Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2365566_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-03-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPAHB
Sagsnr.: 2106086
Dok. nr.: 1662196
Folketingets Sundhedsudvalg har den 24. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1019 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål nr. 1019:
”Mener
ministeren, det er rimeligt, at SSI’s modelleringsgruppe har brugt skoleluknin-
gerne som en selvregulerende adfærdsmekanisme, der har gjort, at den konkrete ef-
fekt af skolelukningerne faktisk er mindre, fordi det er en afledt effekt, at forældrene
holdes mere hjemme f.eks. via hjemmearbejde, fordi deres børn har været hjem-
sendt fra skole?”
Svar:
Det har hele tiden været en meget høj prioritering for regeringen, at de yngste skole-
børn skulle tilbage i skole, så snart det kunne lade sig gøre. Først og fremmest fordi
det er vigtigt for børnenes trivsel og læring, men også fordi, at vi ved, at vi sætter for-
ældrene i en vanskelig situation i forhold til at kunne passe deres arbejde. Derfor var
det også regeringens førsteprioritet at genåbne 0.-4. klasse. Prioriteringen følger an-
befalingen fra Den Faglige Referencegruppe.
./.
I forhold til beregningerne af genåbningen af 0.-4. klasse fra Ekspertgruppen for ma-
tematisk modellering af COVID, har SSI oplyst, at der ikke er indregnet en effekt af, at
forældrene i højere grad tager på arbejde, når børnene kommer tilbage i skole. Dette
fremgår også på den første side i
”Notat om
prognoser for smittetal og indlæggelser
ved scenarier for genåbning af 0.-4.
klasse i grundskolen”,
hvor der står, at det anta-
ges, ”at
det kun er blandt lærere for 0.-4. klasser, at flere møder fysisk på arbejde. Re-
sten af befolkningen opfører sig uændret.”
Det er således ikke forudsat i scenariebe-
regningen, at flere forældre tager fysisk på arbejde, når deres børn kan komme i
skole.
Efter genåbningen af 0.-4. klasse steg andelen, der mødte ind på arbejde lidt. Denne
information omkring aktuel aktivitet, indgår ifølge SSI i grundscenariet i de efterføl-
gende beregninger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Annette Hammershøj Bentsen