Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2388415_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 06-05-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPHSJE
Sagsnr.: 2107800
Dok. nr.: 1708465
Folketingets Sundhedsudvalg har den 8. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1099
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1099:
”Hvilke
konkrete tiltag vil ministeren indføre for at sikre, at folk med
funktionsnedsættelser, der ikke selv er i stand til at finde hen til et testcenter, kan
blive testet for Coronavirus, heriblandt mulighed for udekørende testbiler, gratis
befordring til og fra et testcenter med taxa og lignende, og hvor hurtigt kan disse
tiltag sættes i værk?”
Svar:
Det kan oplyses, at regionerne er forpligtigede til at yde befordring eller befordrings-
godtgørelse til test for COVID-19 til personer, der har ret til vederlagsfri sygehusbe-
handling, og som modtager social pension, jf. sundhedslovens § 171, stk. 1.
De nærmere regler for befordring og befordringsgodtgørelse i forbindelse med syge-
husbehandling er fastsat i bekendtgørelse nr. 816 af den 18. juni 2018 om befordring
og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.
Hvis en person ikke er omfattet af reglerne for befordring og befordringsgodtgørelse,
jf. sundhedslovens § 171, stk. 1, men fortsat har behov for støtte til befordring til test
vil kommunalbestyrelsen for så vidt angår personer, som på grund af varigt nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne, har behov for befordring med individuelle transport-
midler, kunne beslutte at yde befordringsstøtte til borgere i denne målgruppe. Se
hertil servicelovens § 117, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020). Be-
stemmelsen henhører under Social- og Ældreministeriets ressort. Kommunalbestyrel-
sen vil således efter servicelovens § 117, stk. 1, kunne beslutte at yde tilskud til befor-
dring til test for personer omfattet af målgruppen. Det vil sige personer med varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som vurderes, at være den gruppe af bor-
gere, som kan have sværest ved selv at transportere sig til et teststed.
Social- og Ældreministeriet har hertil oplyst, at såfremt en kommune efter
servicelovens § 117, stk. 1, vælger at tilbyde tilskud til befordring til test for borgere
omfattet af målgruppen, vil kommunen være forpligtet til ud fra et lighedsprincip at
sikre, at alle borgere i tilsvarende situation, modtager tilbud om en sådan befordring.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Helene Skude Jensen