Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2463449_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021-6257
Doknr.
452533
Dato
15-10-2021
Svar på spørgsmål fra Torsten Gejl (ALT) stillet den 24. september 2021.
Spørgsmål nr. 890:
”Vil ministeren oplyse om begrænsningerne på servicelofterne i budgetloven på be-
skæftigelsesindsatser, handicapindsatser, forebyggende indsatser og ældreomsorg kan
kompenseres via udligning?”
Svar:
Indledningsvist skal det bemærkes, at budgetloven er et centralt element i den over-
ordnede udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner. Budgetloven indebærer, at der
fastsættes 4-årige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. For kommunerne un-
der ét fastsættes således en årlig øvre grænse for de kommunale nettoudgifter til ser-
vice over en 4-årig periode.
Den øvre grænse for kommunernes serviceudgifter gælder for kommunerne under ét.
Kommunernes serviceudgifter omfatter bl.a. udgifter til daginstitutioner, folkeskoler,
sundhed, udsatte børn og voksenhandicappede samt ældre. Serviceudgifterne omfatter
også udgifter til miljøindsatsen, veje og kollektiv trafik samt udgifter til administration
mv.
Ud over serviceudgifter har kommunerne udgifter til fx overførsler inkl. udgifter til
forsikrede ledige, anlægsudgifter mv.
De konkrete rammer for kommunernes økonomi fastlægges som led i de årlige økono-
miaftaler mellem KL og regeringen. Her aftales bl.a. servicerammen for det kom-
mende år, og på den baggrund tilpasses ovennævnte øvre grænse for serviceudgifterne
for det kommende år.
Med de seneste års økonomiaftaler er der årligt sket et løft af servicerammen. Med
økonomiaftalen for 2022 løftes servicerammen med 1,4 mia. kr. Det kommer oven i de
to foregående års løft af servicerammen på hhv. 1,5 mia. kr. og 1,7 mia. kr. Dermed har
kommunerne haft mulighed for at prioritere flere penge til bl.a. handicapindsatser og
ældreomsorg.
Den aftalte serviceramme gælder for nettoudgifterne efter indtægter fra refusioner.
Der er således på nogle kommunale udgiftsområder mulighed for direkte tilskud gen-
nem statslig refusion. Det gælder fx i forbindelse med særligt dyre enkeltsager på soci-
alområdet, hvor en andel af den faktisk afholdte udgift ved opgaveløsningen altså kan
refunderes
det gælder også forebyggende indsatser.
Hovedparten af de kommunale udgifter dækkes af kommunale skatteindtægter, som i
2022 skønnes at udgøre ca. 315 mia. kr. Den resterende del dækkes hovedsageligt af
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 890: Spm. om begrænsningerne på servicelofterne i budgetloven på beskæftigelsesindsatser, handicapindsatser, forebyggende indsatser og ældreomsorg kan kompenseres via udligning, til indenrigs- og boligministeren
2463449_0002.png
bloktilskuddet, som fastlægges årligt i økonomiaftalen. Bloktilskuddet fastsættes, så
det sikres, at kommunernes udgifter, herunder til service og overførsler, samlet set er
fuldt ud finansierede. Bloktilskuddet for 2022 udgør 85,6 mia. kr. og fordeles som ud-
gangspunkt mellem landets kommuner efter indbyggertal. Det udgør en generel finan-
siering af opgaverne.
Det generelle kommunale udligningssystem indebærer, at der sker en omfordeling af
den generelle finansiering mellem kommunerne. Det sigter på at skabe mere lige vilkår
mellem kommunerne for opgaveløsningen bredt set over de kommunale udgiftsområ-
der.
Udgangspunktet i udligningen er, at kommuner med et forholdsvist højt beregnet ud-
giftsbehov og/eller lavt beskatningsgrundlag får tilført yderligere finansiering, mens
kommuner med et forholdsvist lavt beregnet udgiftsbehov og/eller højt beskatnings-
grundlag bidraget til finansieringen i de øvrige kommuner.
Udgiftsbehovet er for hver kommune beregnet på baggrund af objektive kriterier, der
afspejler den overordnede demografiske og socioøkonomiske sammensætning af kom-
munens indbyggere.
Udligningen hverken påvirker eller er knyttet til den konkrete opgaveløsning, kommu-
nale servicerammer eller refusion.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
2