Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6673
Doknr.
469459
Dato
06-10-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 22. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 889 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 889:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad der skal ske med de kvinder og børn, som
regeringen har besluttet at hente hjem fra syriske flygtningelejre i det
socialretlige system, herunder hvor de skal tage ophold, og hvorvidt børnene
skal anbringes, og i givet fald, hvilke kommuner der så skal være ansvarlige for
anbringelsessagerne?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det vil være den almindelige socialretlige lovgivning,
herunder serviceloven og retssikkerhedsloven, der vil finde anvendelse for den
hjælp og støtte, der vil skulle ydes til børnene. Efter denne lovgivning vil det
være kommunerne, der på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte
barns behov, tager stilling til, hvilken social indsats der skal iværksættes for det
enkelte barn, når børn og mødre er ankommet til Danmark.
Af hensyn til beskyttelsen af børnene, herunder at sikre børnene så rolige og
trygge rammer som muligt efter ankomsten, vil jeg ikke komme nærmere ind
på, hvilke kommuner der kan forventes at blive ansvarlige for den sociale
indsats for de enkelte børn og familier. Men jeg kan oplyse, at fastlæggelsen
af, hvilke kommuner der vil blive ansvarlige for at yde hjælp og støtte, herunder
en eventuel anbringelse, vil følge de almindelige regler i retssikkerhedsloven.
Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på SOU alm. del
–
spm. 861 om
forberedelsen af modtagelsen, som vedlægges til orientering.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1. Svar på SOU alm. del
–
spm 861
1