Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6631
Doknr.
473986
Dato
12-10-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 21. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 881 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Spørgsmål nr. 881
”Hvor
store har udgifterne til overvågning om natten været sammenlignet med
den af KL anslåede udgift til ordningen i forbindelse med finanslovsaftalen for
2020 og den endelige lovgivning, der kom til at udgøre rammerne for tilbuddet
om at ansætte hjælpere til overvågning og støtte om natten for unge mellem 18
og 23 år?”
Svar:
Social- og Ældreministeriet kan oplyse, at det på nuværende tidspunkt ikke er
muligt at opgøre udgifterne til kontant tilskud til overvågning og støtte
(servicelovens § 95 stk. 4), da en særskilt registrering af udgifterne i
kommunernes regnskab først har virkning fra 2021. Udgifterne for 2021
forventes at være tilgængelige april 2022.
Endvidere kan det oplyses, at det er aftalt med KL, at der skal ske en
opfølgning på lovændringen efter en periode for at se nærmere på den faktiske
anvendelse af ordningen med henblik på en eventuel efterregulering.
Socialordførerne har ved brev af 8/9-2021 fået en orientering om udskydelse af
undersøgelsen til brug for efterreguleringen til primo 2022. Socialordførerne vil
blive orienteret, når opfølgningen er afsluttet, da undersøgelsens resultater kan
give anledning til politisk drøftelse af behovet for eventuelle ændringer af
ordningen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1