Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 11483
Doknr.
346707
Dato
09-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 18. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 98 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 98:
”Hvordan
vil ministeren tilsikre, at kommunerne lever op til deres vejledningsforplig-
telse, jf. servicelovens § 11, stk. 7, og i den sammenhæng blive mere opsøgende overfor
børn og unge med et handicap og deres nære pårørende?”
Svar:
Som nævnt i mit samtidige svar på SOU alm. del spm. 97 forstår jeg Facebook-opslaget
sådan, at utilfredsheden med manglende rådgivning primært omhandler den særlige
familievejlederordning efter servicelovens § 11, stk. 8, som min besvarelse af spørgs-
målet derfor også tager afsæt i.
Jeg er ikke fra anden side bekendt med, at der skulle være generelle problemer med
kommunernes overholdelse af den klare forpligtelse, de har til at tilbyde familievejled-
ning. Men Facebook-opslaget og kommentarerne til opslaget tyder jo desværre på, at
kommunerne ikke altid lever op til deres forpligtelse, så forældrene får tilbudt den
familievejledning, de har krav på inden for tre måneder efter kommunen er blevet
opmærksom på barnets funktionsnedsættelse.
Jeg vil derfor bede ministeriet om at tage Facebook-opslaget og de problemer, der
rejses heri vedrørende familievejlederordningen op med KL.
Med venlig hilsen
Astrid Krag