Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2374839_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 16-04-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2105750
Dok. nr.: 1662946
Folketingets Sundhedsudvalg har den 18. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1000 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1000:
”Hvordan
mener ministeren, at finanslovsmidlerne målrettet psykiatrien bruges
bedst: gældsafvikling, som vi har set det i Region Hovedstaden, eller ansættelse af
personale?”
Svar:
De 600 mio. kr., der årligt blev afsat med Aftale om Finansloven 2020 til psykiatrien,
er givet med ét klart formål
at sikre flere senge og flere hænder i den regionale
psykiatri.
Regeringen har indgået en aftale om udmøntningen af midlerne med Danske Regio-
ner og heri er der enighed om, at midlerne i overvejende grad skal anvendes til at
styrke kapaciteten i psykiatrien i form af mere personale.
Flere hænder vil kunne bidrage til flere og bedre terapeutiske tiltag og aktiviteter,
hvilket bl.a. kan medvirke til at nedbringe brugen af tvang og styrke behandlingskvali-
teten. I lyset af udfordringerne med rekruttering af personale inden for psykiatrien,
kan regionerne bl.a. anvende midlerne til at kompetenceudvikle personale og iværk-
sætte rekrutteringsindsatser for at tiltrække personale bredt fra en række relevante
faggrupper. Det kan være plejepersonale, sygeplejersker, psykologer herunder speci-
alpsykologer, psykiatere, socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter mv.
Der henvises i spørgsmålet til forbruget af psykiatrimidler i Region Hovedstaden. Som
også oplyst i mine foreløbige svar på SUU alm. del
spm. 961 og 996-998 har jeg bedt
Danske Regioner om en redegørelse for regionens brug af psykiatrimidlerne sidste år,
nu og fremover. Jeg vender tilbage med svar på disse spørgsmål, og hvad det giver
mig anledning til, når jeg har modtaget udtalelsen fra Danske Regioner.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mie Saabye