Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2366133_0001.png
Sundhedsministeriet
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Koordineret med:
Sagsnr.: 2101883
Dok. nr.: 1671207
Dato: 30-03-2021
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Sundhedsudvalget, Folketinget, tirsdag d. 30. marts 2021 kl. 14-15]
Besvarelse af samråd BI + BM om fødeområdet
Samrådsspørgsmål BI: Ministeren bedes svare på, hvad regeringen vil
gøre for at give fødeområdet et nødvendigt løft, så fødende kvinder og
deres partnere ikke oplever
– at som f.eks. førstegangsfødende at blive udskrevet kort tid efter
fødslen
– at i perioder at blive ladt alene i dele af fødselsforløbet på grund af
stor travlhed på fødeafdelingerne
– at man i enkelte regioner bliver sendt videre i taxa til andre
fødeklinikker på grund af kapacitetsmangel.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Samrådsspørgsmål BM: Ministeren bedes redegøre for, hvilke
initiativer regeringen vil tage for at styrke forholdene for fødende før,
under og efter en fødsel, samt om ministeren kan bekræfte, at
problemerne, som har været beskrevet i en række artikler og
debatindlæg i de seneste uger samt i en protest underskrevet af 1300
jordemødre og studerende, ikke alene gør sig gældende i Region
Hovedstaden. Der henvises til debatindlæg på Sundhedsmonitor 2/2-
21: ”1.000 jordemødre i fælles opråb: ”Giv os rammer, hvor vi kan
gøre arbejdet fagligt forsvarligt”.
https://politikensundhed.dk/debat/art8085653/%C2%BBGiv-os-
rammer-hvor-vi-kan-g%C3%B8re-arbejdet-fagligt-
forsvarligt%C2%AB
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
***
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1052: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 30/3-21 om bedre forhold for fødende, til sundhedsministeren
 
Tak for spørgsmålene. Jeg vil besvare dem samlet.
Der er ingen tvivl om, at fødselsområdet fortjener at blive
prioriteret højt. Også højere end det har været indtil nu. Der
er generelt behov for at sikre vores sundhedsvæsen et solidt
økonomisk fundament at stå på og ressourcer til mere
personale. Når det ikke lykkes, kan vi se, at forskellige dele
af sundhedsvæsenet begynder at få det sværere. Det er noget
af det, vi ser på fødselsområdet. Det handler om forholdene
for fødende, optakten til fødslen, fødselsforberedelsen, selve
fødslen, de fødendes familier og tiden efter fødslen. Det er
noget, vi er nødt til at tage fat på.
Vi har igangsat en inddragende proces om forbedring af
fødendes rettigheder som led i forberedelsen af en
sundhedsaftale om forbedringer i sundhedsvæsenet – også i
forhold til svangreomsorgen og fødselsforløbet. Det er noget,
vi forbereder løbende.
Jeg har senest den 22. marts mødtes med forskellige aktører
– jordemødre, nybagte mødre og sygeplejersker m.m.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1052: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 30/3-21 om bedre forhold for fødende, til sundhedsministeren
 
Der er ingen tvivl om, at fødselsområdet er komplekst og der
er og har været udfordringer på området. Derfor er der ikke
ét enkelt håndtag, man kan skrue på, og så bliver det bedre.
Noget handler om økonomi, men noget handler også om
organisering, medarbejdere, fastholdelse af medarbejdere,
forebyggelse og tryghed. Der er ikke kun én ting, der kan
løse alle udfordringerne.
Fødselstallet har ligget nogenlunde stabilt omkring de 61.000
årligt i Danmark. Det tal vil formentlig stige i de kommende
år.
Men det er ikke nok at se på antallet af
fødsler
der er også
behov for at se på hele
fødselsforløbet.
Der har i de seneste
år været en stigning i antallet af jordemødre, men det skal ses
i sammenhæng med flere komplicerede fødselsforløb,
faglige procedure og mere dokumentation. Det er en af
grundene til, at jordemødrene beretter om stress og travlhed i
hverdagen. Og nogle af de eksempler, som Kirsten Normann
Andersen læste op i starten, viser, at det kan give sig udslag i
nogle utilfredsstillende og dårlige oplevelser af så vigtig en
begivenhed som en fødsel. Ikke kun for den enkelte
jordemoder, men også for de fødende selv.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1052: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 30/3-21 om bedre forhold for fødende, til sundhedsministeren
 
Når man ser på tallene, så er antallet af akutte og ambulante
besøg per gravid kvinde steget på grund af et stigende antal
gravide, der har kroniske sygdomme eller psykiske lidelser.
Det er ikke fordi den danske befolkning er i dårligere stand
end de var for ti eller tyve år siden, men når man ser på de
gravide, så er der flere, der har kroniske sygdommer eller
psykiske lidelser.
Et studie, som inkluderer 1,3 millioner fødsler, viser, at fra
1989 til 2013 steg antallet af gravide med kronisk sygdom
fra 3,7 % til 15,8 %. Det er mere end en firedobling i antallet
af gravide, der har en kronisk sygdom. Der skal man have et
særlig forløb og en særlig opmærksomhed omkring dette.
De hyppigst registrerede kroniske sygdomme blandt de
gravide i studiet var kroniske lungesygdomme, sygdomme
relateret til skjoldbruskkirtlen, angst og
personlighedsforstyrrelser.
Kronisk sygdom blandt gravide er forbundet med øget risiko
for komplicerede fødselsforløb. Gravide med kronisk
sygdom har typisk flere og hyppigere kontroller samt
længere fødselsforløb med ofte intensiv overvågning under
fødslen og med efterfølgende længere indlæggelsestid.
Disse tal kan være en af grundene til, at der er blevet ansat
flere jordemødre, selvom der ikke er flere fødsler. Det er en
udvikling, der ikke er sket i det sidste år eller to, men det en
udvikling, der har taget fart i de sidste par årtier.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1052: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 30/3-21 om bedre forhold for fødende, til sundhedsministeren
 
Det gør, at der er brug for øget omsorg og en ekstra indsats
på fødeafdelinger og ikke mindst et tæt samarbejde og
koordinering med andre specialer og indsatser i kommunen.
En differentieret indsats med særlig omsorg til disse familier
er vigtig, og er med til at mindske ulighed på dette område.
Men det kræver, at vi bliver bedre til at organisere os, og det
kræver mere af jordemødrene og fødeafdelingerne.
[Fødselsforberedelse]
Der, hvor forløbet begynder, er ved fødselsforberedelsen.
Vi ved fra rapporter, at det er dokumenteret, at en god
fødselsforberedelse er selve forudsætningen for et godt
fødselsforløb. I særlig grad for førstegangsfødende. I
princippet finder fødselsforberedelse sted ved alle kontakter i
sundhedsvæsenet med den gravide og hendes partner.
Ud over konsultationer, hvor individuelle behov bliver
tilgodeset, kan forberedelse også finde sted i grupper. Og det
er særligt fødselsforberedelse i de meget store hold, der ikke
er optimale. Det er dokumenteret i rapporter, at meget af
informationen går tabt på de store hold. Alligevel forsætter
det mange steder. Det er noget, der bør ruskes op i.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1052: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 30/3-21 om bedre forhold for fødende, til sundhedsministeren
 
Flere fødeafdelinger begynder at have forskellige tilbud som
f.eks. online fødselsforberedelse i form af webinarer, hvor
man kan stille spørgsmål direkte undervejs. Det er noget,
man primært sidste år har gjort brug af, hvor det har været
ekstraordinært aktuelt under nuværende epidemi. Danske
Regioner har haft positive erfaringerne med den digitale
undervisning, men også her gælder det, at man kan have
mindre hold. Mindre hold er vigtige. Hvis der er mange, der
er på, så tør man ikke spørge, og så får man ikke spurgt om
de ting, som er afgørende for, at man trygt kan gå ind i
fødselsforløbet.
En ukompliceret fødsel hænger sammen med en god
fødselsforberedelse. Det reducerer bekymringerne og
angsten, når man får svar på nogle spørgsmål og føler sig set
undervejs. Det øger også kvindens selvformåen til at kunne
håndtere fødslen, reducerer brugen af medicinsk
smertelindring og forbedrer kvindens fødselsoplevelse.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1052: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 30/3-21 om bedre forhold for fødende, til sundhedsministeren
 
På det møde, jeg redegjorde for til at starte med, sagde en
jordemoder, der har været længe i faget, at for 40 år siden
var der 20 minutter til en jordemoderkonsultation. Og i dag
er der også 20 minutter til en jordemoderkonsultation. Ud
over de ting, jeg har nævnt, med langt flere kronikere og
langt mere komplekse forløb, så skal man også bruge tid på
at dokumentere både i vandrejournal og i den elektroniske
patientjournal. Antallet af scanninger som følge af nye
tekniske muligheder for fosterdiagnostik er også steget. Alt
sammen skal presses ind på den samme tid, som for mange
år siden. Derudover har vi en langt større andel af gravide
med en kronisk sygdom eller psykisk lidelse. Når alt det skal
rummes inden for 20 minutter, så levner det ikke meget
plads til at tage sig af spørgsmål og bekymringer hos den
gravide.
Regionerne har særlige tilbud til de gravide, som behøver
ekstra jordemoderomsorg. Og det giver i sagens natur flere
kontakter med fødeafdelingerne. Men også her handler det
om at prøve at finde ud af, hvem det er, der skal have det.
Det kan være svært på forhånd at vide, hvem der egentlig har
behov for de ekstra tilbud.
[Normeringer]
Noget af det som jordemødrene peger på er, at der i dag er
for lav bemanding og for lavt beredskab i forhold til
spidsbelastning. Det giver blandt andet de overflytninger,
som vi hørte om i begrundelsen.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1052: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 30/3-21 om bedre forhold for fødende, til sundhedsministeren
 
Spidsbelastning på en fødegang er et vilkår. Vi kan ikke – og
skal ikke - planlægge fødsler.
For en førstegangsfødende tager en fødsel i gennemsnit 11
timer. 8 timer fra man bliver indlagt til man føder og 3 timer
til efterforløb. Det kræver, at der er kompetent personale
tilstede, at der er ro omkring fødselsforløbet, og at man
oplever denne intense periode som sikker og tryg.
Den organisering, som man i sin tid lavede til håndtering af
spidsbelastninger, er blevet til hverdagen. Det hører vi fra
jordemødrene. Det ender med, at den ekstra stress, som man
kunne holde til i en periode, bliver normalen. Og så er der
ekstra ekstra stress, når det bliver spidsbelastning.
[Afrunding]
Fødselsområdet er et komplekst område med komplekse
problemstillinger. De historier, som er i medierne, bekræfter
os i, at det ikke kun er enkeltstående begivenheder eller
enkelte uheldige oplevelser. Der er nogle konkrete
udfordringer. Der er ikke én løsning til at løse alle
udfordringer, men der er flere ting, der skal hænge sammen
for at løse dem.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1052: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 30/3-21 om bedre forhold for fødende, til sundhedsministeren
 
Sundhedsstyrelsen er som det er udvalget bekendt ved at
revidere anbefalingerne for svangreomsorgen fra 2013. Når
anbefalingerne kommer, vil jeg indkalde partierne og
præsentere det rent sundhedsfaglige set-up, som er
grundlaget for, hvad det er, vi sundhedsfagligt skal styrke.
Derudover kommer anbefalingerne til organisering af
fødselsområdet også i år.
Vi har meldt ud, at vi vil forhandle med folketingets partier
om en sundhedsaftale, hvor forbedring af vilkårene for
fødende vil være en prioritet.
Jeg kan konstatere, at der er mange partier for hvem det er
vigtigt at løfte fødeområdet. Det ser jeg som et tegn på en
fælles vilje til at forbedre forholdene på området. Det ser jeg
meget frem til at drøfte med partierne med udgangspunktet i
de faglige anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen er ved at
lægge sidste hånd på.
Tak for ordet.
Side 9