Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2461926_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6734
Doknr.
470499
Dato
13-10-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 24. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 891 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 891:
”Vil ministeren redegøre for, om personer som er berettiget
til hjælp eller støtte
efter servicelovens § 83 bliver vejledt om muligheden for selv at udpege en
person til at udføre opgaven efter servicelovens § 94?”
Svar:
Efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, skal en forvaltningsmyndighed i fornødent
omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om
spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.
Vejledningen efter forvaltningsloven bør sikre, at borgeren får tilstrækkelig
orientering om, hvilken betydning reglerne på det pågældende område har for
vedkommende, og hvordan den pågældende lettest og mest effektivt kan
opfylde de eventuelle krav, der er i lovgivningen.
På det sociale område gælder endvidere retssikkerhedslovens § 5, hvorefter
kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle
de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning,
herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være
opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller
efter anden lovgivning.
Kommunen skal derfor altid imødekomme en borgers informationsbehov og
vejlede i et omfang, så det sikres, at borgeren er bekendt med de muligheder,
der følger af lovgivningen, herunder fx muligheden for selv at udpege en
hjælper til at udføre opgaver efter servicelovens § 83.
Jeg forventer selvfølgelig, at kommunerne efterlever deres lovgivningsmæssige
forpligtelser i forhold til at oplyse borgerne om deres muligheder efter
lovgivningen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1