Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2458726_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6665
Doknr.
469366
Dato
08-10-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 15. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 870 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 870:
Vil ministeren redegøre for, hvordan Sundplejens service er
blevet ”set efter i
sømmene”, som det fremgår af artiklen ”Haderslev politianmelder
plejeleverandør” fra dknyt.dk d. 15. september 2021.
Svar:
Jeg har ikke mulighed for at kommentere den konkrete sag, der henvises til i
artiklen fra dknyt.dk, hvor Haderslev Kommune har politianmeldt
plejeleverandøren Sundplejen.
Jeg har således heller ikke oplysninger om, hvordan Sundplejens service er
blevet ”set efter i sømmene”, men jeg kan oplyse
at, hvis en
kommunalbestyrelse har valgt at skabe grundlag for borgernes frie valg ved at
indgå kontrakt med en eller flere private leverandører, kan
kommunalbestyrelsen, som led i tilrettelæggelsen af den kommunale
ældrepleje, vælge at opsige disse kontrakter.
En opsigelse af en leverandør af personlig og praktisk hjælp og madservice
skal være i overensstemmelse med kontraktens bestemmelser om opsigelse,
og den skal ske på et sagligt grundlag. Det kan fx være, hvis leverandøren ikke
længere lever op til de fastansatte kvalitetskrav eller overtræder andre
væsentlige forhold i kontrakten.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1