Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2463897_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6646
Doknr.
469545
Dato
15-10-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 22. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 885 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk
(SF).
Spørgsmål nr. 885:
”Vil ministeren fremsende en opgørelse over, hvor mange borgere, der har fået
tilkendt BPA-ordninger i kommunerne de seneste ti år, hvor det er muligt at
aflæse antallet for hvert enkelt år?”
Svar:
Det lægges i svaret til grund, at der med BPA-ordninger forstås ordninger med
kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95 og ordninger
med borgerstyret personlig assistance (BPA) efter servicelovens § 96.
Danmarks Statistik indsamler oplysninger på cpr-niveau fra kommunerne om
modtagere af de to nævnte former for støtte fra 2015 i regi af statistikken
Handicap og udsatte voksne. Det er på baggrund af statistikken ikke direkte
muligt at opgøre antallet af tilkendte ordninger i et givet år. Men det er muligt at
beregne tilgangen af personer, der modtager støtte efter ordningerne.
Tilgangen af modtagere kan opgøres som modtagere i året, der ikke modtog
støtte efter ordningerne året før. Da første år i statistikken er 2015, kan
tilgangen først opgøres fra året 2016.
For en opgørelse af tilgangen af modtagere under de to ordninger i perioden
2016-2019 henvises til tabel 2 i svaret på SOU alm. del spm. 212, der er
vedlagt som bilag 1. Svaret på SOU alm. del spm. 212 er baseret på de
seneste tal, som Social- og Ældreministeriet har haft mulighed for at foretage
beregninger på. Det bemærkes, at den konkrete opgørelse af tilgangen af
modtagere i SOU alm. del
svar på spm. 212 er en opregning til landsplan
baseret på data fra 45 kommuner, og at antallet af personer er lavt.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 886: Spm. om ministeren vil kommentere på udviklingen i antallet af tilkendelser af BPA-ordninger, til social- og ældreministeren
2463897_0002.png
Bilag:
Bilag 1 - SOU alm. del - svar på spm. 212
2