Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 23-06-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPTLAN
Sagsnr.: 2107570
Dok. nr.: 1788198
Folketingets Sundhedsudvalg har den 21. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1154 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 1154:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan de såkaldte videreuddannelsesregioner er or-
ganiseret og sammensat samt deres beslutningskompetence m.v.?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sund-
hedsstyrelsen. I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen informeret om følgende, som
jeg kan henholde mig til:
”Regionsrådene
har nedsat tre regionale råd for lægers videreuddannelse i form af
Videreuddannelsesregion ØST omfattende Region Hovedstaden og Region
Sjælland
Videreuddannelsesregion SYD omfattende Region Syddanmark
Videreuddannelsesregion NORD omfattende Region Midtjylland og Region
Nordjylland
De regionale råd for lægers videreuddannelse består af en formand, udpeget af de re-
spektive regioner i forening/regionen, og et antal øvrige medlemmer fra videreud-
dannelsesregionen. De regionale råd for lægers videreuddannelse sammensættes
med repræsentation fra regionerne/regionen, de uddannelsesgivende læger (herun-
der mindst et medlem med speciale i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri), de
praktiserende læger, de uddannelsessøgende læger og det sundhedsvidenskabelige
fakultet ved videreuddannelsesregionens universitet(er). Et medlem fra hver af de
lægelige grupper (uddannelsesgivende speciallæger, praktiserende læger og uddan-
nelsessøgende læger) udpeges efter indstilling fra Den almindelige Danske Lægefor-
ening. Til gyldig beslutning i de regionale råd for lægers videreuddannelse kræves at
et flertal udgørende mindst halvdelen af rådets medlemmer er enige i beslutningen,
og ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
De regionale råd for lægers videreuddannelse rådgiver regionerne i forhold vedrø-
rende den lægelige videreuddannelse.
De regionale råd for lægers videreuddannelse træffer afgørelse vedrørende:
Fordeling af uddannelsesforløb inden for regionen.
Godkendelse af uddannelsesafdelinger, herunder løbende vurdering af ud-
dannelsesafdelingernes egnethed bl.a. på baggrund af Inspektorordningens
evalueringer.
Tilrettelæggelse af uddannelsesforløb, herunder antal og indhold af disse.
Godkendelse af uddannelsesprogrammer.
Godkendelse af erstatningsansættelse ved mere end 10% fravær, fraset fe-
rie, fra en given uddannelsesdel.