Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-05-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2106799
Dok. nr.: 1756053
Folketingets Sundhedsudvalg har den 7. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1086
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1086:
”Vil
ministeren spørge Rigshospitalets Plastikkirurgiske afdelings falloplastiske patien-
ter, om de af afdelingens klinikchef er blevet nægtet behandling af bl.a. funktionelle
problemer (med f.eks. at kunne bruge penis til at kunne urinere og/eller at elske
med) med henvisning til:
”At
vi nu er ude i nice to have og ikke need to have”. Samt
at alvorlige skader, fejl og mangler (også af funktionel karakter) ved deres falloplastik-
ker, ofte forårsaget af klinikchefens/ afdelingens egne fejl, af ham er blevet betegnet
som
”kosmetiske”
ting, som de selv måtte betale for at få lavet på trods af, at Sund-
hedsstyrelsen i deres vejledning udtrykkelig understreger, at kønskorrigerende tiltag
ikke er kosmetiske men kønsidentitetsbekræftende operationer?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
./.
”I
vejledningen
”Sundhedsfaglig
hjælp ved kønsidentitetsforhold”
fra
8
(vedlagt
som bilag) står der o
beha dli ge : ” Su dhedsfaglig hjælp ved kø side titetsfor-
hold er generelt omfattet af sundhedslovens bestemmelser om regionsrådets ansvar
for sundhedsydelser. I det omfang behandlingen, herunder kirurgi, har som hovedfor-
mål at afhjælpe kønsligt ubehag ved uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og
kønsidentitet, er der ikke i juridisk forstand tale om kosmetisk behandling, som er de-
fineret som behandling, hvor hovedformålet er at forandre eller forbedre udseen-
det.” (s. 6)
Behandlingen betegnes derfor ikke som kosmetisk behandling, så længe hovedformå-
let med behandlingen er at afhjælpe kønsligt ubehag. Den præcise skelnen mellem,
hvornår en del af den behandling som patienten ønsker sig ikke længere har til formål
at afhjælpe kønsligt ubehag, er en faglig klinisk vurdering af den enkelte patients situ-
ation. Patienter har ikke krav på en specifik behandling, da det er et lægefagligt an-
svar at vurdere, hvilken behandling den konkrete patient evt. vil kunne tilbydes.”
./.
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger. Jeg kan desuden henvise til
mit svar på SUU alm. del spm. 1083 vedr. Sundhedsstyrelsens løbende dialog med
Rigshospitalet og Region Hovedstaden og opfølgning på varetagelsen af falloskirurgi.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Siw Anna Wernberg