SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om, hvordan det sikres, at typer af fejl som forsinket udredning og manglende lægebesøg i eget hjem undgås, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 24-11-2020

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPCBO

Sagsnr.: 2015895

Dok. nr.: 1457108

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. oktober 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 106 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 106:

”

Hvordan vil ministeren sikre, at typer af fejl som forsinket udredning og manglende

lægebesøg i eget hjem undgås, jf. rapport om utilsigtede hændelser under Covid-

19?

”

Svar:

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af SUU spørgsmål 104 (Alm. del).

Det fremgår af styrelsens overordnede gennemgang af visse utilsigtede hændelser

med relation til COVID-19, at der bl.a. i forbindelse med visitation eller behandling af

patienter ses utilsigtede hændelser, hvor et stort fokus på COVID-19 har betydet, at

andre akutte sygdomssymptomer/differentialdiagnoser er blevet overset eller først

konstateret sent.

Det fremgår yderligere, at omstillingen af sundhedsvæsenet i forbindelse med COVID-

19 har medførte ændret praksis i forhold til at besøge patienter med mistanke om

COVID-19 i eget hjem eller modtage patienterne i lægepraksis/lægevagten.

Ved starten af COVID-19 epidemien i Danmark indførte myndighederne en række til-

tag for at mindske smittespredning og øge beredskabet i tilfælde af en hastigt forlø-

bende epidemi. Det indgik som en del af sundhedsmyndighedernes rådgivning til re-

gionerne i marts, at der var behov for at frigive personale og kapacitet på landets sy-

gehuse for at sikre den fornødne behandlingskapacitet til et potentielt stort antal pa-

tienter med COVID-19.

Som en konsekvens heraf blev en række behandlinger af ikke-akutte og ikke-livstru-

ende sygdomme udsat, og regionerne fik - på baggrund af en samlet vurdering af de-

res behandlings- og personalekapacitet - mulighed for midlertidigt at se bort fra tids-

fristerne i reglerne om retten til hurtig udredning og det udvidede frie sygehusvalg.

Behandling af akutte og livstruende sygdomme som f.eks. kræft- og hjertesygdomme

var ikke omfattet af disse begrænsninger i aktiviteten

–

og regler om maksimale ven-

tetider på kræft- og hjerteområdet var fortsat gældende.

Der skete en tilsigtet reduktion i aktiviteten i sundhedsvæsenet på en række områ-

der, som følge af myndighedernes rådgivning og retningslinjer. Derudover blev der

konstateret et markant fald i aktivitet på en række områder, der ikke var omfattet af

den planlagte reduktion i aktiviteten. Dette fald var således utilsigtet og vurderes af

Sundhedsstyrelsen at være en afledt effekt af den generelle opmærksomhed på CO-

VID-19 og de mange anbefalinger om forholdsregler i denne forbindelse. Også hos

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om, hvordan det sikres, at typer af fejl som forsinket udredning og manglende lægebesøg i eget hjem undgås, til sundheds- og ældreministeren

mange alment praktiserende læger blev der oplevet et fald i antallet af henvendelser

i forbindelse med COVID-19-epidemien.

Der blev iværksat omfattende tiltag for at bremse smittespredningen i Danmark, og

heldigvis blev der hurtigt sikret kontrol over coronavirus i foråret. På den baggrund

tilkendegav regeringen, Danske Regioner, KL og Praktiserende Lægers Organisation

den 13. april 2020 en fælles enighed om at øge aktiviteten i sundhedsvæsenet, her-

under med et centralt fokus på at øge aktiviteten i almen praksis. Den øgede aktivitet

skete med afsæt i en faglig plan fra Sundhedsstyrelsen, som blev offentliggjort den

14. april. Sundhedsstyrelsen reviderede den 12. april deres retningslinjer for almen

praksis og speciallægepraksis, så de i højere grad tog hensyn til en øget aktivitet frem

mod vanligt niveau.

For så vidt angår lægebesøg i eget hjem bemærkes det, at de praktiserende læger,

herunder lægevagten naturligvis er ansvarlige for at tilse deres patienter, når de har

brug for det. Retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen er, at hvis der er mistanke om

COVID-19, skal de praktiserende læger visitere telefonisk. Hvis lægen vurderer, at pa-

tientens tilstand kræver en akut klinisk vurdering den samme dag, skal lægen henvise

til akut klinisk vurdering og test i en COVID-19 vurderingsklinik.

Når noget går galt i sundhedssystemet, er det vigtigt, at vi kan lære af det og undgå,

at det sker igen. Rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser er i den forbindelse

et vigtigt element i forhold til at indsamle, analysere og formidle viden om utilsigtede

hændelser og dermed skabe en systematisk læring.

Den sundhedskrise, som COVID-19 epidemien har kastet verden ud i, er uden side-

stykke. Retningslinjerne for håndteringen af epidemien i sundhedsvæsenet er derfor

løbende blevet tilpasse epidemiens udvikling. Vi har således allerede lært meget gen-

nem de seneste måneder, og det er min forventning, at vi med rapporteringen af util-

sigtede hændelser vil få ny viden, som vi kan lære yderligere af.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Charlotte Beierholm Olsen

Side 2