Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2389878_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-05-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPSDE
Sagsnr.: 2106303
Dok. nr.: 1718668
Folketingets Sundhedsudvalg har den 24. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1020 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1020:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 23/1-21 fra Dansk Psykoterapeutfor-
ening om, at psykoterapeuter bør indtænkes i indsatsen om gratis psykologhjælp til
unge under 25 år, jf. SUU alm. del - bilag 312? Vurderer ministeren, at psykoterapeu-
ter vil kunne bidrage til denne opgave på lige fod med psykologer? Og hvordan vil det
i givet fald kunne sikres, at de pågældende psykoterapeuter har en ren straffe- og
børneattest?”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som
jeg vil henholde mig til:
”Psykoterapeuters
kompetencer
Det fremgår af [henvendelsen, der henvises til i spørgsmålet], at
foreningens medlemmer allerede nu arbejder med psykoterapeutisk behandling af
børn og unge i kommunale familieafdelinger, i jobcentre og i den regionale psykiatri
sa t i orga isatio er såso Psykiatrifo de . Beteg else ”psykoterapeut” er dog
ikke en beskyttet titel og dækker over en meget blandet gruppe af uddannelser. Psy-
koterapeuter er som fagpersoner heller ikke officielt autoriserede i modsætning til
andre faggrupper i sundhedsvæsenet (herunder praksissektoren), herunder læger, sy-
geplejersker og psykologer. Herudover opnår psykoterapeuter heller ikke, ligesom
det er tilfældet for psykologer, gennem deres uddannelse kompetencer i forhold til
psykologisk vurdering og testning.
Sundhedsstyrelsens vurdering
Det er på ovenstående baggrund Sundhedsstyrelsens vurdering, at udredning, vurde-
ring og behandling i sundhedsvæsenet, herunder i praksissektoren, skal varetages af
autoriserede faggrupper, med mulighed for klageadgang, tilsyn mv., og hvor der er
fastsatte krav til uddannelsesniveau, supervision mv. Det er således ikke Sundheds-
styrelsens vurdering, at psykoterapeuter som en ikke-autoriseret faggruppe kan indgå
i psykologordningen ift. gratis psykologhjælp til unge under 25 år og varetage opga-
ven på lige fod med autoriserede psykologer.
I forhold til nedbringelse af ventelister til udredning og behandling af børn
og unge i praksissektoren henledes opmærksomheden på, at det er en regional op-
gave at varetage driften, herunder at sikre, at de nødvendige faglige kompetencer
indgår i indsatsen.”
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1020: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Dansk Psykoterapeutforening om, at psykoterapeuter bør indtænkes i indsatsen om gratis psykologhjælp til unge under 25 år, til sundhedsministeren
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Sofie Dencker
Side 2