Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2397929_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-12-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2014163
Dok. nr.: 1476248
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1923 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1923:
”Vil ministeren kommentere debatindlæg ”Millioner til psykiatri forsvundet”; Re-
gionsrådsmedlem Anny Winther (V) Nordjyske den 24. september 2020 og forholde
sig til, at Region Nordjylland lukker budgethuller med midler, der er tiltænkt psykiatri-
ens patienter – og altså ikke sikrer det løft af psykiatrien som pengene skulle bruges
til?”
Svar:
Danske Regioner har til brug for besvarelsen af spørgsmålet afgivet følgende udta-
lelse, hvortil jeg kan henvise:
”Region Nordjylland oplyser til Dansk Regioner, at der ikke er omprioriteret midler fra
psykiatri til andre formål. Udviklingen af det psykiatriske område er yderst væsentligt
for Region Nordjylland, og der arbejdes kontinuerligt på, at forbedre indsatsen over
for de psykiatriske patienter og på at skabe de bedste rammer omkring behandlings-
forløbet.
For Psykiatrien i Region Nordjylland betyder selve aftalen en permanent budgettilfør-
sel på ca. 60 mio. kr. i perioden 2020-2024. Heraf skal ca. 46 mio. kr. anvendes til
drift, mens ca. 15 mio. kr. skal anvendes til anlæg.
Der er lagt en konkret udmøntningsplan for hele perioden, der sikrer at Region Nord-
jylland lever op til de i Finanslovsaftalen beskrevne intentioner – og som samtidig gi-
ver Psykiatrien mærkbare løfte på en lang række områder.
Det drejer sig i perioden f.eks. om:
• Øget normering på udvalgte sengeafsnit.
• Flere sengepladser.
• Flere læger og sygeplejersker.
• Øget aktiviteter til sengeafsnittene (tværfagligt personale).
• Fuld udbygning af FACT-teamet (fleksibel psykosebehandling).
• Aktivitetshal i tilknytning til de intensive sengeafsnit i Brønderslev.
• Etablering af et spiseforstyrrelsesafsnit og ambulatorie.
Finansloven for 2020 blev vedtaget i efteråret 2019, men den konkrete udmøntnings-
aftale mellem regeringen og Danske Regioner, hvori rammerne for anvendelsen af
midlerne blev fastlagt, blev først indgået i maj 2020. De igangsatte initiativer i 2020 er
derfor etableret med delårsvirkning. Fra 2021 og frem anvendes det fulde beløb da
de igangsatte initiativer vil få helårseffekt.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1035: Spm. om ministeren mener det er i overensstemmelse med intentionerne bag finansloven, når man i Region Nordjylland tager 23 mio. kr. fra psykiatrien til at dække regnskabshul, til sundhedsministeren
Danske Regioner har gjort ministeriet opmærksom på problematikken i forhold til det
sene udmøntningstidspunkt allerede ved udmøntningsaftalen.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mie Saabye
Side 2