddannelseslæger i hele landet.

Principper for den geografiske fordeling af speciallægeuddannelsesforløb

Det er afgørende for sundhedsvæsenets funktion, at der findes tilstrækkeligt med læ-

ger, og at der sikres en hensigtsmæssig fordeling af disse

–

såvel mellem de lægelige

specialer som geografisk. Samtidig er det ud fra en overordnet ressourcemæssig be-

tragtning hensigtsmæssigt, at der ikke uddannes flere læger (og speciallæger) end der

er behov for. Dimensioneringsplanen regulerer antallet af speciallæger gennem for-

deling af uddannelsesforløb inden for de enkelte specialer og videreuddannelsesregi-

oner. Dimensioneringsplanen skal derved medvirke til at der er et tilstrækkeligt antal

speciallæger i hvert enkelt speciale og i hele landet.

Dimensioneringen af videreuddannelsen af læger til speciallæger bidrager til, at der i

hele landet er mulighed for at rekruttere det antal speciallæger, der er uddannelses-

kapacitet til og efterspørgsel efter.

Det overordnede princip for den geografiske fordeling af speciallægeuddannelsesfor-

løb i forbindelse med udarbejdelse af dimensioneringsplaner er som udgangspunkt,

at der på videreuddannelsesregionsplan tilstræbes, at dimensioneringen følger be-

folkningsandelen i de tre videreuddannelsesregioner. Befolkningsandelen i de tre vi-

dereuddannelsesregioner er i 2020 henholdsvis 46,1 pct. i Videreuddannelsesregion

Øst (Region Hovedstaden og Region Sjælland), 21,0 pct. i Videreuddannelsesregion

Syd (Region Syddanmark) og 32,9 pct. i Videreuddannelsesregion Nord (Region

Midtjylland og Region Nordjylland).

Det tilstræbes tilsvarende, i den geografiske fordeling af speciallægeuddannelsesfor-

løb, at tilgodese Videreuddannelsesregion Syd og Videreuddannelsesregion Nord for

at øge udbuddet i disse områder. Dette er med en forventning om og med henblik på

at facilitere at uddannelseslægerne efter afsluttet videreuddannelse fortsætter i spe-

ciallægestillinger i Region Syddanmark (Videreuddannelsesregion Syd), Region Nord-

jylland og Region Midtjylland (Videreuddannelsesregion Nord).

I Dimensioneringsplanen 2021 ses fx følgende procentvise fordeling af hoveduddan-

nelsesforløb: 43,4 pct. (436 forløb) i Videreuddannelsesregion Øst, 22,3 pct. (224 for-

løb) i Videreuddannelsesregion Syd og 34,3 pct. (345,5 forløb) i Videreuddannelsesre-

gion Nord (i parentes er anført antal hoveduddannelsesforløb i 2021).

Videreuddannelsesregionerne har mulighed for selv at etablere ekstra fleksforløb in-

den for specialer ud fra flekspuljen og inden for den overordnede ramme for antallet

af speciallægeuddannelsesforløb.

Hensynstagen til faktorer (kriterier) ved udarbejdelse af dimensioneringsplan

Fastsættelsen af antallet af uddannelsesforløb er baseret på data og fremskrivninger i

Lægeprognosen og behovet for speciallæger vurderet af de forskellige aktører. Ne-

denfor er redegjort for de forskellige faktorer som har betydning ved fordelingen af

speciallægeuddannelsesforløb inden for hvert enkelt speciale og hver enkel videreud-

dannelsesregion (ikke prioriteret rækkefølge):

Side 2

1) Høringssvar om behovet for speciallæger i fremtiden.

De indkomne høringssvar bidrager til vurdering og fastsættelse af antallet af

uddannelsesforløb i hvert speciale under hensyntagen til den overordnede

ramme.

I det overordnede høringsmateriale indgår en række spørgsmål til hørings-

parterne til belysning af behovet for speciallæger i fremtiden. Derudover in-

deholder materialet faktuelle oplysninger baseret på Lægeprognose 2018-

2040, blandt andet antal læger og speciallæger fordelt på køn, alder og re-

gion, hvor speciallægerne er beskæftiget og antal opslåede og besatte ho-

veduddannelsesforløb. Hvert specialebærende videnskabeligt selskab mod-

tager høringsmateriale, som omhandler overordnede data og faktuelle op-

lysninger og data for hvert speciale udarbejdet på baggrund af data i Læge-

prognosen. Al høringsmateriale for alle specialer sendes desuden til videre-

uddannelsesregionerne, regionerne, Danske Regioner mv.

2) Foregående års dimensioneringsplaner.

I fastlæggelsen og fordelingen af antal uddannelsesforløb tages udgangs-

punkt i antallet af uddannelsesforløb for hvert speciale i den gældende og

eventuelt i de foregående dimensioneringsplaner.

3) Uddannelseskapacitet i videreuddannelsessystemet.

De specialebærende selskaber og videreuddannelsesregionernes vurdering

af uddannelseskapacitet inden for et givent speciale har betydning i vurde-

ringen og for fastlæggelsen af antallet af uddannelsesforløb i den enkelte vi-

dereuddannelsesregion.

4) Udviklingen i demografi og sygdomsmønstre.

De forventede ændringer i sygdomsmønstre og behovet for sundhedsydel-

ser i fremtiden indgår som en del af grundlaget for at vurdere det fremtidige

behov for speciallæger i det enkelte speciale.

Den forventede udvikling i udbuddet af læger og speciallæger.

I vurderingen indgår de tekniske fremskrivninger af antallet af speciallæger i

de enkelte specialer i den gældende Lægeprognose, data og prognosekørsler

om antallet af læger og speciallæger her og nu, samt den forventede udvik-

ling. For hvert enkelt speciale indgår en vurdering af om den forventede stig-

ning af speciallæger modsvarer det kommende behov og videreuddannel-

sesregionernes vurderinger ift. behov og uddannelseskapacitet.

Tilgang til den lægelige videreuddannelse.

I Lægeprognosen opgøres antallet af læger som forventes at tilgå speciallæ-

geuddannelsen, heri indgår et skøn fra Uddannelses- og Forskningsministe-

riet over den forventede fremtidige kandidatproduktion, fratrukket læger

der forlader landet og læger der ikke opnår en speciallægeuddannelse, men

tillagt indvandring af læger.

Udvikling i antal beskæftigede speciallæger og aldersfordeling.

Udvikling i antallet af beskæftigede speciallæger i det enkelte speciale indgår

i vurderingen af fastlæggelse af det fremtidige antal uddannelsesforløb lige-

som den aktuelle aldersfordeling blandt speciallæger indgår.

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb og besættelsesgrader.

De foregående års besættelsesgrader for hvert af specialerne i de enkelte vi-

dereuddannelsesregioner og på landsplan indgår i vurderingen. Dette for at

tilgodese, at der ikke øges (for meget) i antallet af uddannelsesforløb i en vi-

dereuddannelsesregion, som vil betyder at de to andre videreuddannelses-

regioner får færre ansøgere.

Grundlaget for udarbejdelse af kriterierne

Arbejdet med lægeprognoser og dimensioneringsplaner forestås af Prognose- og Di-

mensioneringsudvalget, som er et permanent udvalg under det Nationale Råd for Læ-

Side 3

gers Videreuddannelse, og i dette udvalg er løbende drøftet bl.a. grundlaget for prin-

cipperne for udarbejdelse af dimensioneringsplaner, herunder fordeling af uddannel-

sesforløb inden for de enkelte specialer og i videreuddannelsesregioner.

Sundhedsstyrelsen har taget initiativ til at revurdere og drøfte processen ift. dimensi-

oneringsarbejdet, som led i den igangsatte revision af den lægelige videreuddannel-

sen. Heri indgår bl.a. et arbejde om modeller for dimensionering af videreuddannel-

se , og de faktorer so bidrager til at beste

e a tallet af udda elsesforløb.”

Yderligere bidrag fra videreuddannelsesregionerne

Ministeriet har yderligere indhentet bidrag fra Videreuddannelsesregion Nord, Vide-

reuddannelsesregion Syd og Videreuddannelsesregion Øst ift. hvilke kriterier, som

lægges til grund for den geografiske fordeling af speciallægeuddannelsesstillinger og

for hvordan/på hvilket grundlag disse kriterier udarbejdes. Hver af de tre videreud-

dannelsesregioners bidrag er vedlagt (bilag 1-3).

./.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Trine Lasson Andreasen

Side 4