Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 87
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 16-04-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPHSJE
Sagsnr.: 2106949
Dok. nr.: 1684178
Folketingets Epidemiudvalg har den 30. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 87
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Peder Hvelplund (EL)
Spørgsmål nr. 87:
”Autismeforeningen
anslår, at ca. 300-500 personer med autisme i praksis ikke kan få
taget en coronatest. Det må forventes, at der vil være andre grupper af borgere, der
har samme problemstilling. Vil ministeren redegøre for, hvordan mennesker over 15
år, som ikke kan få foretaget en coronatest f.eks. pga. svær autisme, stærke sensori-
ske udfordringer, psykiske lidelser eller andet, skal forholde sig til et coronapas? Skal
de vente, til de er vaccinerede med at kunne deltage i aktiviteter igen, eller kan der
ligesom på skoleområdet laves undtagelser, hvis man f.eks. har en lægeerklæring, der
tilsiger, at man ikke kan testes?”
Svar:
Det følger af lovgivningen, at kravet om coronapas bl.a. ikke gælder for personer, der
af medicinske årsager ikke bør få foretaget en COVID-19 test samt personer, der som
følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en COVID-
19 test.
Undtagelsen om medicinske årsager og fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse be-
ror på en vurdering af troværdigheden af kundens udsagn. Der gælder således ikke på
nuværende tidspunkt et særligt dokumentationskrav, og den erhvervsdrivende er så-
ledes ikke forpligtet til at kræve forevisning af eksempelvis en lægeerklæring, der vi-
ser, at kunden ikke er omfattet af kravet om fremvisning af coronapas, hvis kunden
på anden vis sandsynliggør, at dette er tilfældet.
Med henblik på at skabe størst mulig klarhed om borgernes og erhvervsdrivenes plig-
ter i forbindelse med coronapasset, og for at begrænse mulighederne for misbrug af
undtagelsesreglerne er myndighederne i øjeblikket ved at se nærmere på en egentlig
dokumentationsordning for undtagne personer.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Helene Skude Jensen