SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 914: Spm. om, hvad det vil koste at etablere en lovsikret ret for børn og voksne til ambulant behandling for vold, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2021 - 6930

Doknr.

487128

Dato

14-01-2022

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 4. oktober 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 914 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besva-

res endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 914:

”Vil ministeren komme med et bud på, hvad det vil koste at etablere en lovsik-

ret ret for børn og voksne til ambulant behandling for vold, som den Mødrehjæl-

pen har beskrevet i deres henvendelse af 9. september 2021 til Social- og Æl-

dreudvalget, jf. SOU alm. del – bilag 385, og som ligeledes blev drøftet i et fo-

retræde den 30. september 2021 i Social- og Ældreudvalget, hvor Mødrehjæl-

pen deltog sammen med Dialog mod Vold?”

Svar:

I henvendelsen fra Mødrehjælpen opfordres der til, at der etableres en lovsikret

ret til ambulant behandling for børn og voksne, der oplever vold i deres nære

relationer. Tilbuddet skal være et alternativ til et ophold på et krisecenter.

Det skal understreges, at kommunerne allerede i dag skal træffe beslutning om

foranstaltninger til børn og unge, når barnet eller den unge har behov for særlig

støtte, uanset hvad årsagen til støttebehovet er. Foranstaltninger kan for ek-

sempel være behandling af barnet eller den unges problemer, herunder ambu-

lant psykologbehandling. Kommunerne kan vælge at benytte egne interne leve-

randører eller eksterne leverandører, herunder civilsamfundsorganisationer

som udførende led. Afgørelse om behandling kan træffes, uanset om forældre-

myndighedsindehaveren samtykker.

Dertil kommer, at en kommune har pligt til at benytte et af de danske børne-

huse som led i den børnefaglige undersøgelse, hvis der er viden eller mistanke

om, at et barn har været udsat for overgreb, og når politi eller sundhedsvæsen

er involveret i sagen. I børnehusene samles relevante myndigheder for at sikre

en koordineret og tværfaglig indsats af høj kvalitet i sager om seksuelle eller

voldelige overgreb.

Ambulant behandling og forudsætninger ved beregning

I svaret lægges til grund, at målgruppen er voksne, som udsættes for vold i

nære relationer, samt deres børn. Det er vanskeligt at estimere, hvad de sam-

lede omkostninger forbundet med ambulant behandling vil være, da det vil af-

hænge af forslagets konkrete udformning og indhold.

Det lægges til grund for denne besvarelse, at rettigheden følger et selvmøder-

princip, hvor voksne, der oplever vold i nære relationer, samt deres børn selv

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 914: Spm. om, hvad det vil koste at etablere en lovsikret ret for børn og voksne til ambulant behandling for vold, til social- og ældreministeren

kan henvende sig og bede om hjælp. Selvmøderprincippet medfører dog, at

det bliver vanskeligt for kommunerne at styre indsatsen, hvorfor der er risiko for

højere udgifter. Beregningen omfatter ikke et estimat af eventuelle udgifter til

godkendelse af tilbud, visitation eller, at der vil være klageadgang. Såfremt

disse elementer skal være en del af modellen, vil der derfor skulle afsættes

yderligere midler hertil. Endelig er det vanskeligt at estimere omfanget af den

potentielle målgruppe, samt hvor mange der vil benytte sig af tilbuddet. Der

knytter sig derfor meget stor usikkerhed til besvarelsen af spørgsmålet.

Det antages beregningsteknisk, at enhedsudgifter til den ambulante behandling

vil svare til det psykologbehandlingsforløb, som tilbydes kvinder og ledsagende

børn, der tager ophold på et kvindekrisecenter efter servicelovens § 109, stk. 8

og 9, dvs. 10 timers psykologbehandling for kvinder og 4-10 timers psykologbe-

handling for ledsagende børn, hvor behandlingen vil forestås af en autoriseret

psykolog. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved en times psykologbe-

handling forstås konsultationer, der varer 45-60 minutter, og at honoraret herfor

inkluderer de opgaver, som er relateret til den konkrete konsultation, herunder

forberedelse, afregning, tidsbestilling, føre optegnelse mv.

Beregningen baserer sig alene på direkte udgifter til et psykologbehandlingsfor-

løb efter en vægtet timeløn for hhv. kommunalt ansatte psykologer og privat-

praktiserende psykologer. Der tages ikke højde for eventuelle udgifter forbun-

det med tolkebistand, transport for tolkebistand og omkostninger forbundet

med tilsyn af ordningen. Der er i beregningen heller ikke medtaget udgifter for

administration eller sagsbehandling.

Derudover tages der i beregningerne udgangspunkt i, at ikke alle i målgruppen

vil benytte alle ti timers behandling, ligesom nogle vil fravælge ordningen. Til

beregningerne bruges derfor en benyttelsesgrad på ca. 80 pct., som baserer

sig på resultat fra en tidligere evaluering af psykologbehandlingstilbud på krise-

centre

. Det skal desuden bemærkes, at en del af målgruppen allerede modta-

ger hjælp fra kommunerne og civilsamfundet.

Data og opgørelsesmetode

Til at estimere, hvor mange der vil benytte tilbuddet om ambulant voldsbehand-

ling, anvendes kvindekrisecenterstatistikken, som varetages af Danmarks Stati-

stik og omfatter alle kvinder og ledsagende børn med ophold på et kvindekrise-

center (§ 109) i løbet af et år. Derudover anvendes LOKK - Landsorganisation

af Kvindekrisecentres årsstatistik 2019, som bl.a. omfatter henvendelser fra

kvinder til kvindekrisecentre.

De to datakilder kan give viden om, hvor mange voldsramte kvinder der i dag

rækker ud efter hjælp ved enten at tage ophold på et kvindekrisecenter eller

rette henvendelse om at få ophold eller rådgivning. Tallene kan således anven-

des som estimat for, hvor mange i målgruppen af voldsudsatte kvinder der kan

forventes at ville tage imod et tilbud om ambulant behandling. Det forventes, at

der vil være nogle i gruppen, som ønsker udelukkende at tage ophold på kvin-

dekrisecenter og ikke gøre brug af et tilbud om ambulant behandling. Omvendt

kan der ligeledes være voldsramte kvinder, som ikke modtager eller søger om

hjælp på landets kvindekrisecentre i dag, og som dermed ikke indgår i de to

datakilder, som ville tage imod tilbuddet om ambulant behandling. Det kan an-

ses som sandsynligt, at målgruppen for ambulant behandling vil være større

end målgruppen for ophold på et krisecenter, da ambulant behandling kan op-

fattes som et mindre indgribende tiltag. Derudover er der kvinder, som i dag

Socialstyrelsen 2015: ”Psykologsamtaler til kvinder på krisecenter. Evaluering af indsatsen”

modtager ambulant behandling og rådgivning hos tilbud forankret i civilsamfun-

det som Mødrehjælpen, Dialog Mod Vold mv. Disse er ikke omfattet i de to da-

takilder.

Det er på baggrund af kvindekrisecenterstatistikken muligt at opgøre antallet af

børn, som ledsager deres mor på et kvindekrisecenter. Der indgår dog ikke op-

lysninger i LOKKs årsstatistik om, hvorvidt kvinderne har børn. Antallet af børn

af kvinder, som har henvendt sig til kvindekrisecentrene, er derfor skønnet ud

fra forholdet mellem antallet af kvinder og ledsagende børn i kvindekrisecenter-

statistikken.

Det er ikke muligt med data at opgøre omfanget af mænd, som tager ophold på

og henvender sig til et krisecenter. Til at estimere omfanget af mænd og med-

følgende børn anvendes forholdet mellem antallet af mænd og kvinder, der er

skønnet at blive udsat for fysisk partnervold årligt (hhv. 19.000 og 38.000

mænd og kvinder

Derudover viser LOKKs årsstatistik udelukkende antallet af henvendelser og

ikke antallet af kvinder, der har henvendt sig. Der kan således være kvinder,

som har henvendt sig flere gange og dermed vil indgå flere gange i opgørel-

sen. Ligeledes kan der være kvinder, som både har henvendt sig til og taget

ophold på et kvindekrisecenter, og som dermed også vil indgå flere gange i op-

gørelsen.

Det forudsættes desuden i opgørelsen, at mænd henvender sig til krisecen-

trene i samme grad som kvinder, og at de har lige så mange ledsagende børn

med sig. Der findes dog tal fra 2014, som peger på, at mænd, som tager op-

hold på mandekrisecentre, har færre børn med.

Omkostninger forbundet med en lovsikret ret til ambulant behandling

Da der er stor usikkerhed forbundet med, hvor mange voksne og børn der kan

forventes at benytte sig af tilbuddet om ambulant behandling, beregnes om-

kostningerne for tre mulige målgrupper: 1) antallet af personer på krisecentre,

2) antallet af personer, der henvender sig til krisecentre, og 3) både antallet af

personer, der tager ophold på og henvender sig til krisecentre.

Med afsæt i ovenstående kan det skønnes, at mellem ca. 4.600 og 21.100

voksne og børn vil tage imod tilbuddet om ambulant behandling. Det vurderes

dermed, at en lovsikret ret til ambulant behandling for voldsudsatte børn og

voksne vil koste fra ca. 30 mio. kr. op mod 135-140 mio. kr. om året,

jf. tabel 1.

Syddansk Universitet 2018: ”Vold og seksuelle krænkelser”

Socialstyrelsen 2016: ”Årsstatistik 2014 – Mænd på mandecenter og mandekrisecenter”

Tabel 1

Skøn over omkostninger forbundet med en lovsikret ret til ambulant behandling for voldsramte

voksne og deres børn

Kvinder med

børn

Personer med ophold

på et krisecenter

Personer, der har

henvendt sig til et kri-

secenter

Beregningsteknisk

målgruppe (ophold

og henvendelser)

1.100

Mænd med

børn

600

Ledsagende

børn

2.900

Børn og for-

ældre i alt

4.600

Beløb

29,8 mio. kr.

4.100

2.000

10.500

16.600

107,6 mio. kr.

5.200

2.600

13.400

21.100*

136,7 mio. kr.

*Antallet af personer med ophold på et krisecenter og personer, der har henvendt sig til et krisecenter, summer

ikke i den beregningstekniske målgruppe, fordi det samlede antal er afrundet til nærmeste hundrede. Sumtotalen

for beløb afviger som også som resultat af dette.

Anm.: Antallet af kvinder med børn og ledsagende børn med ophold på et krisecenter er opgjort på baggrund af

statistikken over kvindekrisecentre (§ 109), som personer med et ophold i 2019. Kvinder og ledsagende børn

med anonymt ophold kan optræde flere gange i opgørelsen. Antallet af henvendelser til krisecentrene er opgjort

på baggrund af LOKKs Årsstatistik 2019. I opgørelsen er medtaget henvendelser til kvindekrisecentre (§ 109),

foretaget af kvinden selv (ikke af pårørende, myndigheder mv.). Der er opregnet fra 45 krisecentre (der har indbe-

rettet til Årsstatistikken 2019), til 54 krisecentre (antal krisecentre ultimo 2019). Årsstatistikken indeholder ikke

oplysninger om, hvorvidt kvinderne har børn. Antallet af mødre og børn er beregnet ud fra forholdet mellem antal-

let af kvinder i alt og antallet af hhv. mødre og ledsagende børn i kvindekrisecenterstatistikken. Kvinder, som har

henvendt sig flere gange, optræder flere gange i opgørelsen. Ligeledes optræder kvinder, der både har henvendt

sig til et krisecenter og har taget ophold på et krisecenter, flere gange. Kvindekrisecenterstatistikken og Årsstati-

stikken omfatter udelukkende kvindekrisecentre efter servicelovens § 109. Tilbud, som tilbyder ambulant behand-

ling og rådgivning, som ikke er oprettet og drives efter § 109, er ikke omfattet. Antallet af mænd med børn og led-

sagende børn, der hhv. tager ophold på og henvender sig til et krisecenter, er beregnet på baggrund af antallet af

kvinder med børn og ledsagende børn. I opregningen er der taget udgangspunkt i forholdet mellem de 38.000

kvinder og 19.000 mænd, der årligt udsættes for fysisk partnervold ifølge tal fra SDU. Der er afrundet til nærme-

ste 100. Der er stor usikkerhed forbundet med tallene.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata og LOKKs Årsstatistik 2019..

Med venlig hilsen

Astrid Krag