Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2464602_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6632
Doknr.
472184
Dato
18-10-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 22. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 883 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 883:
Hvad er ministerens kommentar til at ansætte flere fastansatte service- og hus-
assistenter på landets plejehjem for at sikre en mere værdig pleje?
Svar:
For regeringen er det afgørende, at vi får sikret, at der er kompetente og fagligt
dygtige medarbejdere i ældreplejen. Nøglen til en god ældrepleje er veluddan-
nede og dedikerede medarbejdere og ledere.
I en tid med mangel på arbejdskraft i ældreplejen
særligt på SOSU-assistenter
og SOSU-hjælpere
kan det være relevant at se på andre veje til at få nok
dedikerede medarbejdere i ældreplejen. Ansættelsen af service- og husassisten-
ter kan være en de veje og kan samtidig vække interessen for, at flere tager en
social- og sundhedsuddannelse.
Jeg vil dog understrege, at det er kommunalbestyrelsen, som har det overord-
nede ansvar for ældreplejen, samt selve tilrettelæggelsen af ældreplejen. Det er
altså op til den enkelte kommunalbestyrelse at vurdere, om der bør ansættes
flere fastansatte service- og husassistenter på kommunens plejehjem.
Det er vigtigt, at vi gør det mere attraktivt at arbejde i social- og sundhedsfagene
og at uddanne sig inden for social- og sundhedsuddannelserne, og derfor har
regeringen med finanslovaftalen for 2021 løftet ældreplejen med 425 mio. kr. i
2021, 450 mio. kr. årligt i 2022-23 og 500 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til højere
faglighed og flere ansatte.
Herudover har regeringen med finanslovsaftalen for 2021 også afsat midler til,
at forsikre ledige, der er over 30 år, og som er ufaglærte eller er faglærte med
en forældet uddannelse, retten til at påbegynde en SOSU-assistent grunduddan-
nelse i 2021 med 110 pct. af deres hidtidige dagpengesats.
Derudover er der afsat 80 mio. kr. til et ekstraordinært løft af taxametertilskud-
dene til hovedforløbene på social- og sundhedsuddannelserne.
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 883: Spm. om, hvad er ministerens kommentar til at ansætte flere fastansatte service- og husassistenter på landets plejehjem for at sikre en mere værdig pleje, til social- og ældreministeren
2464602_0002.png
Endelig har regeringen også indgået aftaler, der sikrer løn under uddannelsen til
studerende over 25 år og en læreplads til alle på SOSU-uddannelsen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2