SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1069: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 6/4-21 om hvilke konsekvenser nedlukningen under coronapandemien af intensivpladser for operationer m.m. har haft for patienterne, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPKNI

Koordineret med:

Sagsnr.: 2103822

Dok. nr.: 1653581

Dato: 19-03-2021

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Tirsdag den 6. april 2021, Folketinget

Samrådsspørgsmål BW

Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning regeringens insisteren på at følge “worst

case”-scenariet

omkring intensivpladser for operationer og for andre personer med lidelser

har fået, herunder bedes ministeren redegøre for:

- om regeringen har forårsaget unødvendige smerter hos personer med lidelser?

om ministeren mener, at det var en fejl at følge “worst case”-scenariet

ved

intensivpladser?

- hvad regeringen vil gøre for at hjælpe de mange personer, der har lidt unødvendig

smerte?

Der henvises til artikel på bt.dk 29/1-21:

”Heunicke i nyt samråd: ”Det er en skændsel””.

https://www.bt.dk/politik/heunicke-i-nyt-samraad-det-er-en-skaendsel

(Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).)

Tak for spørgsmålet.

Det er helt konkret et af de vigtigste emner overhovedet. Vi

er jo alle enige om, at vi skal bevare kontrollen med smitten

–

og hvorfor skal vi det? Det er jo fordi, at hvis vi mister

kontrollen med smitten, risikerer vi, at sundhedsvæsenet

bliver løbet over ende. Det er det centrale.

At bevare vores sundhedsvæsen som et stærkt tilbud til alle

patienter selvfølgelig først og fremmest til dem der er i et

alvorlig livstruende forløb - men jo generelt et

sundhedsvæsen, der så vidt muligt er der for alle patienter.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1069: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 6/4-21 om hvilke konsekvenser nedlukningen under coronapandemien af intensivpladser for operationer m.m. har haft for patienterne, til sundhedsministeren

Situationen er derfor den, at hvis vi mister kontrollen med

smitten, risikerer vi et sundhedsvæsen, der bliver løbet over

ende. Det er den simple kendsgerning.

Nu bliver der nævnt kræftsygdomme, og jeg vil også tilføje

hjertesygdomme, som jo også er nogle af dem, som vi har

haft åbent for hele tiden. Det har været fuldstædigt

afgørende, at sundhedsvæsenet har holdt åbent og har kunne

være der for de mennesker, der har sådan nogle diagnoser.

Også under en COVID-19 pandemi.

Og når jeg siger det her, så er det jo ikke kun fordi, at det er

teoretisk, det er jo rent faktisk virkeligheden. Det har det

været igennem det seneste år - og faktisk er det stadigvæk,

mens vi taler sammen her - flere steder i Europa

Sundhedsvæsener, som er på renden til at bukke under.

Og det første nødråb vi fik var fra Norditalien. Flere

sygehuse i Norditalien var på det tidspunkt på bristepunktet,

tilbage i foråret.

Vi har også set billederne fra London i vinter, hvor

ambulancer holdt i kø uden for hospitalerne. Jeg har fra flere

af mine ministerkollegaer rundt omkring i Europa hørt om,

hvordan moderne og ellers normalt velfungerende

sundhedsvæsener er blevet løbet over ende af patienter

smittet med COVID-19.

Side 2

I Danmark har vi ikke oplevet et overbelastet sygehusvæsen

i samme udstrækning

–

slet ikke. Heldigvis for det. Det er

lykkedes os at bevare kontrollen med smitten. Og dermed

også undgå nogle dybt ulykkelige situationer for patienter,

som vi har set andre steder i verden.

Det er præcis derfor, at vi har været i stand til at opretholde

et sundhedsvæsen, som fortsat kan være der for patienter

med akut og livstruende sygdomme. Det gælder for

eksempel kræft- og hjertesygdomme, hvor reglerne om de

maksimale ventetider har været fuldt ud gældende under hele

epidemien.

Der er dog ingen tvivl om, at vores sygehuse og vores

sygehuspersonale i perioder har været hårdt presset af

COVID-19. Og det hårdeste pres var, da vi var tæt på 1.000

indlagte lige efter nytår i Danmark - og hvor der også

samtidig var meget smitte blandt frontpersonalet. Det

glemmer man tit, når man hører tallet 1.000

–

er det virkelig

det, som vi kan holde til? Det er altså 1.000 smittede, som

skal behandles helt ekstraordinært, mange i respirator og

selvfølgelig også i isolation. Og så også meget smitte blandt

personalet. Og det var ikke lige fordelt blandt de forskellige

regioner. Så mange ting gør sig gældende i det billede. Det

har presset vores sygehuse på kapaciteten.

I de perioder har der været behov for at prioritere

ressourcerne for netop at sikre, at der fortsat var kapacitet til

at behandle de akutte patienter og patienter med alvorlige

sygdomme.

Side 3

Og hvis man skruer tiden tilbage til foråret 2020, stod vi som

bekendt over for en helt ny virus og sygdom, som

myndighederne og sundhedsvæsenet dengang havde et

meget begrænset kendskab til.

Regeringen har ikke lagt skjul på, at der er anlagt et

forsigtighedsprincip i håndteringen af COVID-19. Og hvis

man skruer tiden tilbage for lidt over et år siden, nemlig

marts måned, der kunne vi se i de første dage i marts, at

smitten steg kraftig i Danmark.

Derfor stod vi som regering med to opgaver foran os: 1) At

være klar til at håndtere en mulig situation som i Norditalien

eller i nogle regioner i Kina. 2) At undgå at komme i en

situation, hvor sygehusene ikke kunne følge med. Det, mener

jeg, at enhver regering bør have som indsats, og jeg må sige

at jeg er stolt over de indsatser, som har været med til at

sikre et fortsat velfungerende sundhedsvæsen i Danmark.

Det er ikke det samme som at sige, at der ikke er sket fejl i

sundhedsvæsenet under epidemien. For det er der uden tvivl

sket. Der sker jo desværre også fejl i sundhedsvæsenet, når

der ikke er epidemier. Det er helt uladsiggørligt at have et

sundhedsvæsen, uden der sker fejl, men det ændrer jo ikke

på, at det er dybt tragiske historier, der blev henvist til i

samrådsindledningen. Om patienter, der er blevet svigtet i

sundhedsvæsenet. Og der er artikler i BT, som netop har

skildret nogle af de meget triste sager. Det berører os alle

sammen, det er jeg helt sikker på. Også mig selv

selvfølgelig.

Side 4

Vores fælles mål må være, at uanset om der er en epidemi

eller ej, skal sundhedsvæsenet hele tiden skal blive bedre og

lære af de fejl der sker, så man ikke gentager fejlene. Derfor

er det også godt at have et samråd om det her. Der skal være

mere tid til den enkelte patient. Og kvaliteten skal løftes.

Vi kommer ikke til at kunne eliminere alle fejl. Men vi skal

styrke sundhedsvæsenet, og det er noget af det, som den her

regering også er i gang med.

Det er heller ikke det samme som at sige, at epidemien ikke

har haft afledte konsekvenser for nogle patienter.

En konsekvens af en nødvendig prioritering i

sundhedsvæsenet er desværre, at nogle patienter med for

eksempel ikke-akutte og ikke-livstruende sygdomme har

måtte vente længere tid end normalt på deres behandling.

Regeringen er fuldt ud bevidst om, at det er frustrerende for

den enkelte patient. Der er selvfølgelig en god grund til, at

man bliver henvist til for eksempel en knæoperation eller en

hofteoperation. Og man vil gerne have det overstået. Det er

på alle mulige måder generende at skulle vente.

Derfor har regeringen også undervejs i epidemien haft et

meget klart fokus på, at udskudt aktivitet i sundhedsvæsenet

skal indhentes så hurtigt som muligt

–

selvfølgelig under

hensyntagen til epidemien.

Side 5

Regeringen har tilkendegivet over for vores fem regioner, at

vi vil sikre de nødvendige ressourcer til afvikling af den

udskudte aktivitet i 2021. Regeringen har også tidligere aftalt

med Danske Regioner, at de skal inddrage de private

sygehuse i videst mulige omfang til afvikling af udskudt

aktivitet.

Regeringen indgik før jul en aftale om en fælles forståelse

med Dansk Erhverv, Sundhed Danmark og Danske Regioner

om, at de private sygehuse og klinikker stiller deres kapacitet

til rådighed for det offentlige sundhedsvæsen og bidrager til,

at patienter kan blive udredt og behandlet så hurtigt som

muligt.

Og vi har fået oplyst fra Danske Regioner, at regionerne i

2020 har henvist patienter til behandling på private sygehuse

i et omfang, der svarer til niveauet i 2019.

Derudover har Danske Regioner også oplyst, at stort set alle

patienter, der fik udskudt en behandling i foråret i 2020, er

blevet behandlet nu. Nogle har altså fået en forsinkelse. Dem

der ikke har været akutte eller livstruende er altså stort set

alle blevet behandlet.

Senest er vores patientrettigheder til hurtig udredning og

behandling blevet genindført per 1. marts. Det er et meget

vigtigt skridt hen mod at få sundhedsvæsenet tilbage i

normal gænge igen.

Side 6

Man kan jo også følge aktiviteten på andre måder, og det gør

vi. Sundhedsstyrelsen offentliggør monitoreringsrapporter

løbende, der viser, at der i foråret 2020 var en nedgang i

aktiviteten i sundhedsvæsenet. Netop som følge af at man

gjorde klar til at skulle håndtere mange patienter. Fra

sommeren 2020 og gennem efteråret har aktiviteten på

hovedparten af de områder, som monitoreres, været på et

niveau svarende til niveauet før epidemien.

I forbindelse med epidemiens 2. bølge i slutningen af 2020

og starten af 2021, der ses igen en nedgang i aktiviteten på

nogle områder.

En del af nedgangen har været tilsigtet. Fordi - som jeg har

nævnt - at der i perioder har været behov for at frigøre noget

kapacitet til livstruende sygdomme, som kræft og hjerte og

til COVID-19 patienter.

Men der er også set en utilsigtet nedgang i aktiviteten.

Det gælder blandt andet på kræftområdet, hvor der i nogle

uger i foråret 2020 var færre henvisninger til kræftpakker

sammenlignet med perioden op til epidemien.

Sundhedsstyrelsen oplyser i den seneste offentliggjorte

monitoreringsrapport, at niveauet for henvisninger til

kræftpakkeforløb hen over sommeren 2020 og resten af

epidemiperioden umiddelbart har været på omtrent samme

niveau som 4. kvartal 2019, altså i perioden umiddelbart op

til epidemien.

Side 7

Sundhedsstyrelsen har også i den seneste offentliggjorte

monitoreringsrapport sammenlignet antallet af henvisninger i

2020 med henvisninger i 2018. Og Sundhedsstyrelsen

oplyser i den seneste offentliggjorte monitoreringsrapport,

at:

”Tendensen

er, at der i 2020 samlet set var flere

henvisninger til kræftpakkeforløb sammenlignet med 2018”.

Tak.

Side 8