Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 11483
Doknr.
346707
Dato
09-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 18. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 97 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 97:
”Hvad
er ministerens kommentar til, at der angiveligt er mange kommuner, der ikke
lever op til deres forpligtelse om at tilbyde gratis rådgivning, jf. servicelovens § 11, stk.
7, over for borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier?
Der henvises i den forbindelse særligt til debatten hos kampagnen #enmmillionstem-
mer på Facebook om emnet i forlængelse af Folketingets høring om retssikkerhed for
borgere med handicap afholdt onsdag den 11. november 2020.
https://www.facebook.com/groups/bakopomdepaarorende/permalink/26862076916
45354/”
Svar:
Som jeg læser historierne i Facebook-opslaget, handler de først og fremmest om fami-
lier, som ikke har fået tilbud om familievejledning efter servicelovens § 11, stk. 8.
Denne ordning er et målrettet tilbud til familier til børn med handicap, fordi netop
disse familier har et særligt behov for råd og vejledning i forhold til de spørgsmål, der
rejser sig, når ens barn får konstateret en betydelig og varig funktionsnedsættelse.
Familievejlederordningen, som ligger ud over kommunernes generelle forpligtelser til
at vejlede og rådgive borgerne, skal således sikre, at familierne får et tilbud om rådgiv-
ning og vejledning, som skal styrke familiens og barnets videre udvikling og trivsel set
i lyset af familiens ændrede livssituation som følge af barnets funktionsnedsættelse.
Familievejledningen skal kunne håndtere nogle af familiens indledende spørgsmål, og
skal fungere som en form for »brobygning« mellem familien og det offentlige i den
indledende fase, efter at barnets funktionsnedsættelse er konstateret. Derimod er ord-
ningen ikke et stående tilbud til familien i et længere forløb, lige som familievejlederen
ikke har kompetence til at træffe afgørelse om hjælpen til familien.
Bestemmelsen pålægger dermed kommunerne en klar forpligtelse til at tilbyde fami-
lievejledning til forældre til børn med handicap, inden for 3 måneder efter kommunen
har fået kendskab til barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Lovgivningen er
altså klar, og jeg har selvfølelig en forventning om, at kommunerne lever op til deres
forpligtelser.
Med venlig hilsen
Astrid Krag