SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1106: Spm., om redegørelse for de fremtidige udfordringerne med at sikre god lægedækning i alle specialer og alle geografier, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 22-06-2021

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPALBR

Sagsnr.: 2107069

Dok. nr.: 1769558

Folketingets Sundhedsudvalg har den 12. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

1106 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Per Larsen (KF).

Spørgsmål nr. 1106:

”Kan

ministeren i fortsættelse af samråd 8/4-21 om dimensioneringsplan for læge-

specialer og på baggrund af en prognose om fremtidige bosættelsesmønstre i Dan-

mark redegøre for de fremtidige udfordringerne med at sikre god lægedækning i alle

specialer og alle geografier?”

Svar:

Der er desværre udfordringer med lægedækning i nogle dele af landet og inden for

visse lægelige specialer. Det er en vigtig prioritet for regeringen at styrke lægedæk-

ningen både på den korte og længere bane.

Ministeriet er ikke umiddelbart bekendt med en prognose for fremtidige bosættel-

sesmønstre i Danmark og evt. betydning heraf for karakteren af fremtidige lægedæk-

ningsudfordringer på tværs af specialer. Derfor redegøres for befolkningens bosæt-

telsesmønstre med udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Stati-

stik, mens Sundhedsstyrelsen har ydet bidrag i forhold til læger og speciallægers ar-

bejdsstedstilknytning.

Befolkningens bosættelsesmønster

For så vidt angår befolkningens bosættelsesmønstre kan disse beskrives med ud-

gangspunkt i befolkningsfremskrivningen på kommunalt niveau. Danmarks Statistik

fremskriver årligt befolkningen ud fra antagelser om demografiske tendenser i for-

hold til fertilitet, dødelighed, ind- og udvandring samt flytninger. Fremskrivningen fo-

retages med udgangspunkt i at de seneste års tendenser fortsætter. Usikkerhederne

ved fremskrivningen bliver derfor større desto længere ud i fremtiden fremskrivnin-

gen vedrører. Ligeledes bliver fremskrivningen mere usikker, hvis man går ned på et

mere detaljeret niveau fx på kommunalt niveau,

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1106: Spm., om redegørelse for de fremtidige udfordringerne med at sikre god lægedækning i alle specialer og alle geografier, til sundhedsministeren

Figur 1

Befolkningsfremskrivning på kommunetype

Indeks (2021=100)

115

Indeks (2021=100)

115

110

105

100

Hovedstadskommuner

Oplandskommuner

Storbykommuner

Landkommuner

Provinsbykommuner

Anm.:

Kilde:

Kommunegruppeinddelingen følger Danmarks Statistiks kommunegrupper (V1 2018), hvor kommunerne

opdeles i fem grupper ud fra henholdsvis: 1. Største by i kommunen 2. Tilgængelighed til job.

Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FRKM121

Befolkningen forventes frem mod 2045 at stige med knap 7,2 pct. svarende til

418.237 personer, så der i 2045 er et indbyggertal i Danmark på næsten 6,3 mio. Så-

fremt de nuværende bosættelsesmønstre fortsætter frem mod 2045 er denne vækst

dog ikke jævnt fordelt rent geografisk

jf. figur 1.

Mens befolkningstallet i storby- og

hovedstads-, provinsby- og oplandskommuner ser ud til at stige ser befolkningstallet i

landkommunerne ud til at falde med 3 pct.

Lægers bosætningsmønster

Mit ministerium har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen

vedrørende bl.a. lægers bosættelsesmønstre. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:

”Lægeprognosen elyser den forventede udvikling i ud uddet af læger og spe iallæ-

ger frem mod 2040, jf. Lægeprognose 2018-2040. Herudover omtales den historiske

udvikling på det lægelige arbejdsmarked. Den historiske udvikling på det lægelige ar-

bejdsmarked er opdateret med nye data, og der henvises derfor til rapporten om op-

daterede data til Lægeprognose 2018-2040. Rapporten om opdaterede data til Læge-

prognose 2018-2040 bør læses sammen med Lægeprognosen 2018-2040.

I Lægeprognosen 2018-2040 kan ses sammenhæng mellem, hvilket universitet læ-

gerne er blevet uddannet på i forhold til hvor lægerne efterfølgende har fået arbejde,

jf. tabel 1 (fra rapporten om opdateret data til Lægeprognose 2018-2040, tabel 19).

Side 2

Tabel 1: Speciallæger og læger fordelt på region og uddannelsesinstitution, 2018

*Gruppen, hvor uddannelsesinstitution ikke er kendt (ekskl. læger med ukendt region og læger

ikke i beskæftigelse (139)), udgør i alt 2.558 af i alt 26.204 læger i 2018. Gruppen dækker over

udenlandsk uddannede læger samt dansk uddannede læger, der i Bevægelsesregistret ikke er re-

gistreret med uddannelsesinstitution.

Note: Lægeuddannelse på Aalborg Universitet blev oprettet i 2010.

Kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen

Der er noget, der tyder på, at stedet, hvor lægerne har gennemført deres uddannelse

har en betydning for, hvor de på sigt etablerer sig som speciallæger, og disse tenden-

ser kan ses i ovenstående tabel.

Tendensen er tydeligst for speciallæger, der har gennemført deres kandidatuddan-

nelse på Københavns Universitet, hvor 66,9% efterfølgende arbejder som speciallæ-

ger i Region Hovedstaden og 19,9 % i Region Sjælland, mens 61,2% fra Syddanmark

Universitet arbejder i Region Syddanmark, og 53,0% fra Aarhus Universitet arbejder i

Region Midtjylland og 17,6% i Region Nordjylland. Der er ikke registreret speciallæ-

ger, der har gennemført deres kandidatuddannelse fra Aalborg Universitet i 2018.

Derudover ses i tabel 1, at 68,7% af læger (speciallæger og læger uden speciale) der

har gennemført deres kandidatuddannelse på Københavns Universitet arbejder i Re-

gion Hovedstaden og 19,5% i Region Sjælland, mens 61,3 % fra Syddansk Universitet

arbejder i Region Syddanmark og 56,4% fra Aarhus Universitet arbejder i Region

Midtjylland. Lægeuddannelsen på Aalborg Universitet blev oprettet i 2010, og der er i

2018 cirka 100 læger uden speciale i arbejdsstyrken uddannet fra Aalborg Universitet

og 78,4% af disse læger arbejder i Region Nordjylland, som må antages er i videreud-

dannelsesstillinger. Gennemførselstid fra en dansk uddannet læge opnår autorisation

til vedkommende bliver speciallæge er i 2018 på 10,5 år.

Regulering af fordelingen af optaget på universiteterne kan også være et virksomt

redskab i forhold til at ændre på den regionale fordeling af læger.

Sundhedsstyrelsen har desuden kendska til et forskningsprojekt: ”Early

Career, Life-

Cycle Choices, and Gender”

af Fadlon, Lyngse og Nielsen 2020 , hvor der undersøges

om tidlig arbejdsmarkedserfaring har determinerede effekt for livet på den lange

bane og karriereudfald, og fungerer det forskelligt for mænd og kvinder. Forsknings-

projektet er afgrænset til lægernes arbejdsmarked og udgangspunktet er lodtrækning

til KBU-fordeling. Følgende resultater fremhæves blandt andet:

Side 3

”

…We

find causal effects of early-career labor market sorting on a range of life-cycle

outcomes that cascade from longer-run labor market sorting, to human capital accu-

mulation, to occupational choice, and even to fertility. Notably, we find that the per-

sistent longer-run effects are entirely driven by females, whereas males experience

only temporary career disruptions from unfavorable early-stage sorting. The gender

divergence is unlikely to be explained by preferences over entry-level markets, but dif-

ferential family obligations, attitude toward competition, and mentorship appear to

play operative

roles…”

(Early Career, Life-Cycle Choices, and Gender. Itzik Fadlon, Frederik Plesner Lyngse, and Torben

Heien Nielsen. NBER Working Paper No. 28245. December 2020 .JEL No.

H0,I11,I23,J01,J13,J16,J24,R23)

Sundhedsstyrelsen har ikke yderligere konkrete data, der specifikt belyser de fremti-

dige udfordringer med at sikre god lægedækning i alle specialer og alle geografier i

forhold til lægers bosættelsesmønstre.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Alberte Rodskjer

Side 4