Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 26-04-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPNKTH
Sagsnr.: 2106105
Dok. nr.: 1705418
Folketingets Sundhedsudvalg har den 19. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1003 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 1003:
”Ministeren
bedes opgøre, hvor mange operationer man ville kunne finansiere for
hhv. 100, 150, 200, 250, 300, 350, 400, 450 og 500 mio. kr. Ministeren bedes skema-
tisk opgøre de 10 hyppigst foretagne operationer på de danske sygehuse samt antal-
let af operationer, som beløbene ville kunne finansiere, for hver type af operatio-
nerne.”
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for min besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag
fra Sundhedsdatastyrelsen, som jeg kan henholde mig til. Sundhedsdatastyrelsen op-
lyser:
”Sundhedsdatastyrelsen
(SDS) har som bidrag til besvarelsen taget udgangspunkt i 35
operationer, som hyppigt udføres på de danske sygehuse. Ventetiden til disse opera-
tioner er igennem en årrække løbende blevet opgjort (se
www.esundhed.dk/Em-
ner/Patienter-og-sygehuse/Erfarede-ventetider-til-operation)
1
, hvorfor der eksisterer
en faglig afgrænsning af de operationskoder (procedurekoder), der definerer de 35
operationer på baggrund af Landspatientregisteret (LPR). LPR er det nationale sund-
hedsregister, hvortil al sygehusaktivitet indberettes. Hver type af operation (opera-
tionsgruppe) er således afgrænset ved et antal operationskoder,
jf. bilag 1.
Aktiviteten for hver operationsgruppe findes målt ved antal DRG-sygehusforløb og de
ti operationsgrupper med den største aktivitet udvælges,
jf. tabel 1.
For hver af de ti operationsgrupper findes den hyppigst forekommende DRG-gruppe,
hvor operationerne indgår. Denne hyppigst forekommende DRG-gruppe kan repræ-
sentere en større eller mindre del af samtlige operationer i operationsgruppen, men
udvælges i alle tilfælde som repræsentant for de mere almindelige behandlinger in-
den for operationsgruppen.
./.
1
Ud over de 35 operationer opgøres ligeledes ventetider for syv typer af kikkertundersøgelser. Disse er
ikke medtaget i indeværende opgørelser.