Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6821
Doknr.
471664
Dato
27-10-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 29. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 906 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 906:
”Vil ministeren redegøre for hovedelementerne i vurderingen
af, hvilke
henvendelser der anses som værende ”uden rimelig grund”, herunder
redegøre for Familieretshusets procedurer ved efterprøvelse af, om en
henvendelse var rimelig eller urimelig, jf. vejledning nr. 10064 af 20. december
2020 om forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær afsnit 2.2?”
Svar:
Spørgsmålet henviser til en passus i vejledningen, hvoraf det fremgår, at
samarbejdschikane også kan komme til udtryk ved, at samværsforælderen
hindrer forældrenes samarbejde ved vedvarende og uden rimelig grund at rette
henvendelse til Familieretshuset, kommunen eller andre myndigheder med
anmodninger eller anmeldelser mod den anden forælder el.lign., eller gennem
uberettigede tilbageholdelser af barnet efter endt samvær og lign. at medvirke
til, at forældrenes samarbejde lider skade på en sådan måde, at det går ud
over barnet.
I forbindelse med belysningen af en sag om samvær, forældremyndighed eller
barnets bopæl inddrager og undersøger Familieretshuset alle relevante forhold
i den konkrete sag. Det gælder også oplysninger om samarbejdschikane.
Familieretshuset kan afvise at behandle en ansøgning om samvær,
forældremyndighed eller barnets bopæl, når det vurderes, at der ikke er
væsentligt forandrede forhold, siden sagen sidst blev behandlet, og hvis
afvisningen vurderes at være bedst for barnet. Det gælder, uanset hvem af
forældrene der ansøger om en ændring. Dermed kan barnet skærmes fra at
blive inddraget i forældrenes konflikter, og der kan dæmmes op for
samarbejdschikane i form af unødig procesførelse.
Ved vurderingen af om en ansøgning skal afvises, kan det konkrete indhold af
henvendelsen indgå som et moment blandt flere. Der kan eksempelvis være
tale om oplysninger fra en forælder om forhold hos den anden forælder, som
allerede er belyst og håndteret i tidligere sagsbehandling. Også andre forhold
kan indgå i vurderingen, såsom antallet af henvendelser set i forhold til tiden,
siden sagen sidst blev behandlet. Hvis henvendelsen er chikanerende,
nedsættende eller grov, eller der er oplysninger, der antyder, at barnet
1