Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2374823_0001.png
Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 968
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 22-03-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2105346
Dok. nr.: 1647290
Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
968 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mai Mercado (KF).
Spørgsmål nr. 968:
”Kan
ministeren oplyse, om en online-distributør af nichetobak, der ikke er rettet
imod unge, som www.piber.dk juridisk er ligestillet med fysiske butikker og derfor
gerne må vise pibetilbehør i deres webshop og skrive tobaksbeskrivelsen på hver pi-
betobak, så kunden kan vælge den rigtige tobak?”
Svar:
For så vidt angår dit spørgsmål om visning af pibetilbehør i en webshop henviser jeg
til mit svar på SUU alm. del spørgsmål 822.
I forhold til hvilke oplysninger, der kan gives om tobaksvarerne, fremgår det af § 4
stk. 3 i bekendtgørelse om forbud mod synlig anbringelse og fremvisning m.v. af to-
baksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter. Heraf følger,
at ”salgs-
steder omfattet af stk. 1 kan give en køber neutrale oplysninger om, hvilke tobaksva-
rer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, der sælges på salgsstedet, og
varernes pris. Herudover kan gives oplysninger, der fremgår af varernes emballage
samt tekniske oplysninger, der gør kunden i stand til at vurdere, hvilke andre produk-
ter varen er kompatibel med”.
Såfremt der med tobaksbeskrivelse menes de oplysninger, som fremgår af varernes
emballage eller tekniske oplysninger, der gør kunden i stand til at vurdere, hvilke an-
dre produkter varen er kompatibel med, kan der således oplyses herom på hjemmesi-
den. Det bemærkes, at ordet kompatibel skal forstås snævert og således er udtryk
for, hvorvidt produktet rent teknisk kan anvendes sammen med andre produkter.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Friborg Madsen