Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6473
Doknr.
469698
Dato
08-10-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 13. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 856 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 856:
”Vil ministeren oplyse, hvor meget en kommune kan få i refusion på følgende to
scenarier i henholdsvis 2018 og 2021:
A. En anbringelsessag med 6 søskende adskilt på 3 steder med en døgnpris
på kr. 5.000,- pr. barn?
B. En anbringelsessag med 6 søskende på samme anbringelsessted med en
døgnpris på kr. 5.000,-
pr. barn?”
Svar:
Der ydes refusion efter den centrale refusionsordning på socialområdet af en
kommunes nettoudgifter til indsatser efter serviceloven, når de samlede
udgifter til indsatser efter serviceloven til en borger inden for et år overstiger et
vist niveau. Alle indtægter skal fradrages, herunder brugerbetaling og eventuel
anden refusion, når de samlede nettoudgifter opgøres.
I 2018 blev der ydet refusion for udgifter til børn og unge på 25 pct. af den del
af udgiften, der lå over 790.000 kr. årligt, og yderligere 25 pct., dvs. i alt 50 pct.,
af den del af udgifterne, der lå over 1.570.000 kr. (beløb i 2018-niveau). Hvis
fire eller flere børn i samme husstand er samtidigt anbragt uden for hjemmet,
kan udgifterne til disse lægges sammen og opgøres som én refusionssag. De
udgifter, der kan medregnes, er alle udgifter til foranstaltninger efter
serviceloven i forhold til de anbragte børn, dvs. ikke kun udgifterne til
anbringelserne.
Idet det forudsættes, at der med eksemplet er tale om søskende fra samme
husstand, at kommunen ikke yder hjælp og støtte til de pågældende søskende
i husstanden ud over anbringelserne med en pris på de i spørgsmålet nævnte
5.000 kr. pr. døgn pr. barn, samt at børnene er anbragt i hele året, ville der i
2018 blive ydet en refusion på 3.705.000 kr., mens kommunen ville skulle
afholde 7.245.000 kr. Refusionen er uafhængig af, om de seks søskende er
anbragt på samme anbringelsessted eller på tre forskellige anbringelsessteder.
Som led i arbejdet med ”Børnene Først” og i forbindelse med Aftale
om reform
af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, blev den centrale
refusionsordning ændret med virkning fra 1. januar 2021. Med aftalen blev den
centrale refusionsordning på børne- og ungeområdet udvidet, således at der
1