Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6546
Doknr.
467721
Dato
12-10-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 16. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 872 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 872:
"Vil ministeren oplyse, hvorfor der ikke længere er budgetteret midler til §
15.13.32 behandling af overgreb i regi af familieretshuset?"
Svar:
Jeg kan oplyse, at bevillingen afsat på § 15.13.32. Behandling af overgreb
udløb i 2012 som følge af Aftale om udmøntning af satspuljen for 2010. I
aftalen blev der afsat 1,5 mio. kr. årligt fra 2010 til 2012 til at sikre behandling
af personer med kognitive funktionsnedsættelser, der har været udsat for
seksuelle krænkelser eller udnyttelse. Bevillingen fremgår af tekniske årsager
på forslaget for finansloven 2022, da der for 2020 fremgår historiske
regnskabstal vedrørende en returbetaling på et afsluttet projekt. Der
budgetteres ikke længere på kontoen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1