Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2388353_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 06-05-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 2106855
Dok. nr.: 1723290
Folketingets Sundhedsudvalg har den 8. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1097
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1097:
”Hvordan skal grænsegængere forholde sig til bestilling af covid-19-vaccine?”
Svar:
Borgere, der er dansk socialt sikrede, herunder sygesikrede, i medfør af EU-reglerne
eller EU’s aftaler med Storbritannien, som f.eks. grænsegængere, der arbejder i Dan-
mark, men bor i et andet EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien og borgere, der
er udstationeret eller udsendt fra Danmark til et andet EU-/EØS-land, Schweiz eller
Storbritannien, vil have ret til alle offentlige sundhedsydelser i Danmark på lige fod
med herboende sikrede borgere.
Dokumentationen for denne ret er det såkaldte særlige sundhedskort, som udstedes
af Udbetaling Danmark efter ansøgning. Kortet er kendetegnet ved at være tilknyttet
et CPR-nummer. Udbetaling Danmark oplyser, at der pr. 1. april 2021 var 26.239 per-
soner med et aktivt særligt sundhedskort.
Når Sundhedsdatastyrelsen inviterer borgere til vaccination mod COVID-19 via CPR-
nummer, sorterer styrelsen på bopæl i Danmark. Derfor inviteres dansk sygesikrede
personer med bopæl uden for Danmark på nuværende tidspunkt ikke automatisk til
vaccination. Personer med et særligt sundhedskort skal i stedet kontakte en regional
hotline i den region, de befinder sig i eller er tilknyttet. Regionen vil så manuelt kunne
oprette et vaccinationsforløb tilknyttet borgerens CPR-nummer og invitere til vacci-
nation, når der åbnes for vaccination af borgerens aldersgruppe. Regionen bistår også
med at booke tid til vaccination for de grænsegængere m.v., som ikke har NemID.
Vaccination vil ske på de regionale vaccinationssteder.
Sundhedsstyrelsen er i færd med at udarbejde særlige retningslinjer for håndtering af
vaccination af grupper, der kræver særlige tiltag, herunder grænsegængere. Samtidig
udarbejder styrelsen målrettet information til borgerne på forskellige sprog om ad-
gang til vaccination for disse grupper. Informationen vil blive offentliggjort på styrel-
sens hjemmeside og andre relevante fora, når den er klar, forventeligt ca. medio maj.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Rosengaard Villumsen