Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2450631_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6534
Doknr.
469087
Dato
27-09-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 16. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 876 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 876:
”Vil
ministeren kommentere den fortrolige henvendelse af 15. september 2021,
jf. SOU alm. del
bilag 389?”
Svar:
Jeg kan godt forstå, at det er meget frustrerende som borger eller pårørende at
vente på en afgørelse om hjælp og støtte. Det er kommunerne, der efter
retssikkerhedsloven fastsætter frister på de enkelte sagsområder for, hvor lang
tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet.
Det er også den enkelte kommune, der tilrettelægger den konkrete hjælp og
støtte inden for servicelovens rammer. Formålet med socialpædagogisk
bistand efter servicelovens § 85 er at styrke den enkeltes funktionsmuligheder
eller at kompensere for nedsat funktionsevne, som betyder, at den enkelte ikke
kan fungere optimalt i dagligdagen eller i relation til omgivelserne. Støtten kan
således tilrettelægges på mange forskellige måder alt efter den enkeltes
konkrete behov.
Jeg vil gerne se på, om der er noget vi kan gøre for at højne kvaliteten i
sagsbehandlingen på handicapområdet generelt. Derfor har regeringen også
afsat midler til at styrke retssikkerheden og kvaliteten i sagsbehandlingen i
oplægget til SSA-reserven.
I forhold til spørgsmålet om erstatning, kan jeg oplyse, at der ikke er regler i
serviceloven om erstatning for manglende hjælp og støtte efter loven. Et
eventuelt erstatningsansvar vil således skulle vurderes efter dansk rets
almindelige erstatningsretlige regler. Efter disse regler er det bl.a. en betingelse
for ret til erstatning, at der er handlet ansvarspådragende fra skadevolderens
side, og at den skadelidte herved har lidt et økonomisk tab. Spørgsmål om ret
til erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler skal afklares
ved sagsanlæg ved domstolene.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1