Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2467669_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6821
Doknr.
471664
Dato
27-10-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 29. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 907 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 907:
”Det fremgår af vejledning nr. 10064 af 20. december 2020 om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær afsnit 2.2, at Familieretshuset
skal gribe hurtigt ind overfor samarbejdschikane, og at påvirkningen af barnet
kan føre til, at Familieretshuset træffer midlertidig afgørelse om ophævelse af
samværet. Hvilke sanktioner kan den forælder, der udøver samarbejdschikane
modtage i Familieretshuset?”
Svar:
Familieretshusets opgave er at træffe afgørelse i uenighedssager mellem
forældrene på baggrund af en ansøgning fra en af dem, og der er ikke
herudover mulighed for at sanktionere en forælders adfærd.
Forældrenes evne til at samarbejde omkring barnet er et vigtigt element i
vurderingen af barnets bedste efter forældreansvarsloven og derfor et forhold,
der kan tillægges betydelig vægt ved afgørelser om forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær.
Samarbejdschikane kan således tillægges betydning ved en afgørelse og
eksempelvis føre til, at barnets bopæl flyttes fra en chikanerende forælder til
den anden forælder.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1