Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2468655_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6930
Doknr.
476119
Dato
28-10-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 4. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 915 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 915:
”Vil
ministeren ligeledes kommentere Mødrehjælpens forslag i SOU alm. del
–
bilag 385 om, at der skal laves en undtagelse fra samtykkekravet, så det kun er
nødvendigt, at én af forældremyndighedsindehaverne samt en
sundhedsperson skal samtykke til, at et barn kan modtage et
voldsbehandlingstilbud? Og finder ministeren, at børn i 10-12 års alderen, der
oplever vold i hjemmet, selv skal kunne samtykke til behandling?”
Svar:
Med aftalen om Børnene Først af 11. maj 2021 er det besluttet, at børn og
unge fra 12 år og opefter, der oplever misbrug hos forældrene i hjemmet, skal
have ret til at modtage psykologbehandling, uden at dette kræver forældrenes
forudgående samtykke eller inddragelse af kommunen.
Jeg forstår Mødrehjælpens forslag, jf. SOU alm. del bilag 385, sådan, at
organisationen ønsker, at ovennævnte undtagelse til samtykkereglerne udvides
til også at gælde børn, der oplever vold i hjemmet, og at aldersgrænsen
desuden følger barnets initiativret efter forældreansvarslovens § 35, det vil sige
10 år i stedet for 12 år. Videre foreslår Mødrehjælpen, at børn under 10 eller 12
år kan modtage behandling, hvis én forældremyndighedsindehaver samt en
sundhedsperson samtykker dertil.
Regeringen er meget optaget af at sikre, at udsatte børn og familier får den
rette hjælp. Med aftalen om Børnene Først sætter vi ekstra ind i forhold til børn,
der vokser op i familier med et alkohol- eller stofmisbrug. Civilsamfundet har
specifikt peget på et udækket behov for denne målgruppe af sårbare og
udsatte børn og unge. Rettigheden til denne målgruppe er et vigtigt første
skridt til at høste erfaringer med den nye lovhjemmel i barnets lov, inden det
overvejes, om andre målgrupper skal inkluderes. Det kunne f.eks. være børn
fra voldsramte familier.
Den faglige bekymring og årsagen til, at der alene som et første skridt er givet
adgang til børn og unge, der oplever misbrug i hjemmet, er, at der er tale om
meget sårbare børn og unge. Når behandlingen sker uden samtykke fra
voksne omkring barnet og uden om kommunerne, mister kommunen en del af
den faglige kontrol med behandlingen og med barnets progression. Det er
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 915: Spm. om, at der skal laves en undtagelse fra samtykkekravet, så det kun er nødvendigt, at én af forældremyndighedsindehaverne samt en sundhedsperson skal samtykke til, at et barn kan modtage et voldsbehandlingstilbud, til social- og ældreministeren
2468655_0002.png
derfor væsentligt, at der er sikkerhed for kvaliteten i behandlingsforløbet. Det vil
både gælde i forhold til indsatsen for børn, der vokser op med misbrug, og børn
der oplever vold i hjemmet. Af samme årsag er det i aftalen om Børnene Først
forudsat, at behandlingstilbuddene kun må gøre brug af autoriserede
psykologer. Det er tillige en faglig bekymring, at flere enkeltvise rettigheder gør
det vanskeligere for kommunerne at tilrettelægge helhedsorienterede indsatser
ud fra barnet eller den unges individuelle behov for støtte eller behandling.
Det er vigtigt for mig at understrege, at kommunerne efter gældende ret altid
har mulighed for at iværksætte behandling af barnets eller den unges
problemer efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3. Afgørelse om behandling kan
træffes uden forældremyndighedsindehavers samtykke i henhold til
servicelovens § 56. Det gælder for børn og unge uanset deres alder eller
årsagen til deres behov for behandling.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2