Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2404393_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 28-05-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2106389
Dok. nr.: 1731266
Folketingets Sundhedsudvalg har den 29. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1042 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål nr. 1042:
”Hvad
anser ministeren som værende kompetencer nok for at udføre det højtspecia-
liseret indgreb, som phalloplastik er, og hvor ofte skal man som kirurg operere for at
kompetencerne vedligeholdes i specialkirurgi, jf. artiklen
”Kønsskifteoperationer
gik
galt: Simons penis gik i stykker” fra Ekstrabladet.dk den 22. marts 2021?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Region Hovedstaden,
som oplyser følgende:
”Regionen
kan oplyse, at det er læger, som har gennemgået relevant specialuddan-
nelse, der udfører de omtalte indgreb. Rigshospitalets speciallæger benytter mikroki-
rurgisk teknik til falloplastikker. Teknikken benyttes bredt på Afdeling for Plastikki-
rurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet til mange rekonstruktive operationer
og udføres derfor flere gange ugentligt. Det betyder, at speciallægerne er fuldt fortro-
lige med denne teknik.
Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med området og har i den nationale specialeplan god-
kendt, at Rigshospitalet har tilstrækkelige kompetencer til at varetage den højt speci-
aliserede funktion.”
Ministeriet har desuden indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som blandt andet
oplyser følgende:
”Angående
krav til faglighed:
Sundhedsstyrelsen godkendte Rigshospitalet til at varetage fallosplastikoperationer i
2017. Som følge af godkendelse er Rigshospitalet forpligtet til at leve op til en række
sundhedsfaglige kernekrav ifm. varetagelse af specialfunktioner jf.
’Specialeplanlæg-
ning
begreber, principper og krav’
(bilag 1). Disse krav omfatter bl.a. kapacitet og
robusthed, aktivitet, erfaring og ekspertise, som samtidig betyder, at sygehuse, der
varetager en specialfunktion, skal have tilstrækkelig aktivitet til at opnå, vedligeholde
og udvikle de relevante sundhedspersoners erfaring.
Foruden reguleringen via styrelsens specialeplan, skal behandlingstilbuddet følge
’Vejledning af nr.
af 1
-08-2018 om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsfor-
hold’
(bilag 2). Denne vejledning beskriver og fastlægger rammerne for den samlede
sundhedsfaglige indsats i relation til kønsidentitetsforhold, herunder krav til kønsmo-
./.
./.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1042: Spm. om, hvad ministeren anser som værende kompetencer nok for at udføre det højtspecialiseret indgreb, som phalloplastik er, og hvor ofte skal man som kirurg operere for at kompetencerne vedligeholdes i specialkirurgi, til sundhedsministeren
2404393_0002.png
dificerende kirurgi på kønsorganer. Det fremgår desuden af vejledningen, at behand-
ling bør varetages i overensstemmelse med nationale og internationale retningslin-
jer.”
Sundhedsstyrelsen oplyser endvidere følgende:
”Angående
patientvolumen og status på venteliste:
Sundhedsstyrelsen har en årlig opfølgning på specialeplanen, hvor styrelsen i dialog
med regionerne identificerer områder, hvor der kan være problemer knyttet til vare-
tagelsen af specialfunktioner. Dertil har styrelsen for enkelte områder et særligt fo-
kus, hvilket fx kan gøre sig gældende i forbindelse med at en funktion er hjemtaget og
tilbuddet skal opbygges. Her kan vi i styrelsen bl.a. vælge at udbede os regelmæssige
redegørelser for funktionen og/eller at afholde statusmøder. Sundhedsstyrelsen har
løbende været i dialog med Rigshospitalet og Region Hovedstaden i forhold til vareta-
gelsen af falloskirurgi på den baggrund.
Jf. Sundhedsstyrelsens vejledning ’Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold’
(Bilag 2), bør kønsmodificerende kirurgi tilbydes inden for rimelige tidsfrister, da det
at have et kønsligt ubehag kan være forbundet med en betydelig påvirkning af den
enkeltes livssituation, og at den enkelte kan have haft lange udrednings- og behand-
lingsforløb.
Ved møde med Region Hovedstaden og Rigshospitalet den 10. september 2020 fik
Sundhedsstyrelsen oplyst, at der siden 2017 er foretaget fallosplastikoperationer på 3
personer på Rigshospitalet, alle med tildannelse af forlænget urinrør. Heraf blev en
operation udført i 2017 og to blev udført i 2018.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at 3 operationer generelt er for få mhp. at opbygge og
vedligeholde den faglige ekspertise, hvorfor styrelsen ved mødet 10. september 2020
bad Region Hovedstaden og Rigshospitalet leve op til deres forpligtelse til at varetage
operationerne samt at få afviklet den aktuelle venteliste samt sikre acceptabel vente-
tid for fremtidige patienter.
Ved mødet understregede styrelsen ligeledes over for Region Hovedstaden og Rigs-
hospitalet, at aktivitet er en forudsætning for at opretholde Sundhedsstyrelsens god-
kendelse. Det blev endvidere aftalt, at ventelisten til falloskirurgi skal afvikles hurtigst
muligt, og at behandlingen generelt bør tilbydes inden for en rimelig ventetid. Sund-
hedsstyrelsen har siden anmodet Region Hovedstaden om status for varetagelsen og
nedbringelsen af ventelisten, og det er her blevet oplyst at der har været kontakt til
alle patienter på venteliste og at første operation er planlagt i primo 2021. Det er
desuden aftalt med Region Hovedstaden og Rigshospitalet, at der følges op på vare-
tagelsen af falloskirurgien ved næste statusmøde for sundhedsfaglig hjælp ved køns-
identitet, som forventes afholdt juni 2021.
Sundhedsstyrelsen bemærker desuden, at styrelsen i samarbejde med en faglig ar-
bejdsgruppe med relevante fagpersoner fra hele landet er i gang med at udarbejde
en visitationsretningslinje for øvre og nedre kønsmodificerende kirurgi. Visitationsret-
ningslinjen skal fungere som et redskab til lægerne i forbindelse med indikationsstil-
ling, vurdering af kontraindikationer og komplikationsrisici ved de enkelte indgreb.
Endvidere vil retningslinjen beskrive de organisatoriske rammer i forbindelse med ud-
redning og henvisning til kønsmodificerende kirurgi. Arbejdet forventes afsluttet me-
dio 2021.”
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1042: Spm. om, hvad ministeren anser som værende kompetencer nok for at udføre det højtspecialiseret indgreb, som phalloplastik er, og hvor ofte skal man som kirurg operere for at kompetencerne vedligeholdes i specialkirurgi, til sundhedsministeren
Jeg kan henholde mig til Region Hovedstadens og Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Siw Anna Wernberg
Side 3