Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-05-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2106799
Dok. nr.: 1756299
Folketingets Sundhedsudvalg har den 7. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1093
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1093:
”Det
fremgår af en aktindsigt i Sundhedsstyrelsens dialog med Region Hovedstaden,
at Rigshospitalets Plastikkirurgiske afdelings klinikchef har udtalt sig angående andre
klinikkers komplikations- og succesrate mht. udførelse af falloplastiske operationsfor-
løb, herunder at Rigshospitalet ikke havde flere komplikationer, og havde lige så stor
succesrate, som andre falloplastiske behandlingssteder, samt at ventetiden på andre
europæiske klinikker skulle være 8 år. Men der foretages eksempelvis over 200 køns-
skifteoperationer om året på transmænd, hos Dr. Lubos Klinik i München, hvor vente-
tiden på første operation før coronapandemien kun var et par måneder.
Vil ministeren på den baggrund rådspørge sig med uvildige udenlandske eksperter in-
denfor falloplastikområdet, f.eks. fra WPATH (World Proffessional Association For
Transgender Health) eller hos behandlerne på Gents Universitetshospital i Belgien der
har lavet en udførlig, statistisk signifikant rapport over deres samlede falloplastiske
operationer udført fra 2015-2017, hvori der også indgår en komplikationsgennem-
gang og -oversigt, samt en oversigt over patienttilfredsheden?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Rigshospitalet
har oplyst, at der er en samlet komplikationsrate på omkring 40-50%
ved fallosplastikoperationer foretaget i Gent, og dette er svarende til den komplikati-
onsrate, der er set ved operationer her i landet og i international faglitteratur.
Vurderingen af Rigshospitalets komplikationsrate skal dog ses i lyset af, at der endnu
er meget lille erfaringsgrundlag i Danmark, derfor kan det være svært fuldstændigt at
sammenligne kvaliteten af det danske tilbud med kvaliteten ved udenlandske be-
handlingstilbud. Samtidig er det Sundhedsstyrelsens oplevelse, at de patienter, der
–
før behandlingen blev hjemtaget
–
modtog fallosplastikoperationer som højt speciali-
seret behandling i udlandet, også havde en høj komplikationsrate, med hyppigt be-
hov for re-operationer.
Rigshospitalet har i forbindelse med status for varetagelsen af fallosplastikoperatio-
ner i Region Hovedstaden, informeret Sundhedsstyrelsen om, at de på baggrund af
de mange og alvorlige komplikationer, der er ses ved fallosplastikoperationer, speci-
elt relateret til urinrørsforlængelsen, på nuværende tidspunkt, vurderer at komplika-
tionsraten ved fallosplastikoperationer med urinrørsforlængelse ikke er lægefagligt
acceptabel, hverken i Danmark eller udlandet.”