Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2275775_0001.png
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 547
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6145
Doknr.
264445
Dato
17-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 547 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 547:
”Kan ministeren redegøre for, hvilke vederlagsmodeller hver kommune anvender ifm.
honorering af plejefamilier til anbragte børn, og oplyse, de erfaringer og udfordringer
der er ved de eksisterende vederlagsmodeller?
Spørgsmålet stilles som opfølgning på foretræde vedr. plejefamilier, jf. udvalgsmøde
den 4. juni 2020.”
Svar:
Det er op til den enkelte kommune at vurdere, hvilken vederlagsmodel de vil anvende,
og der er således mulighed for at tilrettelægge aflønningsformen, så det passer til par-
terne lokalt. Jeg er ikke bekendt med nogen aktuel opgørelse over samtlige kommu-
ners valg af vederlagsmodel til plejefamilier
men henviser til KL’s undersøgelse
af
kommunernes honorering af plejefamilier fra 2019.
KL’s undersøgelse blev iværksat som en udløber af aftalen om kommunernes økonomi
for 2019 og afdækker kommunernes praksis for og erfaringer med forskellige veder-
lagsmodeller for plejefamilier. KL anbefaler på baggrund af undersøgelsen ’gennem-
snitsmodellen’.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1: KL 2019 - Undersøgelse af honorering af familieplejere
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
2275775_0002.png
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 547
Offentligt
MODELLER FOR HONORERING AF FAMILIEPLEJERE
APRIL 2019
UNDERSØGELSE
AF HONORERING
AF
FAMILIEPLEJERE
Opfølgning på økonomiaftalen for 2019 mellem KL og regeringen
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 2 af 22
Indholdsfortegnelse
1. Baggrund for undersøgelsen ...................................................................................3
2. Metode .....................................................................................................................3
3. Modeller for honorering af familieplejere .................................................................4
4. Genforhandlinger af honorering
–
brug og effekter .....................................................6
4.1 Praksis for genforhandlinger .................................................................................6
4.2 Betydning for dialog mellem plejefamilie og kommune .........................................8
4.3 Anledning til konflikt? .............................................................................................9
4.4 Administrative overvejelser................................................................................. 10
4.5 Økonomiske effekter af forskellige honoreringsmodeller ................................... 11
5. Skift af model ............................................................................................................ 13
6. Rekruttering .............................................................................................................. 14
6.1 Faktorer for rekruttering og fastholdelse af plejefamilier .................................... 14
6.2 Er der plejefamilier nok? ..................................................................................... 14
7. Konklusion ................................................................................................................ 17
Bilag .............................................................................................................................. 18
Bilag 1: Spørgsmål til spørgeskemaundersøgelse ................................................... 18
Bilag 2: Interviewguide, individuelle interviews ........................................................ 21
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
2275775_0004.png
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 3 af 22
1. Baggrund for undersøgelsen
Med aftalen om kommunernes økonomi for 2019 blev regeringen og KL enige om at afdække kommunernes
praksis for og erfaringer med forskellige honoreringsmodeller for familieplejere. Baggrunden var et fælles
ønske om at understøtte kommunernes arbejde med at udvikle et godt og konstruktivt samarbejde mellem
kommuner og plejefamilier.
Uddrag fra Aftale om kommunernes økonomi for 2019, den 7. juni 2018
Ny vederlagsmodel for plejefamilier
Regeringen og KL er enige om, at et godt samarbejde mellem kommuner
og plejefamilier er en forudsætning for en stabil og tryg opvækst for børn
anbragt i plejefamilier. Flere kommuner er i dag begyndt at arbejde med
den såkaldte gennemsnitsmodel for honorering af plejefamilier.
Regeringen og KL vil i den forbindelse igangsætte en bredere afdækning
af praksis på området for systematisk at opsamle erfaringer fra de
kommuner, som har eller arbejder på at indføre gennemsnitsmodellen
eller en lignende model med henblik på dokumentation af modellernes
effekter. Afdækningen skal være færdig, så den kan drøftes ved
økonomiforhandlingerne for 2020. På baggrund heraf udarbejder KL
vejledende anbefalinger til en ny vederlagsmodel, der fremmer det gode
samarbejde, samt principper for god forhandlingsadfærd.
Med afsæt i økonomiaftalen for 2019 har KL sammen med Børne- og Socialministeriet (BSM) sat en
undersøgelse af honoreringsmodeller for familiepleje i gang. KL har været den primære drivkraft i
undersøgelsen, men parterne har løbende drøftet undersøgelsens fokus, metode og resultater. Således har
en medarbejder fra BSM også deltaget i tre af de foretagne interview med de syv kommuner. Dette papir
fremlægger undersøgelsens resultater.
2. Metode
Undersøgelsen er tilrettelagt todelt med dels en spørgeskemaundersøgelse til alle kommuner, og dels syv
interview med udvalgte kommuner, som er kendetegnet ved at benytte forskellige honoreringsmodeller
foruden geografisk og social spredning.
Spørgeskemaundersøgelse
78 kommuner har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på knap 80 procent.
Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 1. Kommunerne har i skemaet bl.a. svaret på deres aktuelle
honoreringsmodel. Dette har givet anledning til en del datavalidering, da flere kommuners svar var tvetydige.
Opfølgende kontakt med en række kommuner har desuden vist, at nogle kommuner aktuelt er ved at skifte
honoreringsmodel eller overvejer at gøre dette. Når flere kommuner er ved at skifte eller har skiftet model
inden for det seneste år, indebærer det, at undersøgelsens resultater er behæftede med usikkerheder. Det
skyldes, at undersøgelsen viser kommunernes aktuelle honoreringsmodel, mens samme kommunes
erfaringer fx kan stamme fra en overgangsperiode. Desuden vil skiftet af honoreringsmodel ofte være
ledsaget af andre ændringer på plejefamilieområdet, hvorfor det ikke kan konkluderes, at det nødvendigvis
er skiftet af honoreringsmodel, der er direkte årsag til evt. ændret samarbejde e.l. mellem kommune og
plejefamilier. Disse forbehold indgår i vurderingen af undersøgelsens konklusioner.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
2275775_0005.png
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 4 af 22
Interview med kommuner
Syv kommuner er interviewet til undersøgelsen. Heriblandt er to kommuner som benytter den klassiske
honoreringsmodel fra KL's familieplejehåndbog, tre kommuner som benytter gennemsnitsmodellen, og to
kommuner som benytter en anden model, hvoraf den ene model i nogen henseender har store fællestræk
med den klassiske honoreringsmodel. Foruden en spredning mellem kommunerne ift. honoreringsmodel er
der også sikret en geografisk og størrelsesmæssig spredning af interviewkommunerne. Interviewene er
gennemført som semistrukturerede interviews, men viden og erfaringer i den enkelte kommune har i vid
udstrækning styret interviewene. Fire interviews er foregået ved personligt møde mellem kommune og
interviewere, og tre er foregået over telefon- eller skypeforbindelse. Interviewguiden er vedlagt som bilag 2.
Endelig har Aarhus Kommune, som er den kommune, der har længst erfaring med gennemsnitsmodellen,
suppleret undersøgelsen med en ministikprøve. Ved at undersøge familiernes honorering for 18 tilfældigt
udvalgte plejebørn har kommunen bidraget til afsnittet om økonomiske effekter. Det havde her været
ønskeligt med en større stikprøve, men størrelsen er afstemt med mulighederne i Aarhus Kommune givet en
kort tidshorisont.
3. Modeller for honorering af familieplejere
Kommunerne benytter generelt tre forskellige typer af honoreringsmodeller for familieplejere, om end der
findes et større antal variationer i praksis.
De tre modeltyper er:
- Den klassiske model beskrevet i KL's håndbog for familieplejere
- Gennemsnitsmodellen
- Livsfasemodellen
Figur 1. Antal kommuner i undersøgelsen fordelt efter honoreringsmodel
Klassisk honoreringsmodel
Gennemsnitsmodellen
Livsfasemodellen
0
10
20
30
40
50
60
70
Antal kommuner
Bem.: Der har i en række tilfælde været dialog med kommunen for at afklare kategoriseringen
af kommunens honoreringsmodel.
Den klassiske honoreringsmodel
er kendetegnet ved, at honoreringen som udgangspunkt fastsættes for
ét år ad gangen, hvorefter honoreringen kan genvurderes. Hovedparten af kommunerne bruger i dag denne
model, jf. figur 1. Som nævnt ovenfor er der dog forskel mellem kommunerne på deres praksis, både for
anvendelse og hyppighed af genforhandlinger. Mens to kommuner ud af de 62 med denne
honoreringsmodel har angivet, at de i praksis ikke bruger muligheden for at genforhandle, bruger mange
kommuner muligheden, men med vekslende hyppighed. Andre kommuner igen følger familiehåndbogens
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 5 af 22
anbefaling om årligt at genvurdere barnets støttebehov i relation til honoreringen fuldt ud. Kommunernes
genforhandlingspraksis er uddybet i afsnit 4.1. Denne model er desuden kendetegnet ved, at honoreringen
fastsættes som et antal vederlag à 4.222 kr. pr. måned (2018-niveau), hvor praksis går fra 1 til ca. 12
vederlag pr. barn. Der er typisk flest plejebørn i spændet 3 til 8 vederlag.
Gennemsnitsmodellen
er også kendt som Aarhus-modellen. Modellen er kendetegnet ved, at
plejefamiliens honorering for hele plejeforholdet som udgangspunkt fastsættes ved plejeforholdets opstart.
Med denne model genforhandles honoreringen kun, hvis barnet udvikler sig markant dårligere end forventet
med et større støttebehov som følge. Honoreringen kan også genforhandles, når den unge skal i efterværn,
dvs. hvis anbringelsen skal fortsætte efter den unge fylder 18 år. Genforhandling ved efterværn findes i alle
honoreringsmodellerne. Aarhus har siden 2010 brugt denne model for nye plejefamilier. De seneste ca. to år
er flere kommuner skiftet til denne model, sådan at anslået ca. 10 til 15 kommuner helt eller delvist benytter
denne honoreringsmodel. I undersøgelsen er 11 kommuner kategoriseret til at benytte denne model, men en
af kommunerne har kun lige netop taget modellen i brug.
I gennemsnitsmodellen vil kommunen typisk benytte sig af færre honoreringsniveauer end i den klassiske
honoreringsmodel, da det har været en del af modellen at skabe større afstand mellem
honoreringsniveauerne. Dels fordi det kan bidrage til at gøre det mere klart at vurdere, hvor det enkelte barn
skal indplaceres, og dels fordi det er en grundlæggende tanke i gennemsnitsmodellen, at honoreringen skal
rumme en vis spændvidde ift. barnets støttebehov gennem plejeperioden. Der er dog forskelle mellem
kommunerne på, hvor mange og hvilke vederlagsniveauer der benyttes, og hvordan
spædbørnsanbringelser, efterskoleophold mm. håndteres. Ved spædbørnsanbringelser vil kommunerne
typisk aftale en afgrænset periode med højere honorering, hvorefter honoreringen falder til et aftalt lavere
niveau. Det indgår også typisk i kommunernes kontrakter med plejefamilier på gennemsnitsmodellen, at
honoreringen falder til et fastsat lavere honoreringsniveau, hvis den unge skal på efterskoleophold.
Livsfasemodellen
kan opfattes som en hybrid mellem de to andre modeller. Den tager umiddelbart afsæt i
gennemsnitsmodellen og dennes ambition om at reducere antallet af genforhandlinger. Samtidig er modellen
baseret på, at det kan være vanskeligt at skønne over barnets støttebehov henover et fuldt børneliv, særligt
når mindre børn anbringes. Modellens omdrejningspunkt er således at opdele den potentielle anbringelse i
en række livsfaser, typisk førskole, grundskole (6/7 til 12 år), pubertet (ca. 13 til 15 år) og ungdom
/ungdomsuddannelse (ca. 15 til 18 år). Plejefamiliens honorering fastsættes for én livsfase ad gangen med
en genforhandling, efter at barnet er trådt ind i en ny livsfase. Rationalet bag denne tilgang er, at det typisk
er ved disse skift i barnets liv, at barnet ændrer støttebehov.
De tre modeller adskiller sig primært i spørgsmålet om genforhandlinger og hyppigheden af disse. Derfor har
genforhandlingerne et særligt fokus i analysen. Samtidig er det svært at kategorisere en række kommuner,
hvis praksis har træk fra flere modeller. Eksempelvis benytter en kommune sig af færre honoreringsniveauer,
som i hhv. gennemsnits- og livsfasemodellerne, men genforhandler i princippet løbende. Tilsvarende er der
en gråzone mellem kommuner med en livsfasemodel og kommuner, som angiver at benytte den klassiske
honoreringsmodel, men som formelt eller uformelt alene genforhandler ved livsfaseovergange.
Herudover er der en række elementer i spil ved honoreringen af familieplejere, som ikke kan kategoriseres
særskilt inden for bestemte modeller. Det drejer sig om:
- Opsigelsesvarsel: Nogle kommuner har indført et lidt længere opsigelsesvarsel på plejeforholdet,
evt. afhængigt af familieplejerens anciennitet i kommunen for at øge familieplejernes økonomiske
sikkerhed fx ved ophør af plejeforholdet.
- Pension: Nogle kommuner tilbyder at administrere en eller flere alternative pensionsordninger for
familieplejerne. Kommunerne giver ikke pensionstillæg til de fastsatte takster, men hjælper
administrativt familieplejerne med at sætte penge til side til pension.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 6 af 22
-
Øvrige udgifter: Flere kommuner arbejder med at tydeliggøre hvilke udgifter, som de forudsætter
dækkes af beløbet for øvrige udgifter, herunder for at mindske usikkerhed i relationen til plejefamilier
samt mindske administration til ansøgninger og kontrol af ekstraordinære tilskud.
4. Genforhandlinger af honorering
–
brug og effekter
Undersøgelsen har haft til hensigt at klarlægge kommunernes erfaringer med forskellige
honoreringsmodeller. Da modellernes idealtyper primært adskiller sig på brugen og hyppigheden af
genforhandlingerne, har hovedfokus i analysen været at afdække den praktiske betydning af
genforhandlinger og nødvendigvis særligt de genforhandlinger, hvor kommunen ønsker at sætte
honoreringen ned.
Genforhandling af honoreringen er overordnet set kommunens såvel som plejefamiliens redskab til løbende
at sikre, at plejefamilien honoreres efter barnets støttebehov. Samtidig indebærer muligheden for at
genforhandle en usikkerhed om den fremtidige økonomi. Det gælder for begge parter, men usikkerheden er
relativt størst i plejefamiliens økonomi.
Ved siden af dette økonomiske formål er genforhandlinger løbende blevet kritiseret for to forhold.
For det første indebærer genforhandlinger et omvendt økonomisk incitament: Plejefamiliens opgave er at
understøtte barnets udvikling og dermed at reducere behovet for hjælp. Det kan derfor opfattes som et
forkert signal, at vederlaget reduceres, når dette mål opfyldes
–
uagtet at barnets støttebehov er reduceret.
Nogle kommuner oplever således, at det bl.a. kan påvirke dialogen mellem plejefamilie og kommune om
barnets udvikling, sådan at plejefamilier særligt frem mod en genforhandling kan have tendens til at
fremhæve barnets udfordringer fremfor ressourcer og resultater.
For det andet opleves genforhandlinger for nogle kommuner som værende forbundet med konflikter mellem
plejefamilier og kommuner, der potentielt kan føre til uro omkring plejeforholdet og evt. brud.
I de følgende afsnit undersøges forskellige aspekter ved genforhandlinger. For det første undersøges
hvordan kommunernes praksis er for genforhandling. For det andet undersøges hvordan genforhandlingerne
påvirker dialogen mellem plejefamilier og kommuner. For det tredje undersøges i hvilket omfang
kommunerne oplever konflikter i forbindelse med genforhandlingerne. For det fjerde behandles de
administrative konsekvenser af genforhandlinger.
4.1 Praksis for genforhandlinger
Figur 2 viser, at kommuner med gennemsnitsmodellen ikke genforhandler frem til det udgangen af det 17.
år. Med livsfasemodellen genforhandler kommunerne derimod altid efter overgangen til en ny livsfase. Inden
for den klassiske honoreringsmodel er der som nævnt udtalte forskelle på praksis kommunerne imellem, og
et mindre antal kommuner angiver, at genforhandlingsmuligheden ikke benyttes.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
2275775_0008.png
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 7 af 22
Figur 2. Kan kommunen tage det aftalte vederlag op til genforhandling med plejefamilien?
100,0%
80,0%
60,0%
40,0%
20,0%
0,0%
Honoreringsmodel
Gennemsnitsmodel
Livsfasemodellen
Nej, vi aftaler et fast vederlag for hele perioden
Ja, aftalen med plejefamilien giver mulighed for genforhandling og kommunen
benytter eller har benyttet muligheden
Ja, aftalen med plejefamilien giver mulighed for genforhandling, men kommunen
benytter ikke muligheden i praksis
Figur 3. Hvor ofte forhandler kommuner med en klassisk honoreringsmodel plejevederlaget?
Ved væsentlige
ændring i barnets
støtte behov;
20,7%
Genforhandler
som udgangspunkt
ikke; 1,7%
Sjældent; 12,1%
Årligt; 50,0%
Flere gange i
anbringelsesperio
den; 15,5%
Figur 3 viser, hvor ofte kommuner med den klassiske honoreringsmodel genforhandler eller genvurderer
honorering. Figuren viser, at halvdelen af kommunerne angiver, at der genforhandles årligt. Det skal
understreges, at dette ikke indebærer, at alle kommunens plejefamilier skifter honoreringsniveau. Typisk vil
det kun være et lille mindretal, der sættes ned i honorering, når kommunen genforhandler. En undersøgelse
fra Deloitte i 2010
1
viste, at 18 pct. blev sat op, 18 pct. blev sat ned, mens de resterende familier blev
fastholdt på samme honoreringsniveau.
Den anden halvdel af kommuner med klassisk honoreringsmodel genforhandler sjældnere. Spændet går her
fra hvert 3. år til aldrig. Men lægger man kategorierne "genforhandler som udgangspunkt ikke", "sjældent" og
"ved væsentlige ændringer i barnets støttebehov" sammen, er praksis i ca. 35 pct. af kommunerne med den
klassiske honoreringsmodel, at genforhandling kommer på tale i helt særlige tilfælde.
Interviewundersøgelsen viste desuden, at der også i en kommune, som praktiserer årlige genforhandlinger,
er fokus på at give plejefamilierne en rimelig økonomisk tryghed. Kommunen har således indført en regel
1
Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår, udført af Deloitte for Servicestyrelsen, 2010.
https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/undersogelse-af-plejefamiliers-rammer-og-vilkar-afrapportering
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
2275775_0009.png
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 8 af 22
om, at hvert barn maksimalt kan sættes ét vederlag om måneden ned, svarende til samlet godt 50.000 kr. på
et år. Samme kommune fortalte, at man ved seneste genforhandling kun har sat honoreringen ned for 7,7
pct. af børnene, mens resten af plejefamilierne havde bibeholdt samme eller modtog en højere honorering.
4.2 Betydning for dialog mellem plejefamilie og kommune
Figur 4 nedenfor viser, at muligheden for at skulle genforhandle honoreringen generelt påvirker dialogen
mellem plejefamilie og kommune. Samtidig tyder undersøgelsen på, at den negative påvirkning af
genforhandlingerne på den generelle dialog mellem kommune og plejefamilier er tilnærmelsesvist den
samme. Det er uanset, om kommunen benytter den klassiske honoreringsmodel eller livsfasemodellen, om
end der ikke er kommuner med livsfasemodellen, som ofte eller altid oplever negative effekter af
genforhandlingerne. Her skal man have in mente, at der kun er fem kommuner, som benytter
livsfasemodellen, men også at der i praksis ikke altid er flere genforhandlinger for et plejeforhold under den
klassiske honoreringsmodel, jf. forrige afsnit. Livsfasemodellen adskiller sig dog ved, at det fra
plejeforholdets start er lagt fast, hvornår der kan genforhandles.
Figur 4. Oplever kommunen, at muligheden for at genforhandle vederlaget påvirker dialogen mellem
sagsbehandler og plejefamilie i negativ retning, fx om barnets progression
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Honoreringsmodel
Nej, sjældent
Gennemsnitsmodel
Nogle gange
Livsfasemodel
Ofte eller altid
De få kommuner, som benytter den klassiske honoreringsmodel, men ikke genforhandler i praksis, svarer
ikke mere positivt her end andre kommuner med den klassiske honoreringsmodel. Det taler for, at alene
muligheden for at genforhandle kan påvirke dialogen mellem plejefamilie og kommune negativt.
Undersøgelsens data for gennemsnitsmodellen peger på, at der også kan være en negativ påvirkning her.
Der kan fx være uenighed om, hvorvidt kommunen bør sætte plejefamiliens honorar op. Undersøgelsen
tyder dog også på, at den negative påvirkning er mindre udtalt i kommuner, som benytter
gennemsnitsmodellen. Den ene kommune, der her har svaret "ofte eller altid" er aktuelt ved at overgå fra
den klassiske honoreringsmodel til gennemsnitsmodellen, hvorfor den endnu ikke har erfaringer med
gennemsnitsmodellen.
Undersøgelsens otte kommuneinterview understøtter billedet af, at der er negative sideeffekter forbundet
med genforhandlinger ift. samarbejde, dialog, tillid mv. mellem plejefamilier og kommune
–
og uanset
honoreringsmodel. Flere af de kommuner, der har skiftet model påpeger disse sideeffekter som medvirkende
til deres ønske om en honoreringsmodel med færre genforhandlinger.
Genforhandlingerne har bl.a. det formål at sikre en fair honorering af den enkelte plejefamilie og på tværs af
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
2275775_0010.png
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 9 af 22
plejefamilier. Genforhandlingen indebærer dog en modsatrettet interesse mellem plejefamilie og kommune,
som kan smitte af på samarbejdet om barnet.
Samtidig lægger kommunerne vægt på, at betydningen af genforhandlinger i høj grad afhænger af dialogen
mellem plejefamilie og kommune, kommunens adfærd ved genforhandlingerne, om genforhandlingerne er
varslet, og om kommunens udspil til honorering anses for at være fair og i tråd med den øvrige dialog.
4.3 Anledning til konflikt?
Genforhandlinger af plejefamiliens honorering giver anledning til konflikter i flertallet af kommunerne i
undersøgelsen, jf. figur 5 og figur 6. Figur 5 viser andelen af kommuner, der har oplevet, at plejefamilier truer
med at opsige plejekontrakten i forbindelse med en genforhandling. Denne andel er generelt høj.
Men figuren viser også, at der - uanset honoreringsmodel - er kommuner, som ikke har oplevet at nå dette
konfliktniveau.
Figur 5. Er der eksempler i kommunen på, at en plejefamilie har "truet" med at opsige plejekontrakten i
forbindelse med en genforhandling?
100,0%
80,0%
60,0%
40,0%
20,0%
0,0%
Honoreringsmodel
Gennemsnitsmodel
Nej
Ja
Livsfasemodellen
Andelen af kommuner uden trusler er lidt højere for kommuner, der benytter gennemsnits- eller
livsfasemodellen, men i betragtning af det lille antal kommuner med disse modeller er forskellene ikke
signifikante. Samtidig tyder data på, at kommunerne, som benytter gennemsnits- eller livsfasemodellen,
typisk oplever færre trusler og dermed har færre genforhandlinger med højt konfliktniveau.
Her skal man dog være opmærksom på, at samme kommuner også har markant færre antal
genforhandlinger, så relativt set vurderes forskellene mellem modeller at være beskedne.
Det tyder på, at genforhandlinger om honoreringen uanset kommunens honoreringsmodel i øvrigt rummer et
konfliktpotentiale.
Omfanget af trusler er dog beskedent i de fleste kommuner, jf. figur 6. 58 kommuner har svaret, at de har
oplevet dette. I gennemsnit har kommunerne oplevet 1,8 episode det seneste år, hvor en plejefamilie har
truet med at opsige plejekontrakten. Tilsvarende oplever et mindretal af kommuner sammenbrud som følge
af genforhandlinger, jf. figur 7. Og blandt de kommuner der har oplevet sammenbrud, er antallet meget lille.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
2275775_0011.png
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 10 af 22
Figur 6. Antal episoder med trussel
om opsigelse fra plejefamilien det
seneste år, kommuneandele
Figur 7. Andel kommuner som har oplevet
sammenbrud på et plejeforhold som følge af
uenighed ved en genforhandling
26,7%
40,0%
Ja
40%
Nej
60%
33,3%
0
1-2
Flere end 2
Nej
Ja
4.4 Administrative overvejelser
I interviewene har flere kommuner nævnt, at der også er et administrativt arbejde forbundet med at
genforhandle. Således kan det være et spørgsmål om manglende prioritering i sagsbehandlingen, når
kommuner, som i princippet genvurderer honoreringen årligt, ikke får gennemført genforhandlingerne. Det er
her nærliggende at antage, at der i disse tilfælde vil være en bias i sagerne, idet plejefamilier med børn med
et øget støttebehov i højere grad selv vil presse på for en genforhandling end familier med børn, der trives
bedre. Det peger i retning af, at det kan være dyrt for en kommune kontraktmæssigt at forudsætte
genforhandlinger uden at praktisere disse.
I flere interviews har antallet af honoreringsniveauer været drøftet. På den ene side melder især kommuner,
som har mindsket antallet af honoreringsniveauer, om fordele herved i form af mindre intern tvivl og
diskussion med plejefamilier om honoreringsniveauet. Det beskrives også, at honoreringstrinnene, som er
blevet opgavemæssigt bredere, bedre kan rumme almindelige, mindre ændringer hos barnet. På den anden
side er der også kommuner der arbejder med flere eller andre honoreringsniveauer, fx i form af halve
vederlag. Hensynet her er bl.a. mere støttesvarende honorering, bedre og bredere muligheder for aftale om
honorering med plejefamilien, eller at en evt. nedjustering af honoreringen bedre kan tåles økonomisk af
plejefamilien, hvis en mindre honorering aftales. Overordnet set er der her et dilemma mellem retfærdighed
på tværs af plejefamilier over for enkelhed og holdbarhed i den enkelte aftale. Flere interviewkommuner
vurderer, at færre niveauer giver bedst mening i en gennemsnitsmodel, mens der typisk vil være behov for
flere honoreringsniveauer, hvis honoreringen løbende skal genforhandles.
Som administrative overvejelser nævner flere kommuner også deres administrative belastning ved at
sagsbehandle ansøgninger om dækning af øvrige udgifter. Flere kommuner nævner, at de arbejder med at
lade en tydelig oversigt indgå i kontrakten med plejefamilien over de udgifter, der forudsættes dækket af det
faste beløb til kost og logi, samt de udgifter, der kan søges dækning for herudover. Dette, oplever
kommunerne, bidrager positivt til forhandlingen af vilkår mellem kommune og plejefamilier og er
medvirkende til at reducere tilfælde med uenighed om vilkår for plejeforholdet. Det er en tydelig prioritet hos
kommunerne at minimere ansøgnings- og kontrolprocesser, hvor det giver mening.
I tråd med kommuners fokus på at reducere det administrative arbejde, der ikke har direkte værdi for
hverken børn, plejefamilier eller kommune, fremhæver flere kommuner i undersøgelsens interview deres
arbejde med at skabe klare rammer for plejeforholdet. Det drejer sig dels om de øvrige udgifter, som
plejefamilien forudsættes at dække inden for de udbetalte beløb, dels om vilkårene for genforhandling
(hvornår, hvor ofte, under hvilke omstændigheder og plejefamiliens inddragelse). Det kunne også omfatte
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
2275775_0012.png
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 11 af 22
den øvrige støtte, som kommunen yder plejefamilier, og vilkårene herfor. De kommuner, der har haft fokus
på at gøre rammerne for plejeforholdet klare, oplever stor nytteværdi heraf.
4.5 Økonomiske effekter af forskellige honoreringsmodeller
11 ud af de 78 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet, benytter aktuelt eller er ved at overgå til
gennemsnitsmodellen. Fem kommuner benytter forskellige udgaver af en livsfasemodel, der kan siges at
være en hybrid mellem den klassiske model og gennemsnitsmodellen. I undersøgelsens interviewdel er
kommunerne spurgt ind til de økonomiske konsekvenser af deres skift af honoreringsmodel. Kommunerne
svarer her generelt, at de oplever, at udgifterne ved overgangen mellem modeller stort set var status quo,
dvs. at nogle plejefamilier gik op i vederlag, mens andre gik ned.
På længere sigt er det for nogle kommuner imidlertid en bekymring, om kommunens udgift vil stige under en
model med færre eller ingen genforhandlinger. Dette er sammenlignet med en klassisk honoreringsmodel,
hvis man antager at de nuværende plejebørn udvikler sig positivt, mens familiernes honorering fastholdes,
og hvis denne udvikling ikke fuldt ud er indarbejdet i den fastsatte honorering.
Tabel 1 nedenfor viser kommunernes gennemsnitlige honorering pr. barn i familiepleje 0-18 år, ekskl.
udgifter til kost og logi mv. Tabellen tyder umiddelbart på, at kommunerne med gennemsnitsmodellen ikke
generelt er dyrere end kommunerne med den klassiske honoreringsmodel. Derimod tyder analysen på, at
kommuner med livsfasemodellen har et højere gennemsnitligt honoreringsniveau.
Tabel 1: Kommunernes gennemsnitlige honorering pr. familieplejebarn 0 til 18 år, eksklusive udgifter til
øvrige udgifter
Klassisk honoreringsmodel
Gennemsnitsmodel
Livsfasemodel
Alle
Kr. pr. måned
26.152
25.170
31.495
26.388
Der er dog flere forbehold for tabellens resultater. For det første indgår relativ få kommuner i gennemsnittene
for gennemsnitsmodellen (11) og livsfasemodellen (5). For det andet er analysens resultater ikke vægtet
efter antallet af plejebørn i kommunerne. Hver kommunes honoreringsniveau vægter lige meget, uanset fx
antal børn, strategi for plejeanbringelser, mv. For det tredje varierer børnenes støttebehov kommunerne
imellem. Dette er dels grundet kommunernes forskellige socioøkonomiske sammensætning, dels grundet
forskelle mellem kommuner på, hvilke børn man anbringer i familiepleje. For det fjerde er genforhandling et
element blandt flere, der er i spil, når man sammenligner kommunernes honoreringsmodeller. Fx arbejder
nogle kommuner med længere opsigelsesvarsel end andre, uden at dette er knyttet til en særskilt
honoreringsmodel. For det femte er der forskelle i kommunernes honoreringsniveau på tværs af landet, samt
på hvor man benytter de forskellige modeltyper. Fx er gennemsnitsmodellen primært i brug i Jylland, mens
livsfasemodellen især bruges i region Sjælland og Hovedstaden.
Med afsæt i sidstnævnte forbehold er kommunernes honoreringsniveau modellerne imellem sammenlignet
hhv. øst og vest for Storebælt. Analysen i tabel 2 tyder på, at kommunerne med gennemsnitsmodellen (tal
for 10 kommuner) honorerer på tilnærmelsesvist samme niveau som den geografisk tilsvarende gruppe, som
benytter den klassiske honoreringsmodel. Livsfasemodellen tyder igen på at være dyrere for kommunerne
end den klassiske honoreringsmodel. Dog indgår kun fire kommuner i denne gruppe. Heller ikke i denne
analyse har det været muligt at tage højde for antal plejebørn i kommunerne eller for kommunernes
socioøkonomiske sammensætning eller anbringelsespraksis.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
2275775_0013.png
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 12 af 22
Tabel 2: Kommunernes gennemsnitlige honorering pr. familieplejebarn 0-18 år, for kommuner øst hhv. vest
for Storebælt
Kr. pr. måned
Klassisk honoreringsmodel
Gennemsnitsmodel
Livsfasemodel
ØST
27.628
-
31.832
VEST
24.517
25.154
-
Bem.: Gennemsnit er beregnet for grupper fra fire til 31 kommuner.
Hvor der kun findes én kommune i gruppen, er der ikke beregnet
gennemsnit.
Blandt de 11 kommuner med gennemsnitsmodellen er kun én, som har benyttet gennemsnitsmodellen i
mere end ca. 2 år. Kommuner, som er overgået til en livsfasemodel, er tilsvarende kendetegnet ved at være
skiftet hertil inden for de seneste år. Det udfordrer muligheden for at analysere de økonomiske konsekvenser
af nye honoreringsmodeller på længere sigt inden for den enkelte kommune.
I Aarhus Kommune, som har benyttet gennemsnitsmodellen siden august 2008, er langtidseffekterne af at
overgå til gennemsnitsmodellen usikre, fordi kommunen parallelt har gennemført en række andre ændringer
på og omkring området. Det er derfor vanskeligt for kommunen at vurdere de økonomiske effekter af
gennemsnitsmodellen isoleret. Aarhus Kommune har i stedet foretaget en stikprøve af honoreringen for 18
tilfældigt udvalgte børn i familiepleje til brug for denne undersøgelse. Kommunens familieplejekonsulenter
har vurderet hvert af de 18 børn og skønnet over, hvilken honorering kommunen ville have ydet plejefamilien
under den klassiske honoreringsmodel, som kommunen tidligere benyttede, sammenholdt med den
nuværende honorering efter gennemsnitsmodellen. Resultatet af stikprøven fremgår af tabel 3.
Stikprøven i Aarhus Kommune tyder på, at langt de fleste anbragte børn vurderes at skulle ydes samme
honorering uanset model, også flere år efter anbringelsens start. I stikprøven ville to børn skulle honoreres
hver �½ vederlag à 4.222 kr. pr. måned (2018-niveau) lavere i den klassiske model, mens fire børn skulle
honoreres 1 til 2 vederlag højere. Samlet set er brugen af gennemsnitsmodellen for disse 18 børn en smule
billigere for kommunen end den klassiske honoreringsmodel.
Aarhus Kommune er dog ikke overbevist om, at en tilsvarende stikprøve af en anden gruppe børn ville give
samme resultat, idet man fremhæver, at der er plejefamilier i kommunen, som modtager en højere
honorering i dag i kraft af gennemsnitsmodellen.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
2275775_0014.png
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 13 af 22
Tabel 3: Resultat fra stikprøve af honoreringen for 18 plejebørn i Aarhus Kommune
Antal vederlag på Skønnet antal vederlag
Forskel
gennemsnitsmodel på klassisk model
Barn 1
Barn 2
Barn 3
Barn 4
Barn 5
Barn 6
Barn 7
Barn 8
Barn 9
Barn 10
Barn 11
Barn 12
Barn 13
Barn 14
Barn 15
Barn 16
Barn 17
Barn 18
Samlet
7
5
8,5
5
5
5
5
5
5
7
5
5
7
5
5
5
7
8,5
105
7
5
8
5
5
6
5
4
6
7
5
7
7
6
5
5
7
8
108
0
0
0,5
0
0
-1
0
1
-1
0
0
-2
0
-1
0
0
0
0,5
-3
De økonomiske konsekvenser af et evt. skift af honoreringsmodel må for den enkelte kommune forventes
konkret at afhænge af flere forhold, herunder ikke mindst om og hvor hyppigt kommunen aktuelt praktiserer
at genforhandle plejefamiliernes honorering. For kommuner, der ikke eller meget sjældent genforhandler
honoreringen, kan gennemsnitsmodellen på sigt medføre en besparelse. Det skyldes, at det også er en del
af modellen at begrænse de tilfælde, hvor plejefamiliens honorering skal hæves. Omvendt kan det ikke
udelukkes, at kommuner, der konsekvent revurderer honoreringen for alle børn årligt, vil have en merudgift
ved at skifte model. Gennemsnitsmodellen kan forventes at være fordyrende, hvis kommunens plejefamilier i
dag generelt opnår en uventet progression hos børnene, der overstiger de tilfælde, hvor børnenes
støttebehov uventet øges og øges betydeligt. I en sådan opgørelse skal kommunen tage højde for, at det
indgår i gennemsnitsmodellen, at man kan hæve honoreringen, hvis barnets støttebehov øges markant.
5. Skift af model
Kommunernes erfaringer med at skifte model er drøftet med de kommuner, som har erfaringer hermed.
Generelt har kommunernes tilgang til at skifte model været forskellig. Nogle kommuner har valgt at skifte
model for alle plejefamilier på én gang, mens andre har valgt at indføre skiftet løbende, som familiernes
kontrakter fornyes, dvs. typisk ved nye anbringelser. Det sidste indebærer, at skiftet af honoreringsmodel vil
strække sig over en lang periode
–
Aarhus Kommune har eksempelvis fortsat ca. 40 plejefamilier på den
klassiske honoreringsmodel, selvom kommunen formelt overgik til gennemsnitsmodellen i 2011.
En kommune fremhæver, at det kan udfordre skiftet af model for eksisterende plejefamilier, hvis kommunen
ikke har praktiseret genforhandling i den klassiske honoreringsmodel i en længere periode forud.
Indplaceringen på den nye model kan da indebære en nedgang i honorering, og en deraf følgende
utilfredshed med den nye model fra de berørte plejefamilier. Omvendt er det for begge de kommuner i
undersøgelsen, som har skiftet honoreringsmodel for alle plejefamilier på én gang, lykkedes at gøre dette
uden nogen sammenbrud i plejeforhold. Kommunerne understreger i den forbindelse vigtigheden af tidlig
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
2275775_0015.png
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 14 af 22
involvering og tæt dialog med plejefamilierne, samt at der er en medarbejder med beslutningskompetence til
stede til forhandlingsmøder med plejefamilierne.
Samtidig kan en langvarig eksistens af alternative honoreringsmodeller i samme kommune udfordre en
ensrettet honorering på tværs af plejefamilier, og kommunens administration kan kompliceres. De
kommuner, der har valgt et gradvist skift af model, problematiserer dog ikke selv dette. Kommunernes
tilgang er her snarere, at der ikke er grund til at skifte honoreringsmodel i plejeforhold, hvor samspillet i det
store hele fungerer - med den risiko for konflikt, som det vil indebære.
6. Rekruttering
Afdækningen har også haft til hensigt bredt at undersøge kommunernes erfaringer på området. Her er
rekruttering og fastholdelse af plejefamilier et emne, der både nævnes af kommunerne i spørgeskemasvar
samt i interview.
6.1 Faktorer for rekruttering og fastholdelse af plejefamilier
Kommunerne har i spørgeskemaet vurderet og rangeret forslag til forskellige faktorer, som har betydning for
at tiltrække og fastholde nuværende plejefamilier. Figur 8 viser, at kommunerne vurderer, at kommunikation
og dialog med plejefamilierne har størst betydning for at tiltrække nye og fastholde nuværende plejefamilier.
Herefter vurderer kommunerne, at størrelsen af plejevederlaget, kvalificeret uddannelse og supervision samt
et match mellem barn og plejefamilie har betydning.
Figur 8: Forhold med størst betydning for at tiltrække nye og fastholde nuværende plejefamilier
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Kommunikation og
dialog med
plejefamilierne
Størrelsen af
plejevederlaget
Kvalificeret uddannelse Konkret match til
og supervision
bestemt barn i form af
konkret godkendt
plejefamilie
Antal kommuner
Vigtigste forhold er angivet med 1, næstvigtigste med 2, osv.
1
2
3
4
5
6
7
Uden betydning
Det tyder på, at kommunerne vurderer, at der er flere elementer i at skabe et konstruktivt og attraktivt forhold
mellem kommune og plejefamilie og derved sikre, at der fortsat fastholdes og tiltrækkes nye plejefamilier.
6.2 Er der plejefamilier nok?
Afdækningen viser også en bekymring blandt kommunerne for mulighederne for at finde en egnet
plejefamilie. Figur 8 viser, at kommunerne i udpræget grad oplever, at det nogle gange eller ofte/altid er
svært at finde en egnet plejefamilie til et barn.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
2275775_0016.png
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 15 af 22
Figur 9: Er det svært at finde en egnet plejefamilie til et barn, man ønsker at placere i familiepleje?
45
40
35
30
25
20
15
10
5
-
Nej, aldrig
Sjældent
Nogle gange
Ofte eller altid
Bem.: Opgjort på tværs af kommuner, der anvender forskellige modeller for honorering af
plejefamilier.
Interviewundersøgelsen understøtter dette billede, da kommunerne generelt også her fremhæver, at der er
mangel på kvalificerede plejefamilier, og særligt til de mindste børn, idet få familier er godkendt til at modtage
børn under et år.
Af figur 10 kan det desuden ses, at kommunerne nogle gange eller ofte/altid oplever at være i konkurrence
med andre kommuner om de egnede plejefamilier. En kommune fortæller, at udfordringen med at finde
egnede plejefamilier lokalt har betydet, at kommunen må anbringe børn hos plejefamilier i andre dele af
landet. Det medfører ofte længere rejsetid for børn, biologiske forældre og plejeforældre såvel som for
familieplejekonsulenten. Det betyder også, at barnet placeres i et nyt miljø med fx skoleskift mv. til følge.
Figur 10: Oplever kommunen at være i konkurrence med andre kommuner om egnede plejefamilier?
40
35
Antal kommuner
Antal kommuner
30
25
20
15
10
5
-
Nej, aldrig
Sjældent
Nogle gange
Ofte eller altid
Bem.: Opgjort på tværs af kommuner, der anvender forskellige modeller for honorering af
plejefamilier.
En del af forklaringen kan være plejefamiliernes gennemsnitlige alder. Ankestyrelsens undersøgelse på
familieplejeområdet fra 2017 opgør gennemsnitsalderen for både enlige plejeforældre og plejeforældre, der
indgår i et par, til omkring 54 år.
2
I interviewene fortæller en kommune tilsvarende, at de oplever, at flere
plejefamilier er for gamle til, at de kan eller ønsker at modtage små børn. Overvejelserne går også på
plejebarnets muligheder for fortsat kontakt til plejeforældrene i voksenlivet.
2
Plejefamilier, delrapport 1 - plejefamiliernes baggrundskarakteristika, Ankestyrelsen,
2017.
https://ast.dk/publikationer/delrapport-1_plejefamiliernes-baggrundskarakteristika
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
2275775_0017.png
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 16 af 22
En medvirkende årsag til oplevelsen af at mangle plejefamilier kan være, at mange kommuner har arbejdet
med i højere grad at anbringe børn med større støttebehov i plejefamilier fremfor på døgninstitutioner, jf.
Barnets Reform. Herudover oplever flere kommuner, at kommunikationen om plejeopgaven og arbejdet som
plejefamilie og de gode oplevelser, som plejebarn og plejeforældre kan opleve, har stået tilbage for negative
beretninger.
Figur 11. Har kommunens adgang til flere plejefamilier til et givent barn - eller mangel på samme - betydning
for kommunens honorar til plejefamilien?
40
35
Antal kommuner
30
25
20
15
10
5
0
Nej, aldrig
Sjældent
Nogle gange
Ofte eller altid
Bem.: Opgjort på tværs af kommuner, der anvender forskellige modeller for honorering af
plejefamilier.
Manglen på kvalificerede plejefamilier kan dels påvirke kommunernes mulighed for at placere alle de
ønskede børn i plejefamilier. Herudover peger figur 11 på, at der i en række tilfælde også er en økonomisk
konsekvens for kommunerne af manglen på plejefamilier. I interviewundersøgelsen taler flere kommuner om
udfordringen som "sælgers marked". Situationen synes ikke at påvirke kommunernes kritiske tilgang til at
sikre den rette plejefamilie til det enkelte barn, men snarere
–
og generelt kun i mindre antal tilfælde
–
at
påvirke den honorering, som kommunerne må betale for den rette plads.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 17 af 22
7. Konklusion
Det har ikke været muligt at undersøge, om der er forskelle imellem modellerne på deres understøttelse af at
skabe progression for barnet. Ingen af modellerne indeholder et direkte økonomisk incitament til skabe
progression
–
i gennemsnitsmodellen fjernes blot den for plejefamilien økonomiske ulempe herved.
Undersøgelsen peger dog på, at der er en række negative sideeffekter forbundet med genforhandlinger af
plejefamiliers honorering. Effekterne følger af det omvendte incitament, det giver, når kommunen sætter
honoreringen ned, hvis det lykkes plejefamilien at skabe progression hos barnet. Dette indebærer, at
dialogen om barnet kan påvirkes negativt. Undersøgelsen viser desuden, at genforhandlingerne i nogle
tilfælde er forbundet med konflikter, om end det antalsmæssigt er relativt få.
Samtidig viser undersøgelsen også, at genforhandlinger er en uundgåelig del af familieplejen uanset
honoreringsmodel. Der vil også ved gennemsnitsmodellen forekomme genforhandlinger og konfliktmulighed i
de tilfælde, hvor barnets støttebehov ændrer sig, og der er uenighed om omfanget heraf, og i tilfælde af
efterværn. Ikke desto mindre oplever de kommuner, der er overgået til gennemsnitsmodellen og til dels også
til livsfasemodellen en positiv effekt heraf på deres samarbejde med plejefamilierne.
Kommunerne i interviewundersøgelsen er enige om, at mere klare rammer for samarbejdet mellem
plejefamilier og kommune, gerne tydeliggjort i plejekontrakten, er et centralt element i en bedre dialog
mellem parterne og derigennem mere stabilitet for plejebørnene. Tydeliggørelse af rammerne for
samarbejdet kan fx bestå i en klar beskrivelse af hvornår og under hvilke omstændigheder, der
genforhandles, og af hvilke udgifter, der forudsættes dækket af beløbet til barnets kost og logi. Klare rammer
for plejeforholdet er relevante uanset honoreringsmodel.
Analysens resultater tyder ikke umiddelbart på, at der er merudgifter ved at benytte gennemsnitsmodellen.
Udgiftsniveauet i kommuner, der benytter denne model, synes at være omtrent på niveau med en
sammenlignelig gruppe kommuner med den klassiske honoreringsmodel. Derimod tyder undersøgelsen på,
at det kan være fordyrende at benytte en livsfasemodel. Samtidig peger både kvantitative og kvalitative
analyser på, at de negative sideeffekter ikke markant reduceres med denne model, idet genforhandlingerne
fortsat indgår i dialogen mellem plejefamilier og kommune.
Der er dog betydelig usikkerhed om analysens resultater for de økonomiske effekter, idet antallet af
kommuner med nye de honoreringsmodeller er så lille, og idet kun Aarhus Kommune har benyttet en ny
model (gennemsnitsmodellen) i mere end ca. to år.
Det er en klar konklusion, at et stort flertal af kommunerne oplever en rekrutteringsudfordring. Kommunerne
har ofte vanskeligt ved at finde en egnet plejefamilie til et barn, og oplever at for få viser interesse for at
starte som plejefamilie. Der er ingen klare svar på, hvori barriererne for at kunne rekruttere flere nye
plejefamilier består. Men det står klart, at det vil være i kommunernes interesse både fagligt og økonomisk,
at der bliver en bedre adgang til kvalificerede plejefamilier.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 18 af 22
Bilag
Bilag 1: Spørgsmål til spørgeskemaundersøgelse
Baggrund
I aftalen om kommunernes økonomi for 2019 er regeringen og KL enige om at
understøtte kommunernes arbejde med at udvikle et godt og konstruktivt samarbejde
mellem kommuner og plejefamilier. KL og regeringen har konkret aftalt at afdække
effekterne af forskellige honoreringsmodeller, idet der i Folketinget er et politisk ønske
om, at flere kommuner benytter gennemsnitsmodellen, hvor plejefamiliens vederlag
ikke genforhandles.
KL har til den aftalte afdækning brug for, at kommunen besvarer dette spørgeskema.
Spørgsmålene omhandler tre temaer:
1) Kommunens aktuelle honorering
–
niveau og antal
2) Mulighed for at genforhandle honoraret
3) Rekruttering af plejefamilier
–
kommunens erfaringer hermed
Spørgeskemaundersøgelsen vil blive suppleret af interviews med en mindre gruppe
kommuner om deres overvejelser og erfaringer i valget af vederlagsmodel.
Besvarelsen
I nogle spørgsmål spørger vi til konkrete forhold i kommunen. Men i mange spørgsmål
spørger vi til kommunens
vurdering
af forskellige forhold. Vi spørger alene til
honorering af plejefamilier, ikke netværksplejefamilier. Vi beder jer besvare skemaet
efter bedste evne og gerne efter intern dialog.
Svarene sendes først til KL, når I trykker afslut efter skemaets sidste spørgsmål. Her
får I også mulighed for at printe jeres besvarelse til evt. internt brug.
Hvis I har spørgsmål til undersøgelsen eller forståelsen af spørgsmålene, kan I
kontakte XX. Hvis I har spørgsmål til den tekniske afvikling af spørgeskemaet, kan I
kontakte YY.
På forhånd tak for jeres hjælp.
Basisoplysninger:
Kommunenavn (rullemenu)
Navn, titel, tlf. og e-mail på den der besvarer spørgeskema
Generelt: Felt til bemærkninger efter hvert spørgsmål /gruppe af spørgsmål
Kommunens aktuelle honorering:
1. Mindste vederlag (ekskl. dækning af faste og øvrige udgifter) for et barn i
plejefamilie ____ Kr. pr. måned
2. Maksimale vederlag (ekskl. dækning af faste og øvrige udgifter) for et barn i
plejefamilie ____ Kr. pr. måned
3. Gennemsnitligt vederlag (ekskl. dækning af faste og øvrige udgifter) for
kommunens børn i plejefamilie 0-18 år ____ Kr. pr. måned
4. Hvilken honoreringsmodel arbejder kommunen med:
a. KL's vejledende honoreringsmodel
b. Gennemsnitsmodellen ("Aarhus-modellen")
c. En model, der ligner gennemsnitsmodellen
d. Anden model Beskriv kort modellen________________
Mulighed for at genforhandle plejefamiliens vederlag:
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 19 af 22
1. Kan kommunen tage det aftalte vederlag op til genforhandling med
plejefamilien?
a) Ja, aftalen med plejefamilien giver mulighed for genforhandling, men
kommunen benytter ikke muligheden i praksis
b) Ja, aftalen med plejefamilien giver mulighed for genforhandling, og
kommunen benytter eller har benyttet muligheden
c) Nej, vi aftaler et fast vederlag for hele plejeperioden
2. Hvis 1)
nej (c):
KL forstår kommunens aftalte, faste vederlag for hele
plejeperioden som "gennemsnitsmodellen".
Hvad var kommunens baggrund for at indføre gennemsnitsmodellen?
_________
3. Hvis 1)
ja (b):
Hvornår genforhandler kommunen plejefamiliens vederlag?
(sæt kryds
–
vær gerne så specifik som muligt)
o
Sjældent
o
Efter faste retningslinjer;
Aftalt i kontrakt, typisk antal gange i barnets liv _____
På faste tidspunkter i barnets liv
Angiv hvilke____
Efter en fastsat periode
Angiv periode____
Ved en politisk beslutning herom
Andet___
4. Hvis 1)
ja (både a og b):
Oplever kommunen, at muligheden for at
genforhandle vederlaget påvirker dialogen mellem sagsbehandler og
plejefamilie i negativ retning, fx om barnets progression?
o
Nej, sjældent
o
Nogle gange
o
Ofte eller altid
Beskriv evt. hvordan muligheden for genforhandling påvirker
dialogen__________
5. Hvis 1)
ja (b):
Er der eksempler i kommunen på, at plejefamilie eller
kommune har opsagt plejekontrakten som følge af manglende enighed ved
en genforhandling?
o
Nej
o
Ja
Skønnet antal opsigelser i forbindelse med genforhandling det
seneste år ____ (anfør 0 hvis ingen tilfælde det seneste år)
6. Hvis 1)
ja (b):
Er der eksempler i kommunen på, at en plejefamilie har "truet"
med at opsige plejekontrakten i forbindelse med en genforhandling?
o
Nej
o
Ja
Skønnet antal episoder det seneste år ____ (anfør 0 hvis
ingen tilfælde det seneste år)
7. Kan plejefamilien bede om en genforhandling af vederlaget, hvis barnet
eksempelvis ikke udvikler sig som ventet?
o
Nej
o
Ja
Er der faste rammer for, hvornår dette kan ske?
Ja
Nej, plejefamilien kan til enhver tid bede om
genforhandling.
8. Er kommunens retningslinjer eller praksis for genforhandling ændret i forhold
til for 5 år siden?
o
Kommunens retningslinjer er ændret
o
Kommunens praksis er ændret for, om vi genforhandler vederlaget
o
Nej, det er uændret
o
Uddyb gerne baggrund, hvis kommunen har ændret_____________
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 20 af 22
Rekruttering af plejefamilier:
1. Oplever kommunen, at det er svært at finde en egnet plejefamilie til et barn,
man ønsker at placere i familiepleje?
a. Nej, aldrig
b. Sjældent
c. Nogle gange
d. Ofte eller altid
2. Oplever kommunen at være i konkurrence med andre kommuner om egnede
plejefamilier?
a) Nej, aldrig
b) Sjældent
c) Nogle gange
d) Ofte eller altid
3. Har kommunens adgang til flere plejefamilier til et givet barn
–
eller mangel på
samme
–
betydning for kommunens honorar til plejefamilien?
o
Nej, aldrig
o
Sjældent
o
Nogle gange
o
Ofte eller altid
4. Hvilke forhold vurderer kommunen har størst betydning for at tiltrække nye og
fastholde nuværende plejefamilier? Prioritér forhold efter betydning (vigtigste
forhold angives med "1", næstvigtigste med "2", osv. Flere forhold kan gives
samme prioritet.)
o
Størrelsen af plejevederlaget
o
Taksten for dækning af faste omkostninger (kost og logi, tøj og
lommepenge)
o
Dækning af øvrige udgifter (konfirmation, briller, fritidsaktiviteter, mv.)
o
Praksis for genforhandling af vederlag
o
Kvalificeret uddannelse og supervision
o
Hjælp og støtte til samarbejde med biologiske forældre fra fx
døgninstitutioner
o
Konkret match til bestemt barn i form af konkret godkendt plejefamilie
o
Kommunikation og dialog med plejefamilierne
o
Forhold i plejefamilien; boligforhold, beskæftigelse eller andet
o
Andet____
o
Andet____
o
Andet____
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
2275775_0022.png
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 21 af 22
Bilag 2: Interviewguide, individuelle interviews
Tema
Baggrund
Spørgsmål
- Hvilken honoreringsmodel anvendes i
kommunen: den klassiske honoreringsmodel,
Gennemsnitsmodel, model der ligner
gennemsnitsmodel, anden model?
- Hvor længe har modellen været i brug?
- Fortæl, hvordan honoreringen fastsættes i en
"typisk" anbringelse
- Hvilke vederlagstrin arbejder I med?
- Hvordan er mulighederne for at genforhandle?
- Oplever I udfordringer i forbindelse med
forhandlingerne om honorering?
Overgangen
- Hvilke overvejelser havde I forud for at overgå til
en ny model?
- Hvad blev udslagsgivende for valget af den nye
model?
- Har I lavet evalueringer /beregninger ifm.
overgangen til den nye model? Hvad viser de?
Fagligt og økonomisk.
- Er der punkter, man skal være særligt
opmærksomme på ved overgangen til en ny
model?
- Har overgangen påvirket mulighederne for
fastholdes og rekruttering af plejefamilier
Erfaringer
- Hvilke erfaringer har I gjort jer med den nye
model indtil nu? Faglige og økonomiske? Fx ift.
barnets progression, sammenbrud,
administration, m.v.
- Hvordan fastsættes honoreringsniveauet? Hvad
er fx grundlaget for de forventninger I sætter til
barnets udvikling?
- Hvordan håndteres det, hvis et barn udvikler sig
positivt?
Fordele/ulemper
- Hvilke fordele oplever I ved den nye vs. den
gamle model?
- Hvilke ulemper oplever I ved den nye vs. den
gamle model?
- Hvad er den samlede vurdering af modellen?
Erfaringer
- Hvilke erfaringer har I med den klassiske
honoreringsmodel? Faglige og økonomiske?
- Hvordan fastsættes honoreringsniveauet?
- Hvordan og hvornår er der mulighed for
genforhandling?
- Hvilke fordele oplever I ved den nuværende
model?
- Hvilke ulemper oplever I ved den nuværende
model?
Overvejelser om ny model
Kommunens aktuelle praksis for
honorering af plejefamilier
Erfaringer med model
hvis
gennemsnitsmodel eller anden
ny model følges
Erfaringer med model
hvis
klassisk honoreringsmodel
følges
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange af landets 98 kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen som honoreringsmodel af plejefamilier, til social- og indenrigsministeren
2275775_0023.png
Modeller for honorering af familieplejere
April 2019
Side 22 af 22
- Har I haft overvejelser om at overgå til en anden
model?
- Har I lavet beregninger ifm. evt. overgang til den
nye model? Hvad viser de? Fagligt og
økonomisk? Fx ift. barnets progression,
sammenbrud, administration, m.v.
Rekruttering og fastholdelse
Nuværende anbringelsesmuligheder
- Hvad ser I som mest afgørende for at rekruttere
nye og fastholde eksisterende plejefamilier?
- Hvilket indtryk har I af rekrutteringen og
fastholdelsen af plejefamilier i andre kommuner?
- Hvilket indtryk har I af honorering af plejefamilier
i andre kommuner ift. jeres honoreringsniveau?
- Påvirker andre kommuners praksis jeres praksis
og honorering på området?