Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2304418_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 11398
Doknr.
339156
Dato
20-11-2020
Medlem af Folketinget Marie Bjerre (V) har d. 16. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. S 365 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 365:
”Mener ministeren, at det er vigtigt, at regeringen arbejder for, at de planlagte
adoptioner fra udlandet, som er blevet sat på stand-by på grund af covid-19-
epidemien, bliver gennemført?”
Svar:
COVID-19 har haft en række konsekvenser for international adoption.
Konsekvenserne for de berørte familier afhænger bl.a. af de ændringer i
myndighedssagsbehandlingen og de indrejserestriktioner, som er indført i de enkelte
afgiverlande som led i deres håndtering af COVID-19. Der er tale om restriktioner,
som Danmark ikke har indflydelse på.
Ankestyrelsen har en tæt dialog med DIA om udviklingen i de enkelte lande og DIA’s
løbende arbejde for at skabe de bedst mulige rammer for, at adoptionerne kan
gennemføres. Ankestyrelsen holder sig også orienteret om andre modtagerlandes
praksis med henblik på at viderebringe mulige løsninger på de konkrete
begrænsninger i de enkelte lande til DIA. Fra dansk side er vi dog nødt til at respektere
andre landes beslutninger i forhold til håndtering af COVID-19, og det er yderst
begrænset, hvad den danske regeringen kan gøre i den forbindelse.
Jeg har bedt Ankestyrelsen oplyse den seneste status for behandlingen af
adoptionssager i udlandet og eftersender denne status, når jeg modtager den.
Med venlig hilsen
Astrid Krag