Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2384940_0001.png
Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 735
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 22-03-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPAYA
Sagsnr.: 2102507
Dok. nr.: 1527415
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 735 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 735:
”Mener
ministeren, at det er et rimeligt, at Respirationscenter Vest afviser at oplære-
respirationshjælpere, der er engelsktalende, både når man ved, at der mangler respi-
rationsmedhjælpere, og at der hverken fra arbejdsgivere eller borgere med hjælpe-
behov har været kritik af deres arbejde, men også fordi der rent faktisk kan være en-
gelsktalende borgere, der kan have brug for respirationshjælp?”.
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet bedt om bidrag fra Danske
Regioner.
Danske Regioner har oplyst følgende:
”Til
besvarelsen kan det oplyses, at behandling af kronisk respirationsinsufficiens i
eget hjem er en højt specialiseret sygehusfunktion, som varetages af respirationscen-
trene i henhold til Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende specialevejledning i
anæstesiologi.
Behandling af kronisk respirationsinsufficiens er en lægeforbeholdt virksomhed, som
kan delegeres til en medhjælp jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om brug af med-
hjælp. Uanset respirationshjælpernes ansættelsesforhold, er det de ansvarlige læger
på respirationscentrene, der har det sundhedsfaglige ansvar for respiratorbehandling
i eget hjem. Det vil sige, at hjælperen udfører den lægeordinerede behandling på
konkret delegation fra den ansvarlige læge på respirationscentret.
Respirationscentret har pligt til at udvælge, instruere og føre tilsyn med respirations-
hjælperne. l den forbindelse har de ansvarlige læger på respirationscentrene et an-
svar for at sikre, at de personer, som udøver respirationsbehandling i hjemmet, har
de kvalifikationer, der er nødvendige for at udføre opgaven, og er i stand til at følge
den skriftlige instruks, som lægen på respirationscenteret har udarbejdet.
Krav om danske sprogkundskaber
Uddannelse af hjælpere på respirationscentrene sker på baggrund af et uddannelses-
program bestående af teoretisk undervisning samt sidemandsoplæring ved den kon-
krete patient. Alt undervisningsmateriale er på dansk, ligesom den teoretiske under-
visning også foregår på dansk.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1126: Spm., om ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 735 vil forklare, hvordan sagen forholder sig, når der er tale om ikke-autoriseret personale, der stammer fra lande inden for EU/EØS, til sundhedsministeren
2384940_0002.png
Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler ligeledes, at man bl.a. sikrer sig, at medar-
bejderne har tilstrækkelige sprogfærdigheder og kommunikationsevner i forhold til
opgavevaretagelsen.
Til behandling af patienter med respiratorisk overvågning i eget hjem, er det et krav,
at hjælperne skal kunne læse og tale dansk, idet det er vigtigt, at man som hjælper
forstår den behandling, som man får uddelegeret. Det betyder, at hjælperne skal be-
herske fagsproget, herunder forstå konkrete sundhedsfaglige termer. I den konkrete
behandlingssituation er det essentielt, at hjælperen til enhver tid kan kommunikere
udfordringer i behandlingen til respirationscenteret.
Uddannelsen til hjælper indbefatter et omfattende skriftligt undervisningsmateriale,
som kun forefindes på dansk. Læger og sygeplejersker underviser og sidemandsoplæ-
rer ligeledes på dansk. Desuden er alle instrukser og patientens personlige behand-
lingsplaner på dansk. Disse forhold gør sig også gældende for andre sygehusfunktio-
ner.
Et nyt krav om engelsksprogede materialer og mulighed for oplæring vil være res-
sourcekrævende. Dette skal vejes op imod behovet for engelsksproget materiale. Li-
geledes vil et nyt krav om engelsksprogede materialer og oplæring stille krav til, at
hjælperne taler engelsk på et passende højt niveau til, at behandlingen kan varetages
fuldt forsvarligt.
Respirationscenter Vest oplyser,
at centret har varetaget opgaven siden 1990 og behandler årligt ca. 400 bor-
gere med respiratorisk betinget overvågning i eget hjem i hhv. Region
Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark. Der er ca. 2.400 hjælpere tilknyt-
tede disse ordninger
at centret ikke tidligere er blevet bedt om at undervise hjælpere i engelsk.
at centret ikke oplever, at der aktuelt ikke kan rekrutteres hjælperhold til
borgere med behov for respiratorisk betinget overvågning i eget hjem
Der kan desuden henvises til
Afgørelse
fra Ligebehandlingsnævnet, hvor regionen får medhold i en sag,
hvor en region havde tillagt en læges sprogkundskaber betydning ved be-
dømmelsen af, om regionen ville ansætte lægen.
Regler
om autorisation samt Styrelsen for Patientsikkerheds, hvor der er
krav om sproglige kommunikative kompetencer i dansk”.
Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst følgende:
”Indledningsvist kan
Styrelsen for Patientsikkerhed bekræfte, at der stilles sprogkrav i
forbindelse med autorisationsprocessen af sundhedspersoner, der er statsborgere i
og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS.
Sprogkravene i forbindelse med autorisationsprocessen af sundhedspersoner, der er
statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS følger af:
§ 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 478 af 10. maj 2013 om autorisation af
visse sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1126: Spm., om ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 735 vil forklare, hvordan sagen forholder sig, når der er tale om ikke-autoriseret personale, der stammer fra lande inden for EU/EØS, til sundhedsministeren
uden for EU/EØS, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1129 af 26. august
2016 og bekendtgørelse nr. 218 af 27. februar 2019.
§ 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 om autorisa-
tion af læger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for
EU/EØS, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1128 af 26. august 2016 og be-
kendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2019.
§ 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 97 af 09. februar 2011 om autorisation
af tandlæger, der er statsborgere i og/ eller uddannet i lande uden for
EU/EØS, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1130 af 26. august 2016 og be-
kendtgørelse nr. 217 af 27. februar 2019.
Der er ikke sprogkrav i forbindelse EU- og EØS-statsborgeres autorisationsproces. Det
følger dog af § 1, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 49 af 13. januar 2010 om EU- og EØS-
statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson
med senere ændringer, at en person der meddeles dansk autorisation på baggrund af
EU/EØS-reglerne,
skal ”have
sproglig færdighed til at udøve virksomheden med den i
autorisationslovens § 17 forudsatte omhu og samvittighedsfuldhed”.
STPS kan hertil tilføje, at det fremgår af autorisationsloven § 22, stk. 4, at styrelsen
for Patientsikkerhed fastsætter regler om patientjournalens indhold og andre pligter
vedrørende journalføring og i den forbindelse har fastsat, at journalen skal føres på
dansk, jf. journalføringsbekendtgørelsens § 9, stk. 1. Det vil sige, at også udenlandsk
uddannede sundhedspersoner skal journalføre på dansk.
Der kan ikke dispenseres fra kravet om, at
journalen skal føres på dansk”.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Aysu Altuntas
Side 3