Transportministeren
Social- og Ældreudvalget
Folketinget
21. oktober 2021
2021-2446
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 28. september 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (SOU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen
(F).
Spørgsmål nr. 898:
Vil ministeren, i forlængelse af besvarelse af 5. oktober 2020 af
spørgsmål nr. 766 (Alm. del) fra Folketingets Social- og Ældreud-
valg, oplyse, hvornår der vil være sikret fuld tilgængelighed for bor-
gere med et handicap til Letbanen i Aarhus, Syddjurs, Favrskov og
Odder Kommune.
Svar:
Det er Aarhus Letbane I/S, der har været ansvarlig for anlæggelsen
af Aarhus Letbane, og det er Aarhus Letbane I/S, der er ansvarlig
for driften af letbanen. Aarhus Letbane I/S er 100 pct. ejet af Aar-
hus Kommune og Region Midtjylland. Til besvarelse af spørgsmå-
let er derfor indhentet oplysninger fra Aarhus Letbane I/S.
Aarhus Letbane har oplyst Transportministeriet, at der er fuld til-
gængelighed for ind- og udstigning for kørestolsbrugere på den in-
dre strækning af Aarhus Letbane, som er nyetableret.
Grenaabanen og Odderbanen er eksisterende baner, som er om-
bygget til letbanestrækning. Letbaneselskabet oplyser, at der på de
eksisterende strækninger ligger flere perroner i kurver, hvor letba-
netogene ikke kan komme tæt nok på perronen til at sikre fuld til-
gængelighed ved ind- og udstigning for kørestolsbrugere.
Letbaneselskabet har endvidere oplyst, at bestyrelsen i Aarhus Let-
bane I/S har besluttet at sikre tilgængelighed ved ind- og udstig-
ning på Aarhus Letbane ud fra en plan i tre trin.
Det første trin er, at der skal monteres gummilister på letbaneto-
gene, så togene generelt kommer tættere på perronerne. I dag er
der allerede monteret gummilister på en del af letbanetogene.