SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1014: Spm. om kommentar til rapporten SURVIVE – Lad de døde gavne de levende med særlig hovedvægt på rapportens fund, og om rapportens fund og konklusioner giver anledning til initiativer, der tænkes ind i den kommende 10-årsplan for psykiatrien, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 15-01-2020

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPSSNI

Sagsnr.: 1909661

Dok. nr.: 1072760

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. oktober 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 156 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares

endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 156:

”Vil ministeren i forlængelse af statusrapporten fra Surviveprojektet (journalnummer

7-604-10-11-5-KAD) oplyse:

- Hvor mange psykisk syge dør under indlæggelse?

- Hvor mange psykisk syge dør under tvangsbehandling?

- Hvilke af Sundhedsstyrelsens forebyggende og opsporende tiltag (jf. side 2 i

SUU alm. del - svar på spm. 98, 2018-19, 1. saml.) i forhold til udvikling af so-

matisk sygdom og forebyggelse af forkert og sikker dosering, der er blevet

effektueret på det psykiatriske område?”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet

bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen, som oplyser følgende:

”SDS har som bidrag udarbejdet følgende opgørelser pba. Landspatientregisteret,

Dødsårsagsregisteret og Register over Tvang i Psykiatrien:



Antal dødsfald under psykiatrisk indlæggelse, 2014-2017 (tabel



Antal dødsfald under psykiatrisk indlæggelse på samme dag, som der er an-

vendt tvang, 2014-2017 (tabel

I opgørelsen af dødsfald under psykiatrisk indlæggelse er inkluderet dødsfald, hvor

patientens indlæggelse afsluttes grundet dødsfald, og hvor dødsfaldet er registreret

som at have fundet sted på sygehuset.

I opgørelsen vedrørende dødsfald og tvang er opgjort dødsfald under indlæggelse,

hvor dødsdatoen er lig slutdatoen for én eller flere tvangsforanstaltninger. I de til-

fælde, hvor tvangsforanstaltningen er en tvangsindlæggelse, er dog anvendt indlæg-

gelsesdatoen.

Det bemærkes, at da kun dødsdatoen og ikke dødstidspunktet er oplyst, er det på

baggrund af opgørelsen

ikke

muligt at slutte, at døden indtraf, mens patienten var

under

tvang.

Endeligt skal det bemærkes, at der i perioden 2014-2017 er der sket ændringer i ind-

beretningen af tvang, som følger ændringer i lovgivningen på området. Det er derfor

ikke muligt at sammenligne tallene over tid.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1014: Spm. om kommentar til rapporten SURVIVE – Lad de døde gavne de levende med særlig hovedvægt på rapportens fund, og om rapportens fund og konklusioner giver anledning til initiativer, der tænkes ind i den kommende 10-årsplan for psykiatrien, til sundhedsministeren

Tabel 1

Antal dødsfald under psykiatrisk indlæggelse, 2014-2017

2014

Hele landet

2015

2016

2017

Kilde: Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen.

Tabel 2

Antal dødsfald på sygehus, under psykiatrisk indlæggelse, samme dag som tvangsforanstaltning,

2014-2017

2014

2015

2016

2017

Hele landet

Anm.: I perioden 2014-2017 er der sket lovændring, der medfører ændringer i registreringspraksis af tvang.

Alle tvangsforanstaltninger er medtaget i opgørelsen: Tvangstilbageholdelse, Tvangsindlæggelse, Fastholden,

Beroligende medicin, Bælte, Dør-aflåsning, Remme, Ernæring, Medicinering, Af legemlig lidelse, Stofbælte el.

lign., ECT. Datoen for tvang er angivet ved startdato for tvangsindlæggelser, og slutdato for de resterende

tvangsforanstaltninger. Personer på Sikringsafdelingen i Region Sjælland indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen.

”

Jeg kan derudover oplyse, at der igangsat en række initiativer for at nedbringe den

øgede sygelighed og overdødelighed blandt mennesker med psykiske lidelser, som

det fremgår af Sundhedsstyrelsens ”Styrket indsats for mennesker med psykiske lidel-

ser” fra 2018. Det gælder bl.a. i forhold til selvmord, behandling med psykofarmaka

og tiltag, der skal understøtte bedre diagnosticering, behandling og opfølgning ved fy-

sisk sygdom. Et eksempel er Sikker Psykiatri, som medvirker til, at flere patienter får

foretaget medicingennemgang og bliver involveret heri. Derudover har Sikker Psykia-

tri bl.a. arbejdet aktivt med systematisk diagnosticering og forebyggelse af somatiske

sygdomme.

Der er ligeledes igennem en årrække igangsat initiativer, der har fokus på forebyg-

gelse af fysisk sygdom i kommuner og regioner. Derudover har Sundhedsstyrelsen ud-

arbejdet forebyggelsespakker, som er et vidensbaseret værktøj til kommunerne med

faglige anbefalinger, der kan bidrage til kommunernes prioritering og udvikling af

forebyggelsesarbejdet blandt andet i forhold til alkohol, rygning, kost og motion.

Forbedringsmetodeprojektet ”I sikre hænder” har haft stor succes med at implemen-

tere metoder på bl.a. botilbud, plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen,

der systematiserer personalets arbejdsgange, så utilsigtede hændelser, som eksem-

pelvis medicinfejl, der kræver lægekontakt, minimeres. Alle kommuner og bosteder

kan benytte sig af det læringsmateriale, der er udviklet igennem initiativet. Desuden

er der aftalen om fordelingen af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-

området for 2020-2023 afsat 16 mio. kr. i 2020-2022 til en yderligere udbredelse af

”I sikre hænder”. Disse midler vil have fokus på udbredelse i forhold til plejecentre,

hjemmeplejen og hjemmesygeplejen.

Med aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 er der afsat midler til

udvikling af et sundhedspædagogisk værktøj til forebyggelse af somatisk sygdom.

Værktøjet stilles til rådighed for kommuner og regioner og har til formål at klæde per-

sonale, der arbejder med mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner

bedre på til at tage snakken med mennesker med psykiske lidelser om forebyggelse

af fysiske lidelser, bl.a. som følge af kost, rygning, alkohol mv. Værktøjet skal være

med til at sikre, at indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i borgerens syg-

domstilstand, behov, ressourcer og motivation. Værktøjet forventes færdigt primo

2020.

Side 2

Der er ingen tvivl om, at indsatsen for mennesker med psykiske lidelser optager rege-

ringen. Derfor vil regeringen udarbejde en 10-års plan for psykiatrien, der skal sætte

den langsigtede retning for udviklingen af psykiatrien og sammenhængen på tværs af

områder.

Med aftale om finansloven for 2020 har regeringen sammen med partierne bag afta-

len afsat 600 mio. kr. fra 2020 og frem til at styrke kapaciteten og normeringerne i

psykiatrien. Det forventer jeg bestemt vil bidrage til, at flere mennesker med psykiske

lidelser får en bedre og tidligere indsats.

./.

I øvrigt henviser jeg til SUU alm. del – svar på spm. 153, SUU alm. del – svar på spm.

154 og SUU alm. del - svar på spm. 358.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Søs Schack Nielsen

Side 3

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 153

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 28-11-2019

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPSSNI

Sagsnr.: 1909661

Dok. nr.: 1030568

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. oktober 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 153 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 153:

”Vil

ministeren i forlængelse af statusrapporten fra Surviveprojektet (journalnummer

7-604-10-11-5-KAD) svare på, hvordan vi kommer videre i forskningen med psykisk

syges overdødelighed, når vi på den ene side ved, at Survivepopulationen på 500 er

en selekteret størrelse og derfor ikke kan trække paralleller til hele gruppen af bor-

gere med psykisk lidelse i Danmark, og når Survivepopulationen på den anden side

også påviser, at der synes at være en sammenhæng mellem forekomst af psykiatrisk

diagnose og antallet af medikamenter i blodet og en sammenhæng mellem forgift-

ningsdød og antallet af medikamenter i blodet, og ved medicinforgiftningerne var an-

tidepressiva og antipsykotika den hyppigste forgiftningsårsag?”

Svar:

Jeg er helt enig i, at forskning og ny viden er afgørende for at udvikle sundhedsvæse-

net, ikke mindst i forhold til indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. I 2015

udko forsk i gsstrategie ”Forsk i g til gav for e esker ed psykiske lidelser –

en national strategi”

udarbejdet af

daværende Ministeriet for Sundhed og Forebyg-

gelse, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold og Uddannelses-

og Forskningsministeriet. Formålet med strategien var at fremme forskning af høj

kvalitet, der udvider forståelsen af psykiske lidelser, fremme indsatser, der forebyg-

ger psykiske lidelser, samt understøtte, at mennesker med psykiske lidelser kan blive

helbredt eller opnå et for den enkelte meningsfuldt og tilfredsstillende liv.

Strategien blev fulgt op af en pulje til forskningsprojekter på 15 mio. kr., som Sund-

hedsstyrelsen og Socialstyrelsen udmøntede, og der blev yderligere afsat 60 mio. kr.

til forskning inden for psykiatrien af Innovationsfonden. I forhold til konkrete forsk-

ningsprojekter, så er det universiteterne, de forskningsfinansierende fonde, hospita-

ler mv., der beslutter, hvordan deres midler prioriteres til specifikke forskningsområ-

der og projekter.

Regeringen er meget opmærksom på den ulighed i sundhed, som vi desværre ser. En

ulighed, der især er udtalt blandt mennesker med psykiske lidelser. Eksempelvis pe-

ger forskningen på, at mennesker med psykiske lidelser lever op til 15-20 år kortere

og med mere sygdom end den øvrige befolkning.

For at sætte fokus på denne ulighed i sundhed indgår overdødelighed blandt menne-

sker med psykiske lidelser som en indikator i de nationale mål for sundhedsvæsenet

2019. De nationale mål sikrer sammen med de øvrige dele af Det Nationale Kvalitets-

program en ambitiøs, fælles retning for udviklingen af sundhedsvæsenet til gavn for

patienterne og med fokus på de resultater, der har betydning for borgeren. Kommu-

ner og regioner arbejder målrettet på at omsætte og forankre de nationale mål til

konkrete indsatser.

Der er ingen tvivl om, at indsatsen for mennesker med psykiske lidelser i høj grad op-

tager regeringen. Som det fremgår af den politiske forståelse mellem Socialdemokra-

tiet, Radikale Venstre, SF og Enhedsliste

”Retfærdig ret i g for Da ark”, så vil re-

geringen invitere til forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om en 10-års

plan for psykiatrien. En 10-års plan for psykiatrien med forpligtende mål om blandt

andet at øge gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk sygdom.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Søs Schack Nielsen

Side 2

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 154

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 19-12-2019

Enhed: Sundhedsjura

Sagsbeh.: DEPFRE

Sagsnr.: 1909661

Dok. nr.: 1049621

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. oktober 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 154 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares

endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 154:

”Vil i istere i forlæ gelse af statusrapporten

fra Surviveprojektet (journalnummer

7-604-10-11-5-KAD) svare på, om ministeren vil bede Styrelsen for Patientsikkerhed

have større fokus på mulige risici ved brug af polyfarmaci og dermed brugen af flere

forskellige antidepressiva og antipsykotika

–

ikke mindst blandt borgere med dobbelt-

diagnoser - når Surviveprojektet bl.a. på side 6 anfører at

”Forekomsten

af mere end

et medikament i kroppen på dødstidspunktet, der potentielt kan udgøre en farlig

cocktail på grund af interaktionen mellem lægemidlerne og forklare en andel af døds-

falde e.”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet

bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen.

./.

Som det fremgår af vedlagte bidrag med bilag fra Styrelsen for Patientsikkerhed, har

styrelsen siden 2008 haft øget fokus på borgere med psykiske lidelser og sammen-

hængen mellem medicinering og dødsfald, blandt andet ved at øge opmærksomhe-

den på pligten til at indberette uventede dødsfald til politiet og gennem en række læ-

ringsinitiativer, herunder WHO-projektet

”Medici ude skade”, so også har fokus

på polyfarmaci.

Som det ligeledes fremgår af bidraget, har Styrelsen for Patientsikkerhed desuden fo-

kus på området via styrelsens ordinationsovervågningsprogram og i styrelsens organi-

sations- og individtilsyn. Sundhedspersoners brug af polyfarmaci og eventuelle pati-

entsikkerhedsmæssige komplikationer i forbindelse hermed er omfattet af kravet i

autorisationslovens § 17, hvorefter en autoriseret sundhedsperson under udøvelsen

af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

./.

Som det fremgår af Sundhedsstyrelsens bidrag, har styrelsen udstedt en række fag-

lige vejledninger om anvendelsen af antipsykotisk medicin, som præciserer hvorledes

anvendelsen af antipsykotika bør finde sted. Disse vejledninger indgår blandt andet i

vurderingen af, om der er udvist omhu og samvittighedsfuldhed, jf. autorisationslo-

vens § 17.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Frederik Rechenback Enelund

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 154

Offentligt

Dato 03-12-2019

Sagsnr. 05-0104-1

/SOTC/

+45 9359 6616

Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af SUU almindelig del – spørgsmål

154

Sundhedsstyrelsen er ved mail den 12. november 2019 af Sundheds- og Ældreministeriet ble-

vet anmodet om, at bidrage til besvarelse SUU spørgsmål nr. 154 (alm. del).

Spørgsmålet lyder:

Vil ministeren i forlængelse af statusrapporten fra Surviveprojektet (journalnummer 7-604-

10-11-5-KAD) svare på, om ministeren vil bede Styrelsen for Patientsikkerhed have større fo-

kus på mulige risici ved brug af polyfarmaci og dermed brugen af flere forskellige antidepres-

siva og antipsykotika - ikke mindst blandt borgere med dobbeltdiagnoser - når Surviveprojek-

tet bl.a. på side 6 anfører at ”Forekomsten af mere end et medikament i kroppen på dødstids-

punktet, der potentielt kan udgøre en farlig cocktail på grund af interaktionen mellem

lægemidlerne og forklare en andel af dødsfaldene.”?

Sundhedsstyrelsen er blevet anmodet om at bidrage til besvarelse af ovenstående spørgsmål,

da brug af antipsykotika hhv. antidepressiv medicin til personer over 18 år med psykiske li-

delser er omfattet af Sundhedsstyrelsens vejledninger.

Sundhedsstyrelsens bidrag:

Visse lægemidler og herunder antidepressive, antipsykotiske samt lægemidler anvendt i mis-

brugsbehandling er forbundet med risiko for hjertepåvirkning (risiko for proarytmi). Hertil

kommer at misbrugsstoffer, som fx kokain har kendt risiko for proarytmi. Risikoen for hjer-

tepåvirkning kan for visse lægemidler stige ved øgning af dosis af det pågældende lægemiddel.

Risikoen for hjertepåvirkning øges ved samtidig brug af flere lægemidler med kendt proaryt-

misk effekt. Lægemiddelinduceret hjertepåvirkning/proarytmi kan føre til død. Som påpeget og

dokumenteret i ”Survive – lad de døde gavne de levende”, da fandt man i 63% af de dødtil-

fælde som skyldes medicinforgiftning, at kombinationen af antidepressiva og antipsykotika

kunne tilskrives forgiftningen

Sundhedsstyrelsen udarbejder vejledninger, som præciserer, hvad det vil sige, at udvise omhu

og samvittighedsfuldhed i en given behandlingssituation. Disse vejledninger er tilgængelige via

retsinformation. Sundhedsstyrelsen vælger bl.a. at udarbejde vejledninger på områder, hvor der

ses en risiko for patientsikkerheden. Dette gælder f.eks. for Vejledning om behandling med an-

tipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser (VEJ nr. 9276 af

06/05/2014)

,Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (VEJ nr.

SURVIVE - LAD DE DØDE GAVNE DE LEVENDE

https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=163024

C:\Users\sotc\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\9JJ8O3Z6\SUU.154_kamg.docx

9899 af 11/11/2014)

samt Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med

substitutionsmedicin (VEJ nr 10375 af 28/12/2016)

. Sundhedsstyrelsens vejledninger på rets-

information, er ikke udredning- eller behandlingsvejledninger og beskriver ikke alle forhold,

som kan opleves i forbindelse med behandlinger i hverdagen. Det er derfor altid vigtigt, at der

foretages en konkret vurdering i forbindelse med en behandling. Vurderingen skal journalfø-

res.

I Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psy-

kotiske lidelser (VEJ nr. 9276 af 06/05/2014) præciseres hvorledes anvendelsen af antipsyko-

tika bør finde sted, herunder samtidig anvendelse af flere antipsykotika, og udvalgte kombina-

tioner med andre psykofarmaka og smertestillende medicin, herunder medicin som benzodia-

zepiner, centralstimulerende lægemidler og opioider, der også anvendes i behandling af mis-

brugsproblematikker. Det er speciallæger i psykiatri, der vurderer om en person over 18 år har

behov for længerevarende behandling med antipsykotiske lægemidler. Den alment praktise-

rende læge kan overtage den fortsatte medikamentelle behandling (vedligeholdelsesbehandlin-

gen), hvis dette sker efter konkret aftale og i samarbejde med speciallægen i psykiatri.

Det fremgår af vejledningen, at lægens valg af præparat og dosis skal ske ud fra ønsket om, at

opnå maksimal effekt og undgå bivirkninger og komplikationer. Lægens valg af behandling

skal fremgå af den behandlingsplan, der skal opstilles, og som skal fremgå af patientens jour-

nal samt epikrisen. Overordnet gælder at behandling med antipsykotika i udgangspunktet ikke

må overstige de doser som er angivet i lægemidlernes produktresumer. Enkelte patienter kan

efter en konkret lægefaglig vurdering have behov for at blive behandlet med højere doser. For

visse antipsykotika gælder, at risikoen for hjertepåvirkning (risiko for proarytmi) stiger ved øg-

ning af dosis af det pågældende antipsykotika.

Specifikt fastslår Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over

18 år med psykotiske lidelser (VEJ nr. 9276 af 06/05/2014), og herunder i relation til polyfar-

maci at:



Der er ikke evidens for, at samtidig behandling med flere antipsykotiske lægemidler

(polyfarmaci) medfører bedre effekt. Derimod ser det ud til, at polyfarmaci medfører

flere bivirkninger. Monoterapi med det antipsykotiske lægemiddel clozapin skal, hvis

ikke der er kontraindikationer, altid forsøges inden polyfarmaci. Samtidig behandling

med flere antipsykotiske lægemidler kan i enkelte og konkrete tilfælde være relevant i

behandling af patienter, som ikke tåler clozapin, hvor clozapin ikke har haft den øn-

skede effekt, eller hvor der har været uacceptable bivirkninger til den hidtidige behand-

ling.

Samtidig behandling med antipsykotiske lægemidler og benzodiazepiner ud over den

akutte fase (1-2 uger) skal undgås, da behandlingen medfører øget risiko for død. Samti-

dig behandling med centralstimulerende lægemidler og antipsykotiske lægemidler skal

undgås til behandling af patienter, der på trods af behandling med antipsykotiske læge-

midler, fortsat har produktive psykotiske symptomer.

Opioidmisbrugere i substitutionsbehandling, der samtidig er i behandling med antipsy-

kotiske lægemidler, skal som udgangspunkt behandles med buprenophin. Samtidig be-



https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=165423

https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=186187

handling med antipsykotiske lægemidler og metadon skal undgås, da der er øget risiko

for udvikling af alvorlige hjerte overledningsforstyrrelser. Misbrugsbehandling og her-

under anvendelse af buprenophin og metadon skal ikke nødvendigvis ske i psykiatrisk

speciallægeregi.

Sundhedsstyrelsens Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (VEJ

nr. 9899 af 11/11/2014) præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal

udvise, når voksne med psykiske lidelser bliver behandlet med antidepressive lægemidler.

Specifikt fastslår Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (VEJ

nr. 9899 af 11/11/2014) at:



Nogle antidepressive lægemidler kan medføre hjertepåvirkning (risiko for proarytmi).

Inden start af behandling med disse antidepressive lægemidler skal lægen derfor vur-

dere patientens kardiale risikoprofil og sikre, at der foreligger et aktuelt EKG. Ved

mistænkt eller påvist hjertesygdom anbefales behandlingen at foregå i samråd med en

speciallæge i kardiologi.

I relation to kombinationsbehandling er det en opgave for speciallæger i psykiatri, at

starte behandling med lithium eller antipsykotika hos patienter, der allerede er i be-

handling med antidepressive lægemidler. I stabile forløb og efter konkret aftale kan

patienterne overgå til behandling hos patientens alment praktiserende læge.



Sundhedsstyrelsens Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substi-

tutionsmedicin (VEJ nr 10375 af 28/12/2016) præciserer kravene til den omhu og samvittig-

hedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling af opioidafhængige patienter med substitu-

tionsmedicin. Herunder omtaler vejledningen, hvorledes psykiatrisk komorbiditet bør håndte-

res.



Vejledningen præciserer at der altid bør henvises til speciallæge i psykiatri ved mistanke

om eller påvisning af:

Psykoser, affektive lidelser af sværere karakter

Alvorlige selvmordsforsøg

Alvorligere diagnostisk uafklarede psykiske tilstande, herunder hyperkinetisk

forstyrrelse/ADHD

Svært behandlelige og komplicerede tilstande i øvrigt

Vejledningen foreskriver at indikation for behandling med antipsykotika i mere end 2-

3 uger er en psykiatrisk speciallægeopgave, og speciallæger i psykiatri skal varetage

den fortsatte behandling eller vejlede dem, som forestår den videre behandling lokalt

I relation til valg af substitutionspræparat anfører vejledningen, at ved valg af præparat

er beslutningskompetencen lægens – med patientens accept. Det er, som i al anden

læge-patientbehandling, vigtigt, at patienten informeres og inddrages i beslutningen

om valg af substitutionspræparat. Patientens præference bør derfor tillægges værdi ved

valg af behandlingen. Men lægen skal i kraft i sin faglighed også lægge andre forhold

til grund for sine beslutninger, blandt andet viden om et præparats toxicitet, interaktion



med andre farmaka, patientens funktionsniveau og reaktion på behandlingen samt en

række andre forhold.



Vejledningen i talesætter specifikt den proarytmiske effekt af metadon

I lighed med Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer

over 18 år med psykotiske lidelser (VEJ nr. 9276 af 06/05/2014) påpeger vejledningen

at samtidig behandling med antipsykotika skal undgås grundet risiko for proarytmi.

Samme overvejelser skal foretages ved samtidig behandling med andre lægemidler,

der har proarytmisk effekt eller kan udløse hypokaliæmi. Desuden har kokain også

proarytmisk effekt. Patienter i substitutionsbehandling, der samtidig er i behandling

med antipsykotika, skal som udgangspunkt behandles med buprenophin

Vejledningen foreskriver endvidere i hvilke tilfælde, der bør optages EKG forud op-

start af metadon med henblik på at afklare patientens kardielle profil.



Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at de eksisterende vejledninger i væsentlig omfang

adresserer patientsikkerhedsmæssige forhold knyttet til anvendelsen af psykofarmaka – risiko

for hjertepåvirkning ved visse lægemidler samt polyfarmaci med psykofarmaka og smertestil-

lende, herunder lægemidler, der kan anvendes i behandling af misbrugsproblematikker. Det

skal pointeres, at de to omtalte vejledninger Vejledning om behandling med antipsykotiske

lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser (VEJ nr. 9276 af 06/05/2014) hen-

holdsvis Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (VEJ nr. 9899

af 11/11/2014) adresserer anvendelse af antidepressive henholdsvis antipsykotiske lægemidler

i relation til specifikke psykiske lidelser og omtaler udvalgte lægemiddelgrupper og udvalgte

lægemidler. Derudover adresserer vejledningen om antipsykotika lægemidler anvendt i mis-

brugsbehandling (buprenophin og metadon). Vejledningerne adresserer således ikke lægemid-

delbehandling i relation til personer med dobbeltdiagnoser endsige misbrugsproblematikker i

relation til psykiatriske lidelser. Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter

med substitutionsmedicin (VEJ nr 10375 af 28/12/2016) påpeger gennemgående og eksplicit

udfordringer koblet til anvendelse af substitionslægemidler med kendt proarytmisk effekt og

herunder samtidig anvendelse af antipsykotika.

Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at de omtalte vejledninger tydeligt påpeger de risici der

er forbundet med behandling med psykofarmaka samt sætter tydelige rammer for behandling

med mere end et præparat herunder at en sådan behandling bør forestås af speciallæger i psy-

kiatri.

Søren Troels Christensen

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 154

Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6 - 0

1057 København K

Vedrørende spørgsmål 154

Styrelsen for Patientsikkerhed forvalter flere værktøjer i tilsynet med medicine-

ringen af psykisk syge borgere. Styrelsen for Patientsikkerhed har desuden

igennem en årrække haft et øget fokus på psykiske syge borgere og sammen-

hængen imellem medicinering og dødsfald.

Øget fokus på pludselig død blandt psykiatriske patienter siden 2008

Embedslægerne og den daværende Sundhedsstyrelsen gjorde politiet, regio-

nerne og kommunerne opmærksom på pludselige uventede dødsfald blandt psy-

kiatriske patienter ved brev af den 8. juli 2008.

Formålet med brevet var at øge opmærksomheden på dødsfald blandt psykiatri-

ske patienter på sygehuse, bosteder og i eget hjem med henblik på at disse

dødsfald indberettes til politiet, efter Sundhedslovens §179.

Det var Embedslægernes og Sundhedsstyrelsens opfattelse, at en mere udbredt

anvendelse af indberetning af uventede dødsfald blandt psykiatriske patienter

ville kunne bidrage til et mere præcist billede af dødsårsagerne blandt psykisk

syge borgere.

Styrelsen for Patientsikkerhed har fokus på patientsikkerhedsrisici ved polyfar-

maci, bl.a. i WHO-projektet Medicin uden skade, som Styrelsen for Patientsik-

kerhed varetager den danske del af i samarbejde med Dansk Selskab for Pa-

tientsikkerhed. Medicin uden skade sigter efter at nedbringe antallet af forebyg-

gelige medicineringsfejl med 50 procent inden 2025 ved at identificere og ud-

brede eksisterende, effektfulde metoder. Her er ét af tre indsatsområder polyfar-

maci.

Styrelsen for Patientsikkerheds læringsindsatser prioriteres gennem de datakil-

der, styrelsen har til rådighed, fx data fra rapporteringsordningen for utilsigtede

hændelser, gennemførte tilsynsbesøg, og gennem rådgivning om indsatsområ-

der i fora som de strategiske følgegrupper for styrelsens risikobaserede tilsyn

og Fagligt Forum for Patientsikkerhed.

På det psykiatriske område afholdt styrelsen i oktober 2015 en temadag om

selvmord og selvmordsforsøg i psykiatrien med afsæt i de tendenser, som ses i

rapporterede utilsigtede hændelser samt klage- og erstatningssager. Der blev ef-

terfølgende udgivet en temarapport om emnet.

16. december 2019

Sagsnr. 31-1810-47/

Reference SMAJ

T +4572229281

Styrelsen for Patientsikkerhed

Islands Brygge 67

2300 København S

Tlf. +45 7228 6600

Email [email protected]

www.stps.dk

Styrelsen for Patientsikkerheds ordinationsovervågningsprogram

Via Styrelsen for Patientsikkerheds ordinationsovervågningsprogram overvåger

styrelsen løbende læger og tandlægers ordinationer af afhængighedsskabende

lægemidler og psykofarmaka, dvs. både antipsykotika og antidepressiva, foru-

den stærkt smertestillende lægemidler. Dette gøres for at sikre, at læger ordine-

rer disse lægemidler forsvarligt og i overensstemmelse med vejledningerne på

området.

Overvågningssystemet kan også bruges reaktivt i forbindelse med indberetnin-

ger på læger og tandlæger eller i forbindelse med oplysninger indhentet under

et retslægeligt ligsyn.

Styrelsens individtilsyn

Blandt andet på baggrund af de indsamlede data, kan styrelsen iværksætte sank-

tioner i form af ordinationsindskrænkning efter autorisationslovens § 36 eller

påbud efter autorisationslovens § 10.

Styrelsen kan træffe afgørelse efter ovenstående regler, hvis styrelsen vurderer,

at læger og tandlæger ordinerer antidepressive og antipsykotiske lægemidler på

uforsvarlig vis eller i uoverensstemmelse med vejledning om ordination af af-

hængighedsskabende lægemidler og vejledning om behandling med antipysko-

tiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser.

Heraf fremgår det blandt andet, at læger har pligt til at påse risici ved polyfar-

maci, og at antidepressive og antipsykotiske lægemidler ordineres på en for-

svarlig måde

Læger og øvrige autoriserede sundhedspersoner er ud over dette forpligtede til

at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres faglige virke i medfør af auto-

risationslovens § 17. Sundhedspersoners brug af polyfarmaci og eventuelle pa-

tientsikkerhedsmæssige komplikationer i forbindelse hermed vil således også

være omfattet af § 17.

Styrelsens organisatoriske tilsyn

Styrelsen fører endvidere tilsyn med behandlingssteder efter sundhedslovens §

213 for herigennem at påse, at de organisatoriske forhold i forbindelse med

brug af polyfarmaci sker patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt.

På baggrund af konkrete hændelser, som kan udgøre en fare for patientsikker-

heden via fx indberetninger, kan styrelsen også foretage reaktive tilsyn på be-

handlingssteder.

I forbindelse med indførelsen af det Risikobaserede Tilsyn gik Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed i 2017 sundhedsfaglige tilsyn i almen praksis. Ved disse tilsyn

var der blandt andet fokus på ordination af afhængighedsskabende medicin og

på behandling af psykisk syge. Styrelsen har vedhæftet målepunkterne fra det

risikobaserede tilsyn i 2017, se specifikt målepunkterne 8, 17 og 18 samt styrel-

sens erfaringsopsamlinger fra 2017 fra tilsyn med henholdsvis almen praksis og

bostederne.

Side 2

Styrelsens vurdering

Styrelsen for Patientsikkerhed er enig i vigtigheden af at forebygge dødsfald

blandt psykisk syge. Som angivet ovenfor, har styrelsen derfor igennem en år-

række på forskellig vis haft fokus på denne sårbare patientgruppe. Det er i øv-

rigt styrelsens holdning, at de forebyggende tiltag skal foretages løbende, mens

patienterne er i live.

Med venlig hilsen

Simon Mark Jacobsen

Fuldmægtig

Side 3

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 358

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 07-01-2020

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: SUMCBO

Sagsnr.: 1911048

Dok. nr.: 1063589

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. december 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 358 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 358:

”Mi istere oplyste på sa rådet i Su dheds-

og Ældreudvalget den 11. december

9, at

osteder vil få gav af i itiativet ”I Sikre Hæ der”. Mi istere edes re-

degøre for, hvorledes ministeren vil skabe tryghed om f.eks. medicinhåndtering på

la dets øvrige osteder?”

Svar:

Det er ledelsen på det enkelte bosted, der har ansvaret for, at den sundhedsfaglige

behandling og herunder også medicinhåndtering er organiseret patientsikkerheds-

mæssigt forsvarligt.

Projektet ”I sikre hæ der” sætter la dt a det fokus på at for edre edi i hå dte-

ring og styrke kvaliteten på bosteder. Personalet på bosteder gennemgik som led i

projektet uddannelsesforløb og fik redskaber til at systematisere arbejdsgange.

Jeg er bevidst om, at det ikke er alle landets kommuner, der har haft mulighed for at

tage del i ”I sikre hæ der”, e alle osteder og ko

u er ka –

som led i en syste-

matisering og forbedring af medicinhåndtering på bosteder

–

benytte sig af det læ-

ri gs ateriale til osteder, der er udviklet ge e ”I sikre hæ der”.

Læringsmateria-

let er frit tilgængeligt for alle bosteder og kommuner, der ønsker at benytte sig af

det.

Jeg er endvidere bekendt med, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed, FOA og KL i regi

af ”Fre færd” har taget i itiativ til yderligere at ud rede erfari ger e fra ”I sikre

hæ der”. Et i itiativ so jeg ku ka akke op o .

./.

Jeg kan desuden henvise til min samrådstale, jf. min besvarelse af 16. december 2019

på spørgsmål nr. 347 (Alm. del).

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Charlotte Beierholm Olsen

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 358

Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 347

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 16-12-2019

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPCBO

Sagsnr.: 1911025

Dok. nr.: 1058514

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. december 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 347 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 347:

”Ministeren

bedes oversende talepapir fra samrådet den 11. december 2019 om pati-

entsikkerhed på bosteder.”

Svar:

Jeg oversender hermed mit talepapir fra samrådet, idet jeg samtidig skal bemærke, at

det talte ord gælder.

./.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Charlotte Beierholm Olsen

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 347

Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPCBO

Koordineret med: NAERSOM, MEDINT, STPS og DAICY

Sagsnr.: 1910189

Dok. nr.: 1058558

Dato: 11-12-2019

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Åbent samråd i Sundheds- og Ældreudvalget, den 11. december 2019

Samrådsspørgsmål R om patientsikkerhed på bosteder

mv. (stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V))

Samrådsspørgsmål:

”Ministrene bedes, på baggrund af sagen fra Odense hvor

en 50-årig kvinde i maj 2019 døde på et bosted som følge af

en ikke tilstrækkelig medicininstruks fra Odense Kommune

oplyse, hvilke initiativer ministrene vil tage for at sikre

patienternes sikkerhed på bosteder, og hvordan man vil

sikre, at personalet på kommunale og private bosteder har

de nødvendige kvalifikationer for en sikker

medicinhåndtering?”

Jeg vil nu tage over fra social- og indenrigsministeren.

Der skal også herfra lyde en tak til samrådsspørgeren for det

stillede spørgsmål, som jo udspringer af den meget tragiske

sag fra Odense.

Det er helt afgørende for mig, at de borgere, som modtager

sundhedsfaglig behandling på bosteder - og også deres

pårørende - kan have tillid til behandlingen. Det gælder også,

når borgeren behandles med medicin.

For det selvfølgelig helt nødvendigt, at medicinen håndteres

korrekt og af kvalificerede medarbejdere [hvis ikke borgeren

selv kan varetage denne opgave].

[Ansvarsområder]

[Ledelsen på bostedet]

Det er ledelsen på bostedet, som har ansvaret for, at

medarbejderne har de relevante kvalifikationer til at kunne

yde den nødvendige socialfaglige indsats.

Det er også bostedets ledelse, der har ansvaret for, at den

sundhedsfaglige behandling på bostedet er organiseret

patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Det indebærer blandt andet, at ledelsen skal sørger for, at

bostedet har tilstrækkeligt personale og bemanding, og at

personalet har de nødvendige faglige kvalifikationer. Dette

gælder også i forbindelse med medicinhåndtering.

Hertil kommer, at ledelsen skal sikre en tydelig fordeling af

ansvar og opgaver. Bostedet skal altså organisere sig således,

at personalet kan udføre deres opgaver fagligt forsvarligt.

Det betyder også, at ledelsen skal sikre, at det personale, der

varetager medicinhåndteringen, er oplært i det, og at

arbejdsgange omkring medicinering af patienter er sikre og

forståelige.

Hvis et bosted ikke er i stand til at håndtere en given

sundhedsopgave - for eksempel medicinhåndtering - kan

patienten henvises til den kommunale hjemmesygepleje, som

herefter vil være forpligtet til at levere indsatserne inden for

hjemmesygeplejens rammer.

Det handler altså også om, at bostedet skal være sig sine

begrænsninger bevidst.

Side 2

[Kommunalbestyrelsen/ den kommunale hjemmesygepleje]

Hvis en borger på et bosted henvises til kommunal

hjemmesygepleje af en læge, er det kommunalbestyrelsens

ansvar, at der tilbydes vederlagsfri hjemmesygepleje. Det

gælder også personer, der har ophold på bosteder.

Hjemmesygeplejen kan for eksempel tilbyde hjælp til

håndtering af medicin, hvis lægen vurderer, at borgeren skal

have hjælp til at dosere medicin eller til at indtage den. Eller

hvis borgeren skal mindes om at tage sin medicin.

Når en borger er henvist til hjemmesygepleje, har

kommunalbestyrelsen ansvar for at føre tilsyn med, at

opgaven udføres korrekt og i overensstemmelse med

almindelig faglige standarder.

[Sundhedspersoners ansvar]

Patientens lægen har et særligt ansvar i forhold til

patienternes medicinering, da det er lægen, der kan ordinere

lægemidler.

Ligeledes har lægen ansvar for at vurdere, om en patient selv

kan håndtere sin medicin. Hvis lægen vurderer, at patienten

ikke kan håndtere medicinen, så skal lægen tage stilling til,

om der er behov for, at hjemmesygeplejen eller personalet på

bostedet hjælper til.

Side 3

Lægen har også mulighed for at bestemme, at en patient skal

have dosisdispenseret sin medicin. Det vil sige, at medicinen

pakkes i poser til den enkelte patient og hjælper dermed

patienten med at tage den rigtige medicin på det rigtige

tidspunkt.

Såfremt medicinhåndteringen forestås af den kommunale

hjemmesygeplejen eller af ansatte på bostedet, for eksempel

socialpædagoger, vil det pågældende personale i forhold til

medicinhåndteringen fungere som lægens medhjælp.

Medhjælpen har ansvaret for at udføre opgaven fagligt

forsvarligt og i overensstemmelse de givne instrukser.

Medhjælpen har også

pligt til at frasige sig opgaven,

hvis

vedkommende ikke finder sig i stand til at udføre opgaven

forsvarligt. Eller der er mistanke om fejl eller andre

misforståelser. Også her gælder det altså om at være bevidst

om egne begrænsninger.

***

Der er således en række regelsæt, der i samspil sætter

rammerne for fordelingen af ansvar på bosteder.

[Sundhedsfagligt tilsyn og læring]

Derudover har vi Styrelsen for Patientsikkerhed, der som én

af sine hovedopgaver fører tilsyn med blandt andet bosteder,

hvor der foregår sundhedsfaglig behandling. Styrelsen skal

gribe ind, hvor der kan være fare for patientsikkerheden.

Side 4

Beslutningen om, hvorvidt et konkret bosted skal have et

tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed afgøres blandt andet

på baggrund af risikoanalyser, klagesager og

bekymringshenvendelser fra patienter og pårørende.

I sit tilsyn med behandlingssteder – fx bosteder, der giver

medicin til beboerne –har styrelsen mulighed for at give

stedet et påbud om at rette op på forhold, der kan være til

fare for patientsikkerheden. Eller give et påbud om

midlertidigt at indstille virksomheden helt eller delvis.

Styrelsen for Patientsikkerhed har både i 2017, 2018 og 2019

ført tilsyn med bosteder som led i styrelsens risikobaserede

tilsyn med behandlingssteder. Styrelsen har på baggrund af

tilsynene i 2017 og 2018 udarbejdet erfaringsopsamlings-

rapporter. Rapporterne viser, at medicinhåndtering hører til

de største patientsikkerhedsmæssige risikoområder på

bosteder.

Derfor er der fortsat behov for at holde et stærkt fokus på

patientsikkerheden på bostederne – også i 2020.

Men tilsyn kan ikke stå alene. Derfor er det også helt

afgørende, at man lærer af de fejl, der begås. Et andet vigtigt

formål med Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn er derfor

også at understøtte læring.

Tallene fra tilsynsbesøgene i 2018 viser, at på langt de flere

af de bosteder, som styrelsen genbesøgte var der sket en

markant forbedring af patientsikkerheden fra første til andet

tilsynsbesøg.

Side 5

Men det er også vigtigt, at de bosteder, der ikke modtager et

tilsynsbesøg, bruger styrelsen som kilde til viden og læring

for at styrke patientsikkerheden.

I en spørgeskemaundersøgelse blandt bosteder, der ikke

havde fået tilsynsbesøg i 2018, svarede hele 78 pct.,

alligevel, at de i høj grad eller meget høj grad havde igangsat

eller planlagde at igangsætte initiativer til forbedring af

patientsikkerheden på baggrund af de målepunkter, som

Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet til brug for

tilsynsbesøgene.

***

Selvom der stadig er rum for forbedringer, ser Styrelsen for

Patientsikkerhed således en positiv udvikling på området. Og

styrelsen oplever en øget bevidsthed om kravene til den

sundhedsfaglige behandling, som personale på bostederne

varetager.

Men jeg skal ikke lægge skjul på, at det kræver en ihærdig

indsats at løfte den sundhedsfaglige behandling på ALLE

bosteder. Derfor vil Styrelsen for Patientsikkerhed også i

2020 fører tæt kontrol med bosteder, der udfører

sundhedsfaglig behandling.

[Specifikke indsatser ift. bosteder]

I den forbindelse vil jeg fremhæve en række af de øvrige

indsatser, der er iværksat for at højne patientsikkerheden på

bosteder.

Side 6

For eksempel udgav Styrelsen for Patientsikkerhed i

november 2019 en revideret guide [pjece] om korrekt

håndtering af medicin. Den er et værktøj for bl.a. personale

og ledelse på bosteder, hvor der håndteres medicin.

Derudover har styrelsen i 2018-19 afholdt fire temadage for

ledere og personale om patientsikkerhed på bosteder. På

disse temadage drøftede man blandt andet vidensdeling fra

bosteder, der har arbejdet systematisk med patientsikkerhed

med henblik på at formidle

best practice.

[Projektet ”I sikre hænder”]

Et andet initiativ er projektet ”I sikre hænder”, hvor man

blandt andet har fokus på at nedbringe antallet af fejl ved

medicinhåndtering på bosteder. Der er som led i projektet

skabt rigtig gode erfaringer med at forbedre

medicinhåndteringen, som bosteder og kommuner kan lære

af.

[Kampagnen ”STOP TÆNK TJEK”]

Derudover har Styrelsen for Patientsikkerhed i samarbejde

med medicin.dk lanceret kampagnen ”STOP TÆNK TJEK”,

der har fokus på 7 lægemiddelgrupper, som udgør en risiko

for patientsikkerheden, hvis de håndteres forkert.

Hovedelementet i kampagnen er fire korte film, der bliver

fortalt fra social- og sundhedsassistenter og sygeplejerskers

perspektiv i et meget enkelt og lettilgængeligt sprog. De

første fire film blev lanceret 17. september 2019. De sidste

tre lanceres i marts 2020.

Side 7

[Det

Fælles Medicinkort]

For at personalet på bosteder kan håndtere patienternes

medicin bedst muligt er det helt centralt, at arbejdsgangene

understøttes bedst muligt ved hjælp af teknologi.

Derfor er det også vigtigt, at rigtigt mange kommuner [71 ud

af 98] her med udgangen af 2019 har fået adgang til det

fælles medicinkort. Så de kommunale bosteder kan se

borgeres aktuelle medicinering.

[Afslutning]

Der er således allerede iværksat en række værdifulde

initiativer for at øge fokus på patientsikkerheden på bosteder

og udbrede læring.

Som jeg var inde på, er der fortsat rum for forbedringer, og

derfor skal bostederne og deres ledelser fortsat have fokus på

at nedbringe de fejl, som tilsynet i mange tilfælde har

konstateret.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil derfor blive ved med at

holde et skarpt fokus på bostederne. Det samme vil jeg.

Og som sundheds- og ældreminister ser jeg også frem til det

kommende arbejder med at afdække de nærmere

kompetencer i botilbuddene, som social- og

indenrigsministeren sætter i gang i det nye år.

Tak for ordet.

Side 8