Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2460074_0001.png
Enhed
Ældre
Sagsbehandler
Koordineret med
Sagsnr.
2021 - 2373
Doknr.
398319
Dato
14-04-2021
Kommissorium for arbejdsgruppe for løsninger til at un-
derstøtte at uønskede medarbejdere ikke får ansættelse i
ældreplejen
Der er rejst politisk ønske om at se på mulige løsninger til at sikre, at kun egnede
medarbejdere opnår ansættelse i ældreplejen. Ønsket er opstået på baggrund
af en række sager om grove svigt i ældreplejen, af
medarbejdere, der ikke havde
de faglige eller menneskelige kvalifikationer til at arbejde i ældreplejen.
Ud over at der med nærværende arbejde er fokus på at finde løsninger, der kan
bidrage til, at kun egnede medarbejdere
opnår
ansættelse i ældreplejen, er der
i regi af ældretopmødet også igangsat et arbejde i forhold til udvikling af kvalitet
og kompetencer samt i forhold til at have fokus på at udvikle tilsynene, så der
bl.a. er fokus på læring. Derudover er der særskilt fokus på ledelse, som et cen-
tralt fokusområde for at skabe udvikling. Arbejdet på disse områder vil også bi-
drage til at understøtte en videre udvikling i ældreplejen og vil også bidrage til at
sikre de rigtige kompetencer og undgå svigt i ældreplejen.
Baggrund for arbejdsgruppen
B 62 og B 73: Autorisationsordning af social- og sundhedshjælpere
I forbindelse med behandlingen af B 62 og B 73 om indførelse af autorisations-
ordning af social- og sundhedshjælpere den 18. december 2020 meldte sund-
heds- og ældreministeren ud, at der vil blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal
se på mulige løsninger til, hvordan man i ældreplejen kan få værktøjer til at un-
derstøtte, at såkaldte brodne kar ikke får arbejde på området.
B 30: Pligt til indhentning af offentlige straffeattester ved ansættelse af personale
og ledelse i pleje- og omsorgssektoren
I forbindelse med behandlingen af B 30 om pligt til indhentning af offentlige straf-
feattester ved ansættelse af personale og ledelse i pleje- og omsorgssektoren
for både private og offentlige arbejdsgivere den 13. januar 2021 meldte sund-
heds- og ældreministeren ud, at den pågældende arbejdsgruppe også skulle un-
dersøge dette.
Registerordning over tidligere ansættelser i pleje- og omsorgssektoren
På samråd J og K om at forhindre svigt i ældreplejen den 3. november 2020
nævnte sundheds- og ældreministeren, at det er helt afgørende, at der i forbin-
delse med ansættelser i ældreplejen gennemføres en ansvarlig og grundig an-
sættelsesprocedure for at afdække, om ansøgeren er den rette person til jobbet.
Ministeren tilkendegav, at en af løsningerne til at understøtte kommunerne i
endnu højere grad kan være et register over tidligere ansættelser i ældreplejen,
som ledelsen i ældreplejen kan tilgå.
Gældende regler
Fra den 7. juli 2019 har kommunerne haft mulighed for at indhente offentlige
straffeattester i forbindelse med konkrete ansættelser i pleje- og omsorgssekto-
ren. Private aktører har ikke mulighed for at indhente offentlige straffeattester,
men kan indhente en privat straffeattest. Offentlige straffeattester kan gå 10 år
tilbage, mens private straffeattester kan gå 5 år tilbage.
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 854: Spm. om ministeren vil oversende kommissoriet for regeringens arbejdsgruppe for løsninger til at understøtte, at uønskede medarbejdere ikke får ansættelse i ældreplejen, til social- og ældreministeren
2460074_0002.png
Som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2019 på socialområdet har det
fra den 1. juli 2020 været en pligt på det specialiserede socialområde i tilbud,
som er omfattet af lov om socialtilsyn, at indhente enten en privat eller offentlig
straffeattest inden ansættelse af personale, herunder vikarer og ledere.
I dag er Social- og sundhedshjælpere ikke autoriserede sundhedspersoner.
Social- og sundhedsassistenter er derimod autoriserede. Med en autorisation
får faggruppen en beskyttet titel, og den enkelte sundhedsperson vil fremgå af
autorisationsregisteret på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. Autori-
serede sundhedspersoner er alle underlagt generelle forpligtelser i henhold til
sundhedslovgivningen som fx pligten til at udvise omhu og samvittigheds-
fuldhed, pligt til at indhente patientens informerede samtykke og journalførings-
pligt. Sundhedsmyndighederne fører også tilsyn med deres virksomhed. Autori-
sationsordningen muliggør, at tilsynsmyndighederne kan udstede påbud, skær-
pet tilsyn mm til den enkelte sundhedsperson, i de tilfælde, hvor vedkommen-
des faglige virksomhed ikke findes tilfredsstillende, eller hvor vedkommende
ikke findes egnet til at udøve sin virksomhed. Ultimativt kan sundhedspersonen
blive frataget sin autorisation, og dermed muligheden for at arbejde som sådan;
også på andre arbejdspladser end der, hvor problemerne gav anledning til fra-
tagelsen.
Arbejdsgruppens opgaver
Arbejdsgruppen skal undersøge mulige løsninger til, hvordan kommunerne kan
få værktøjer til at understøtte, at a kun egnede medarbejdere opnår ansættelse
i ældreplejen.
1. Der skal undersøges fordele og ulemper ved:
a. Krav om indhentelse af offentlige straffeattester, eller indførelse
af omsorgsattester i stil med børneattester, hvor der er adgang
til udvalgte dele af straffeattesten, ved ansættelser i ældreplejen
b. Autorisationsordning af social- og sundhedshjælpere
c. Registerordning over tidligere ansættelser i pleje- og omsorgs-
sektoren
2. Det skal undersøges, hvordan man med de allerede gældende ansættel-
sesretlige regler, har mulighed for at sikre, at det udelukkende er medar-
bejdere der har det rette kvalifikationer, der tilbydes ansættelse i ældre-
plejen.
3. Der skal inddrages internationale erfaringer.
4. Der skal beskrives udgifter forbundet med de beskrevne løsningsmodel-
ler.
Organisering og proces
Arbejdsgruppen vil blive forankret i Sundhedsministeriet og Social- og Ældremi-
nisteriet. Arbejdsgruppen vil have deltagelse af embedsmænd fra relevante sty-
relser eller ministerier. Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Udenrigs-
ministeriet, vil efter behov blive inddraget i forhold til konkrete spørgsmål eller
tematikker.
Eksterne aktører, som bl.a. FOA, KL og SOSU-skolerne, vil blive inddraget i en
kommenteringsfase, når arbejdsgruppen har udarbejdet et første udkast til af-
rapportering.
Proces
Juni 2021: Første arbejdsgruppemøde
August 2021: Første udkast til afrapportering sendes i høring hos inte-
ressenter
September 2021: Indarbejdelse af kommentarer fra høringsfasen
Ultimo september 2021: Udarbejdelse af endelig afrapportering
2
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 854: Spm. om ministeren vil oversende kommissoriet for regeringens arbejdsgruppe for løsninger til at understøtte, at uønskede medarbejdere ikke får ansættelse i ældreplejen, til social- og ældreministeren
2460074_0003.png
Ultimo oktober/primo november 2021: Afrapportering til social- og æl-
dreministeren og sundhedsministeren
3