Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 13-05-2021
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPVIBJ
Sagsnr.: 2107399
Dok. nr.: 1709720
Folketingets Sundhedsudvalg har den 14. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1123 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 1123:
Vil ministeren be- eller afkræfte, at Sundhedsstyrelsen har udsendt følgende hilsen
via e ail til herboe de usli er: God ra ada
- og hold coronasmitten fra døren
Selvom der er gang i vaccinationerne, skal vi stadig følge de råd, som vi efterhånden
kender så godt. Ryk udenfor, se så få som muligt, hold afstand og bliv testet, når det
giver e i g. Vil
ministeren i bekræftende fald ydermere oplyse, om en tilsvarende
højtidshilsen er sendt til andre troende i Danmark ved relevant lejlighed og oplyse
hvordan Sundhedsstyrelsen er bekendt med, om folk er muslimer eller ej og hvad de-
res e-mail adresse er?
Svar:
Jeg har til brug for min besvarelse bedt om bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oplyser
følgende, som jeg henholder mig til:
Det kan afkræftes, at Sundhedsstyrelsen har e-mailadresser på muslimer i Danmark,
og at Sundhedsstyrelsen har sendt en e-mail til muslimer med en ramadan-hilsen.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en nyhed med sundhedsfaglige anbefalinger til at
fejre ramadan på en forsvarlig måde for at undgå smitte, som er lagt på Sundhedssty-
relsens hjemmeside. Sundhedsstyrelsen har igennem hele epidemien udarbejdet an-
befalinger for socialt samvær til anledninger og højtider, hvor der potentielt kan være
risiko for smittespredning.
Det er udarbejdet i forbindelse med begivenheder som bl.a. jul, efterårsferie, valen-
tinsdag, fastelavn og påske. Sundhedsstyrelsen har i disse forbindelser opfordret til
overholdelse af anbefalinger og givet råd om hvordan, man kan være sammen på en
måde, der reducerer risikoen for smitte med ny coronavirus. Udgangspunktet for
disse anbefalinger har altid været vores generelle råd om smitteforebyggelse.
Specielt i anledning af gudstjenester generelt og i forbindelse med jul har Sundheds-
styrelsen rådgivet Kirkeministeriet og den danske folkekirke i forbindelse med sang
og andre aktiviteter i kirkerne, ligesom der er ydet rådgivning hver gang, at Kirkemini-
steriet eller repræsentanter for den danske folkekirke har henvendt sig. Sundhedssty-
relsen yder derudover løbende sundhedsfaglig og smitteforebyggende rådgivning i
regi af et sektorpartnerskab, som Kirkeministeriet også er en del af.
For at få Sundhedsstyrelsens anbefalinger ud at leve, bruges der i forskellige sam-
menhænge muligheden for at sende materiale ud til forskellige aktører i det danske
samfund. Det kan fx være kommunale kontaktpersoner, fagforeninger, civilsamfunds-
organisationer og mindre frivillige foreninger. Nogle gange har kontaktpersoner be-
nyttet deres private e-mailadresse, hvilket ikke er usædvanligt, hvis deres forening fx