SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1009: Spm., om ministerens vurdering af Sano Behandlingscentrene i forhold til andre tilbud i sundhedsvæsen og kommuner, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 07-06-2021

Enhed: NAERSOM

Sagsbeh.: DEPCHLY

Sagsnr.: 2105999

Dok. nr.: 1758188

Folketingets Sundhedsudvalg har den 22. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

1009 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Martin Geertsen (V).

Spørgsmål nr. 1009:

”Hvad

er ministerens vurdering af Sano Behandlingscentrene i forhold til andre tilbud

i sundhedsvæsen og kommuner?”

Svar:

Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen.

./.

Styrelsens bidrag er udarbejdet på baggrund af materialet udarbejdet af Gigtforenin-

gen, som beskrevet i mit svar på SUU alm. del

–

spm. 1008. Til besvarelse af nærvæ-

rende spørgsmål oplyser Sundhedsstyrelsen følgende:

”Om

Sano

Sano er foreningsejede specialsygehuse og omfattet af sundhedslovens § 79 stk. 2.

Behandling inden for fritvalgsrammen på specialsygehuse kan ske efter lægehenvis-

ning fra almen praksis, speciallægepraksis eller sygehus. Sano er ejet og drevet af

Gigtforeningen med finansiering via finansloven og er beliggende i Skælskør, Middel-

fart og Aarhus.

Sygehusene tilbyder rehabiliteringstilbud som Gigtforeningen beskriver svarer til re-

habilitering på specialiseret niveau jf. Vejledning om genoptræning og vedligeholdel-

sestræning i kommuner og regioner (2018). Målgruppen for rehabiliteringstilbuddene

på Sano er mennesker med lidelser i led, ryg og muskler evt. med en afklaret rheuma-

tologisk diagnose og/eller med omfattende smerte- og aktivitetsproblematikker eller

påvirket arbejdsevne.

Sanos indplacering i sundhedsvæsenet

Sundhedsstyrelsen vurderer, at målgruppen for Sanos tilbud er en uhomogen gruppe

der generelt bliver påvirket af deres lidelser på flere områder. Tilbud og forløb for

målgruppen kan være meget varierende, men der er relevante indsatser i både kom-

muner, praksissektor og på sygehus. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at kombinere

flere tilbud, men der kan også være tale om enkeltstående tilbud afhængigt af den

enkeltes behov. Det er dog nødvendigt, at man for denne patientgruppe, på lige fod

med andre mennesker med kroniske sygdomme og komplekse behov, sikrer at der

samarbejdes på tværs af sektorgrænser for at sikre en sammenhængende indsats. De

sundhedsfaglige indsatser, herunder udredning, behandling og rehabilitering vareta-

ges således af forskellige aktører i sundhedsvæsenet og som et supplement hertil

tilbyder Sano specialiseret rehabilitering til målgruppen, der omfatter en sygdoms-

specifik, multidisciplinær og intensiv rehabilitering på specialistniveau udført i statio-

nært regi (døgnindlæggelse), hvilket ikke tilbydes andre steder i sundhedsvæsenet.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1009: Spm., om ministerens vurdering af Sano Behandlingscentrene i forhold til andre tilbud i sundhedsvæsen og kommuner, til sundhedsministeren

Sundhedsstyrelsen vil som tidligere nævnt gøre opmærksom på, at der os bekendt

ikke eksisterer eksterne evalueringer eller lignende undersøgelser af Sanos rehabilite-

ringstilbud og heller ikke undersøgelser der sammenholder/sammenligner Sanos til-

bud med tilbud i det øvrige sundhedsvæsen, herunder tilbud i kommunerne på træ-

nings- og rehabiliteringsområdet. Sundhedsstyrelsen er på den anden side heller ikke

bekendt med at lignende tilbud eksisterer i det offentlige sundhedsvæsen. Styrelsen

har derfor ikke mulighed for at vurdere Sanos tilbud i forhold til andre tilbud i sund-

hedsvæsenet, herunder kommunerne.

Sanos samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen

Sundhedsstyrelsens overordnede holdning til de rehabiliteringstilbud, der foregår in-

denfor fritvalgsrammen på private specialsygehuse (§79 stk.2) som eksempelvis Sano

er, at de skal indgå på relevant vis som en del af det samlede patientforløb og derfor i

sammenhæng med det etablerede sundhedsvæsen. Det vil sige, at der ved afslutning

af rehabiliteringsforløb, skal være fokus på fastholdelse af patientens opnåede resul-

tater og derfor på overgangen til andre tilbud.

Sundhedsstyrelsen har set nærmere på hvordan samarbejdet mellem Sano og det øv-

rige sundhedsvæsen, herunder kommunerne, fungerer ift.:

Sanos aktiviteter i forhold til at understøtte hele patientforløbet

Sanos rolle som specialiseret sygehus ift. at bidrage med videnoverførsel og

på anden måde styrke kvaliteten af patientens samlede forløb.

Sanos aktiviteter i forhold til samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen

Det anføres bl.a. i Gigtforeningens bidrag, at der efter endt rehabiliteringsforløb ud-

arbejdes en status, som afrapporteres via epikrisen til egen læge og evt. ekstern hen-

viser. Indeholdt i dette er der også i samspil med patienten udarbejdet en plan for fo-

rebyggelse og fastholdelse af de opnåede resultater i fremtiden. Endvidere, at der,

baseret på en tværfaglig vurdering, suppleres en genoptræningsplan til kommunal

genoptræning (§140) og at der også i nogle tilfælde rådgives omkring mulig ret til ve-

derlagsfri fysioterapi i primærsektoren. Ved behov understøttes brobygningen ligele-

des ved telefonisk kontakt til rette instans ift. at sikre, at sektorovergangen går hen-

sigtsmæssigt, typisk til primærsektoren. Endelig understøttes træningen i hjemmet

med Sanos app løsning, hvor patienten kan tilgå sit individuelle træningsprogram ef-

ter udskrivelsen. Patienten opfordres ligeledes til at anvende app-løsningen til at vi-

dereformidle deres træningsprogram til f.eks. egen fysioterapeut, men der synes ikke

i den forbindelse, at være nogen direkte kontakt mellem Sanos behandlerteam og de

eksterne terapeuter. Der foreligger i det tilsendte bidrag ikke nogen aktivitetstal, der

kan belyse dette nærmere.

Udarbejdelse af genoptræningsplaner

Det fremgår af Gigtforeningens fremsendte opgørelse at der fra 2. kvartal 2020 til og

med 1. kvartal 2021, er udarbejdet 82 genoptræningsplaner på Sano, svarende til at

10,3 % af patinterne er udskrevet med en genoptræningsplan. Sundhedsstyrelsen

vurderer dette til at være et relativt lille antal. Gigtforeningen oplyser at grunden til,

at det er en relativt lille andel af patienterne der modtager en genoptræningsplan, er

at en stor del af de patienter som kommer på Sano, modtager vederlagsfri fysiote-

rapi. Sundhedsstyrelsen vil her gøre opmærksom på, at genoptræningsplanen funge-

rer som en henvisning til indsatser i kommunen og tilvejebringer relevant information

Side 2

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1009: Spm., om ministerens vurdering af Sano Behandlingscentrene i forhold til andre tilbud i sundhedsvæsen og kommuner, til sundhedsministeren

til de fagpersoner, der skal yde indsatserne og til almen praksis. Således kan genop-

træningsplanen være en forudsætning for, at kommunen iværksætter relevante ind-

satser, og har mulighed for at koordinere genoptræningsindsatserne med eventuelle

øvrige kommunale indsatser på social-, undervisnings- og beskæftigelsesområderne.

Der henvises i den sammenhæng til bekendtgørelse BEK nr 918 af 22/06/2018 om

genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud.

Sanos rolle som specialiseret sygehus

Sundhedsstyrelsen finder det vigtigt, at der er fokus på, hvorledes specialsygehuse-

nes specialistviden kommer i spil i det primære væsen, således at man på den måde

er med til at løfte kvaliteten i det samlede forløb også udenfor Sanos regi fx ved øget

fokus på rådgivning, tilbud om kompetenceudvikling, udgående funktioner eller lig-

nende tilbud. Dette ville være til gavn for patienten/borgeren såvel som for involve-

rede medarbejdere i primærsektoren, der derved får mulighed for et kompetence-

løft.

Selvom Sundhedsstyrelsen finder det positivt, at Gigtforeningen beskriver, at Sano

har et udbredt fokus på brobygning i det tværfaglige, tværsektorielle og interdiscipli-

nære samarbejde er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at Sano ville styrke det sam-

lede patientforløb for denne målgruppe ved i højere grad at have fokus på det tvær-

sektorielle samarbejde.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Charlotte Lyngholm

Side 3