SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 913: Spm. om ministerens kommentar til AE Rådets analyse, som viser positive økonomiske effekter af et uddannelsesløft på socialområdet, til finansministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Christiansborg

8. november 2021

Svar på Social- og Ældreudvalgets spørgsmål nr. 913 (Alm. del) af

1. oktober 2021 stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere AE Rådets analyse, som viser positive økonomiske ef-

fekter af et uddannelsesløft op socialområdet? Der henvises til:

https://www.ae.dk/analyse/2021-09-oekonomiske-effekter-af-uddannelsesloeft-

paa-socialomraadet

Svar

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) undersøger effekten på den

strukturelle beskæftigelse, strukturelt BNP, den strukturelle offentlige saldo og

holdbarhedsindikatoren (HBI) af at øge antallet af dimittender fra de socialpæda-

gogiske uddannelser med 6.350 frem mod 2030, i kombination med en benyttelse

af jobrotationsordningen.

Finansministeriet har

ikke

foretaget sin egen vurdering af effekten af at øge antal-

let af socialpædagoger på den måde, som det er skitseret i rapporten. Finansmini-

steriet bemærker, at analysen ikke fremlægger forslag til, hvordan optaget på ud-

dannelserne skal forøges, og således mere har karakter af et regneeksempel. Den

beregner således effekten af et uddannelsesløft,

betinget af

at uddannelsesoptaget

øges gennem politiske tiltag.

Derudover bemærker Finansministeriet til AEs analyse, at:

•

der i beregningerne af arbejdsudbudseffekter benyttes et højere gennem-

slag for opkvalificering fra ufaglært til MVU, end hvad der er Finansmini-

steriets udgangspunkt. Forhold beskrevet nedenfor kan dog tale for, at det

er en rimelig antagelse i beregningerne af opkvalificering via meritpæda-

goguddannelsen.

der forudsættes en fuld produktivitetsgevinst ved uddannelsesløftet som

omsættes til højere kvalitet i den offentlige service via stigende lønudgifter.

Det bemærkes, at Finansministeriet som udgangspunkt anvender et min-

dre gennemslag af uddannelsesløft på produktivitet på to tredjedele. Det

•

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 913: Spm. om ministerens kommentar til AE Rådets analyse, som viser positive økonomiske effekter af et uddannelsesløft på socialområdet, til finansministeren

Side 2 af 6

•

bemærkes endvidere, at kommunerne kan vælge at prioritere produktivi-

tetsgevinsten til andre velfærdsopgaver. Såfremt kommunerne gør det, vil

stigningen i lønudgifter være mindre, end AE skønner.

det forudsættes, at de socialpædagogiske tilbud benytter sig af jobrotati-

onsordningen, hvilket vil medføre betydelig meraktivitet på ordningen.

Det er uklart om AE har antaget, at deltagerbetalingen fra meritpædagog-

uddannelsen betales af ansættelsesstedet/kommunen eller deltageren selv.

Samlet set kan Finansministeriet ikke vurdere AEs opgørelse af virkninger på

strukturelt BNP, da de anvendte forudsætninger for beregningen ikke fremgår til-

strækkeligt detaljeret af analysen.

Effekterne af at øge antallet af dimittender fra meritpædagog- og pædagoguddannelserne

Analysen fra AE regner konkret på effekterne af at øge antallet af dimittender fra

meritpædagoguddannelsen med 1.000 personer om året i 6 år frem mod 2030,

samt at øge antallet af dimittender fra den ordinære pædagoguddannelse med 350

personer frem mod 2030.

Det er værd at bemærke, at AE ikke peger på konkrete

virkemidler til at øge søgningen til hverken meritpædagoguddannelsen eller den

ordinære pædagoguddannelse. Idet meritpædagoguddannelsen ikke er pladsbe-

grænset i dag, vil det kræve at der igangsættes konkrete initiativer, hvis 1.000 per-

soner om året i seks år skal påbegynde en meritpædagoguddannelse. Til sammen-

ligning afsluttede 292 personer meritpædagoguddannelsen 2019. Analysen har der-

for karakter af et regneeksempel, der illustrerer effekten af uddannelsesløftet,

hvis

søgningen til uddannelsen øges tilstrækkeligt.

Det forudsættes, at de socialpædagogiske tilbud benytter sig af jobrotationsordnin-

gen, imens medarbejderen deltager i det første uddannelsesår på merituddannel-

sen, svarerende til en periode på 10 måneder. AE forudsætter, at vikariatet for den

enkelte jobrotationsvikar kan vare 10 måneder. Dvs. en forlængelse af varigheden

den ledige i dag kan være jobrotationsvikar. Jobrotationsvikaren vil modtage over-

enskomstmæssig løn i perioden, mens virksomheden har ret til jobrotationsydelse

af jobcenteret. Det socialpædagogiske tilbud skal udbetale den sædvanlige løn til

den ansatte i hele uddannelsesperioden og kan vælge at betalte kursusudgifter eller

deltagerbetaling i stedet for at lade deltageren betale denne. Det er uklart om AE

har indregnet offentlige udgifter til dækning af deltagerbetaling i de direkte virk-

ninger.

Der findes ikke en separat socialpædagoguddannelse, men man har mulighed for under den ordinære pæda-

goguddannelse at specialisere sig inden for socialområdet. Der til skal det bemærkes at en pædagog med spe-

ciale i socialområdet (uanset om de er uddannet på den ordinære pædagoguddannelse eller på meritpædagog-

uddannelse) kan arbejde som pædagog alle steder, dvs. både i et socialpædagogisk tilbud men fx også i en bør-

nehave.

Der er deltagerbetaling på meritpædagoguddannelsen og uddannelsen koster mellem 48.000 og 72.000 kr.,

jf.

www.ug.dk

Side 3 af 6

Det bemærkes, at der på

Forslag til finanslov 2022

forventes en aktivitet på jobrotati-

onsordningen på ca. 400 fuldtidspersoner i 2022. En forøgelse på mere end 1.000

jobrotationsvikarer vil indebære en betydelig meraktivitet på ordningen.

Finansministeriets bemærkninger til de beregningstekniske dele af analysen er ude-

lukkende baseret på de oplysninger, der fremgår i rapporten

–

Finansministeriet

har

ikke

foretaget sin egen vurdering af effekten af at øge antallet af dimittender

fra de socialpædagogiske uddannelser på den måde, som det er skitseret i rappor-

ten.

Finansministeriets generelle regneprincipper for ændringer i befolkningens uddannelsesniveau

Som AE bemærker, er et højere uddannelsesniveau generelt forbundet med højere

produktivitet og stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det afspejler, dels at et

højere uddannelsesniveau er forbundet med mere faglig viden og flere faglige kva-

lifikationer, og dels at de personer, som tager og gennemfører en uddannelse, ty-

pisk har en række underliggende forudsætninger, som i sig selv bidrager til højere

produktivitet og stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Finansministeriets generelle regneprincipper på området tilsiger, at en fjerdedel af

den observerede forskel i beskæftigelsen mellem ufaglærte og personer med er-

hvervsfaglig eller videregående uddannelse kan tilskrives effekten af uddannelsen,

dette benævnes ofte som

gennemslaget

af uddannelsesløftet. Ved uddannelsesløft fra

erhvervsfaglig til videregående uddannelse forudsættes gennemslaget af være en

tredjedel,

jf. Finansredegørelse 2014.

Det er således en misforståelse, når AE skriver,

at Finansministeriet regner med, at et uddannelsesløft fra ufaglært til mellemlang

videregående uddannelse er forbundet med et gennemslag af uddannelse på be-

skæftigelsesfrekvensen på en tredjedel.

Når der forudsættes et lavere gennemslag for løft fra ufaglært til erhvervsfaglig el-

ler videregående uddannelse, skal det primært ses i sammenhæng med sammen-

sætningen af gruppen af ufaglærte. Gruppen af ufaglærte adskiller sig fra de øvrige

uddannelsesgrupper ved, at en betydelig del af de ufaglærte er relativt langt fra ar-

bejdsmarkedet. Der er dog forhold i

AE’s

konkrete regneeksempel, der taler for,

at det kan være relevant at benytte det højere gennemslag på en tredjedel,

jf. neden-

for.

Finansministeriets gennerelle regneprincipper tilsiger, at gennemslaget på produk-

tiviteten (målt ved lønafkastet) er to tredjedele for alle løft af uddannelsesniveau.

Et løft af produktiviteten igennem højere gennemsnitligt uddannelsesniveau, vil

føre til øgede skatteindtægter, men kan som udgangspunkt ikke påregnes at styrke

de offentlige finanser. Det skyldes at lønudgifter til offentligt ansatte og udgifter til

overførselsindkomsterne

–

der til sammen udgør hovedparten af de offentlige ud-

gifter

–

som udgangspunkt følger med, når produktiviteten og lønningerne i den

private sektor stiger,

jf. Finansredegørelse 2014.

Side 4 af 6

Finansministeriets regneprincipper for virkning på strukturel beskæftigelse og pro-

duktivitet er primært tiltænkt overordnede og gennerelle (marginale) ændringer i

uddannelsessammensætningen, herunder i de mellemfristede fremskrivninger. Når

disse principper anvendes på mindre afgrænsede grupper, er det vigtigt at være

opmærksom på, om der er konkrete forhold, der taler imod en direkte eller en-til-

en anvendelse af de generelle principper.

Umiddelbare virkninger på den offentlige saldo

Uddannelsesløftet foretages ved et midlertidigt løft af antallet af dimittender fra

hhv. meritpædagoguddannelsen og den ordinære socialpædagoguddannelse frem

mod 2030. Omkostningerne til uddannelse afhænger af, hvor mange der uddannes

gennem hhv. meritpædagoguddannelsen og den almindelige pædagoguddannelse,

hvor mange der falder fra uddannelserne, hvem der finansiere deltagerbetalingen,

og hvor mange der modtager SU under uddannelsen. Under antagelse af, at der

kan uddannelses 1.000 personer på meritpædagoguddannelsen i seks år, vurderes

forudsætningerne for beregningerne af uddannelsesudgifterne overordnet set at

være rimelige

–

dog er det uklart om der i beregningerne er taget højde for, at

egenbetalingen til meritpædagoguddannelsen skal afholdes af ansættelsesstedet,

når de benytter jobrotationsordningen.

Aflønning af ansatte, der opkvalificeres, er uændret under hele uddannelsesforlø-

bet, da det er en betingelse for at kunne benytte jobrotationsordningen. AE lægger

til grund, at jobrotationsvikarerne i praktikperioden aflønnes til en gennemsnitlig

løn svarende til en omsorgs- og pædagogmedhjælperløn (baseret på lønninger fra

Kommunernes og Regionernes Løndatakontor). Virkningen på de offentlige fina-

ser af dette er opgjort på baggrund af Finansministeriets familietypemodel. AE

indregner ikke fastholdelseseffekter, hvilket i praksis betyder, at det forudsættes, at

jobrotationsvikaren ikke ville have fundet anden beskæftigelse i løbet af praktikpe-

rioden, i det alternative tilfælde, hvor personen ikke havde benyttet jobrotations-

ordningen. På den baggrund anvender AE dagpengeydelsen som den relevante al-

ternative forsørgelse under alle 10 måneder i jobrotationsforløbet.

AE indregner højere løn til de ansatte efter endt uddannelsesforløb under de me-

kaniske virkninger. Umiddelbart ville Finansministeriet opgøre virkningen på af-

lønning som en afledt eller dynamisk virkning, denne er derfor behandlet neden-

for.

Effekter på arbejdsudbud, strukturel saldo og BNP af uddannelsesløft

Virkningen på den strukturelle saldo af tiltaget vil ud over de umiddelbare virknin-

ger afhænge af ændringer i den strukturelle beskæftigelse, samt udgifter til at øge

kvaliteten/lønudgifterne på de socialpædagogiske tilbud, ved at øge andelen af ud-

dannede socialpædagoger samtidig med at det samlede antal ansatte fastholdes.

AE tager i opgørelsen af arbejdsudbudseffekterne for løftet via merituddannelsen

højde for, at de ufaglærte som opfylder kravene til optagelse på meritpædagogud-

dannelsen adskiller sig fra den gennemsnitlige ufaglærte.

Side 5 af 6

Beskæftigelsesfrekvensen i fravær af opkvalificering antages på den baggrund, at

ville have fulgt udviklingen i den historisk observerede beskæftigelsesfrekvens for

ufaglærte, der er beskæftigede som 30-årige, og som har haft mindst 2 års beskæf-

tigelse, siden de fyldte 18 år. Der er således tale om en selekteret gruppe blandt de

ufaglærte, der vil have en bedre arbejdsmarkedstilknytning end den gennemsnitlige

ufaglærte. Derfor kan det også være relevant

–

i denne sammenhæng

–

at benytte

et gennemslag, som er større end det sædvanlige på en fjerdedel

–

som nævnt

ovenfor benytter AE et gennemslag på en tredjedel.

Samlet set vurderes AE's beregningsforudsætninger anvendt til skøn over arbejds-

udbudsvirkninger at være rimelige, givet den konkrete udformning af regneeksem-

plet. Dog benytter AE især ved opkvalificering via den ordinære socialpædagogud-

dannelse et højere gennemslag, end hvad Finansministeriet umiddelbart ville lægge

til grund.

I uddannelsesløftet via den ordinære socialpædagoguddannelse antages de stude-

rende at komme både fra beskæftigelse og dagpengeledighed, og fra både ufaglært

og faglært niveau. Som nævnt forudsætter Finansministeriet som udgangspunkt et

forskelligt gennemslag afhængigt af, om der er tale om et løft fra ufaglært niveau

eller fra faglært niveau. AE har benyttet det høje gennemslag for begge grupper.

Den højere produktivitet fra uddannelse omsættes i AE's regneeksempel til en hø-

jere kvalitet i den leverede offentlige service, forstået på den måde, at kommu-

nerne kompenseres for de højere lønudgifter til socialpædagoger, således at antal-

let af ansatte på de socialpædagogiske tilbud fastholdes i hoveder.

Når AE forudsætter, at kommunens fremtidige lønudgifter efter uddannelsesfor-

løbet stiger med forskellen mellem en omsorgs- og pædagogmedhjælperløn til en

socialpædagogløn, svarer det i princippet til en forudsætning om fuldt gennemslag

på produktiviteten målt ved lønnen. Som nævnt anvender Finansministeriet som

udgangspunkt et mindre gennemslag af uddannelsesløft på produktivitet på to

tredjedele.

I praksis har kommunerne selvbestemmelse over produktivitetsgevinsten og kan

anvende den på anden vis, fx til indsatser på andre velfærdsområder. Hvis kom-

munerne vælger at øge kvaliteten på andre områder, vil udviklingen i kommuner-

nes lønudgifter stige mindre, end AE skønner.

De forudsætninger, som AE anvender til opgørelse af virkninger på strukturelt

BNP, er kun beskrevet overfladisk. Det har derfor ikke været muligt at vurdere

disse skøn nærmere.

Effekter på arbejdsudbud af jobrotationsordning

Finansministeriet skønner ikke over adfærdsvirkninger af lediges deltagelse i job-

rotationsordningen. Det skal ses i lyset af, at der ikke er tilstrækkelig dokumenta-

tion for, at programeffekten overstiger fastholdelseseffekten og vice versa.

Side 6 af 6

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister